 | |
| Depression - en folkesygdom! |
|
|
Af Poul Videbech, professor, overlæge, speciallæge i psykiatri
|
Hvad er depression?
 |
 |
| Depression kan ødelægge livet både socialt og
arbejdsmæssigt. |
|
|
|
Depression er en meget almindelig sygdom. Omkring 500.000
danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv.
Endnu flere oplever mildere former for depression. På en
tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression.
Depression er en meget ubehagelig sygdom. Den kan ødelægge livet
både socialt og arbejdsmæssigt, og den kan bringe livet i fare på grund af
selvmordsrisikoen.
|
Flere kvinder end mænd lider af depression
Undersøgelser fra forskellige kulturer og lande viser, at
behandlingskrævende depression er nogenlunde lige udbredt fra land til land.
Omkring fire til fem procent af befolkningen bliver på et givet tidspunkt
deprimeret. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Det er der flere
sandsynlige forklaringer på. En årsag kan være, at kvinder er bedre end mænd
til at bede om hjælp, når de har det dårligt. Der er også nogle der mener, at
mænd udvikler særlige
symptomer, der gør,
at diagnosen er sværere at stille.
|
Hvad er tegnene på, at man har en depression?
Nogle deprimerede føler sig kede af det eller triste til mode,
mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres
følelser er lammede. De føler sig ofte uhyre trætte og har umådeligt svært ved
at tage sig sammen til noget som helst.
En deprimeret person plages ofte af skyldfølelse og
selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort
forkert på et tidligere tidspunkt. Nogle har svært ved at falde i søvn, eller
også vågner de mange gange. Andre har en særdeles pinefuld indre uro,
rastløshed og angst, som gør, at de ikke kan finde hvile.
På grund af disse symptomer kan den deprimerede føle, at døden
ville være en befrielse, eller at hun ikke fortjener at leve. Selvmordstanker
ses ofte og bør altid tages meget alvorligt. Omkring 10-15 procent af de svært
deprimerede begår selvmord, hvis de ikke får behandling.
Appetitten er under en depression ofte nedsat. I enkelte
tilfælde ses det modsatte - stærkt forøget appetit specielt efter kulhydratrige
madvarer. Det ses specielt ved den såkaldte
vinterdepression.
|
Hvornår har man en depression?
Danmark indførte i 1994 Verdenssundhedsorganisationen WHOs
definitioner af de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor er gengivet
definitionen på en depression, der kræver behandling. Det er dog vigtigt at
være opmærksom på, at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at
bruge korrekt. Om der er tale om en depression afhænger nemlig af
sværhedsgraden af symptomerne. Vi kan alle gå og have nogle af nedenstående
symptomer i lettere grad ind imellem. Men for at de 'tæller med', skal man have
dem hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14
dage.
Mindst to af følgende symptomer:
-
Følelse af nedtrykthed.
-
Markant nedsat lyst/interesser.
-
Reduceret energi, svær træthed.
Samt mindst to af følgende:
-
Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
-
Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
-
Tanker om død eller selvmord.
-
Tænke- og koncentrationsbesvær.
-
Svær indre uro eller modsat: hæmning.
-
Søvnforstyrrelser.
-
Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.
Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har
man en mild depression.Til en moderat depression hører mindst fire af
symptomerne fra den anden gruppe. En svær depression har alle tre symptomer fra
første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe.
|
Hvad er normale og unormale reaktioner?
Det er meget vigtigt at afgrænse depressioner i forhold til
normale stemningsudsving, som vi alle kan opleve det for eksempel i forbindelse
med sorg og krise. Vi kan alle være triste og kede af det i perioder. Men hvis
det står på mere end 14 dage, og der er flere af de ovennævnte symptomer, tyder
al erfaring på, at det drejer sig om noget mere omfattende, hvor man kan have
brug for professionel hjælp. Vurderingen af dette bør foregå hos egen læge.
Denne vil ofte kende patienten og dennes familie i forvejen. Samtidig er han
tilpas 'udenforstående' til, at han kan vurdere situationen
nøgternt.
|
Hvilke årsager er der til depression?
Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer
ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Det kan ske på mange
forskellige måder. For eksempel vil stress og forskellige psykologiske
belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance. Hvis belastningen varer
ved gennem længere tid, og man er specielt sårbar over for dette - hvilket kan
være
genetisk bestemt -
kan tilstanden videreudvikle sig til depression. Andre tilstande, der kan
bringe uorden i hjernens funktion og derved medføre depressioner, er bestemte
legemlige sygdomme, visse former for medicin samt misbrug af
amfetamin og
ecstacy.
Hvis man én gang har haft en depression, skal der meget mindre
til at udløse det næste tilfælde, og til sidst kan depressionen komme næsten af
sig selv. Det var det, man før 1994 kaldte den endogene ("indefra kommende")
depression. Dette begreb bruges dog ikke længere.
|
Hvordan behandles depression?
Behandlingen bør ideelt set tilpasses sværhedsgraden af
sygdommen. Depressioner udgør nemlig et spektrum fra ret milde former til svære
livstruende sygdomme. Ved de milde til moderate former er bestemte typer for
samtaleterapi
effektive. Ved svære former vil det være urimeligt ikke at kombinere samtalerne
med
medicinsk antidepressiv
behandling for hurtigt at få symptomerne under kontrol. De allersværeste
depressioner kan behandles med
elektrochok.
|
Depressioner kommer ofte igen
Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage. Det er
derfor meget vigtigt at
forebygge sygdommen.
Det sker først og fremmest ved
ikke at stoppe for
tidligt med behandlingen. En tommelfingerregel siger, at man skal
fortsætte mindst et halvt til et helt år med behandlingen, efter man er blevet
rask.
|
Særlige omstændigheder ved depression?
Depressioner kan som nævnt udvikles som følge af en lang række
legemlige sygdomme. Derfor vil lægen ofte spørge ud om andre ting end lige de
symptomer, som er nævnt ovenfor. Nogle gange vil lægen supplere med en legemlig
undersøgelse og nogle blodprøver.
Depression kan til forveksling ligne
demensudvikling. Det
er selvfølgelig meget vigtigt at skelne skarpt mellem de to tilstande, fordi
depressioner er lette at behandle. Jo ældre patienten er, desto sværere og des
vigtigere er denne problematik.
Hvis depressionen er ledsaget af
angstanfald, bliver
den ofte misfortolket, fordi der fokuseres på angsten. Derved kan alvorlige
symptomer som for eksempel selvmordstanker blive overset, og der kan blive
iværksat en forkert behandling.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod depression
|
|
|
Sidst opdateret: 12.12.2007
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
