 | |
| Bipolar sygdom (tidl. maniodepressiv sygdom) |
|
|
Opdateret af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
Hvad er bipolar sygdom?
Ved bipolar sygdom har man ændringer i stemningslejet (humøret),
der bevæger sig ud over grænserne for det normale. Sygdommen er karakteriseret
ved vekslende perioder med sænket stemningsleje (depression) og
perioder med løftet stemningsleje (mani). I disse sygdomsperioder kan man være
psykotisk. Man er sindssyg, det vil sige man mangler realitetssans.
 |
 |
| Både i forbindelse med de depressive og de maniske perioder
kan der optræde hallucinationer. |
|
|
|
Antallet af perioder veksler fra person til person. Nogle få har
bare en enkelt episode, andre har mange. Imellem perioderne er man i princippet
psykisk rask. Det anslås, at en til to procent af befolkningen rammes af
maniodepressiv sygdom.
|
Hvorfor får man bipolar sygdom?
Familie- og tvillingestudier har vist, at arvelige faktorer er
af betydning for udvikling af bipolar sygdom. Der forskes intensivt i at
kortlægge, hvilke gener der er ansvarlige for tilbøjeligheden til sygelige
stemningssvingninger.
Meget tyder på, at det er evnen til at regulere nogle af
hjernens vigtige signalstoffer (serotonin, noradrenalin og dopamin), der er
forstyrret. Den medicinske behandling virker ved at stabilisere disse
signalstoffer.
Men selvom disse forhold er vigtige for udviklingen af sygdommen
kan forskellige psykologiske belastninger udmærket spille en rolle, specielt i
starten af sygdommen.
|
Hvordan føles bipolar sygdom?
Sygdomsbilledet ved depression er også beskrevet under artiklen
om
depressionens
symptomer:
-
Man er præget af en dyb håbløshed.
-
Man er hæmmet i mimik og tale.
-
Man optræder selvforringende.
-
Tankerne vil ofte kredse om døden.
I de maniske perioder er sygdomsbilledet det stik modsatte - man
er nu præget af virketrang og livskraft. De vigtigste symptomer ved mani
er:
-
Opstemthed, aggression, irritabilitet.
-
Øget energi og aktivitet.
-
Taletrang - stemmen er kraftigere end vanligt, og talen er
hurtig.
-
Nedsat søvnbehov.
-
Uhæmmet ukritisk adfærd, impulsivitet.
-
Øget selvfølelse og storagtighed.
Både i forbindelse med de depressive og de maniske perioder kan
der optræde hallucinationer. Det kan for eksempel være stemmer, der fortæller
én, hvor ussel man er. Det kan også være vrangforestillinger om 'rådne' tarme.
'Guds udvalgte', kan også komme, og de er som regel farvet af det aktuelle
stemningsleje. Hallucinationer opfattes af den, som har dem, som om de er
virkelige. Det betyder, at det ikke er muligt for personen at adskille disse
lyde og følelser fra det, der foregår i virkeligheden.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Lær din sygdom at kende.
-
Søg hjælp, når symptomerne begynder at melde sig.
-
Vær omhyggelig med den forebyggende behandling.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Der findes ingen sikre test, men sygdomsbilledet med ekstreme
stemningsskift er så karakteristisk, at lægen sjældent er i tvivl. I
forbindelse med den første periode vil der selvfølgelig kunne herske
usikkerhed, men ofte vil man være ledt på sporet af lignende sygdomstilfælde i
den nærmeste familie.
|
Hvad er udsigterne for fremtiden?
Mange oplever tilbagefald gennem årene. Heldigvis findes der
effektive behandlingsmuligheder for såvel depression som mani. Forebyggende
behandling for at nedsætte antallet af tilbagefald vil ofte komme på
tale.
|
Hvordan behandles bioplar sygdom?
Man skelner mellem behandling af de akutte episoder og
langtidsbehandlingen. Før man behandler en mani eller en depression, der
optræder som led i bipolar sygdom vil man almindeligvis indlede en
stemningsstabiliserende behandling med lithium eller et antiepileptisk stof.
Når denne behandling er på plads, vil den nogle gange også afhjælpe den
aktuelle episode. Andre gange bliver man nødt til at supplere med antidepressiv
medicin eller antipsykotisk medicin alt efter om det drejer sig om en
depression eller en mani. Behandler man den aktuelle episode uden
stemningsstabiliserende medicin risikerer man, at patienten svinger over i den
modsatte fase. Det kan fx betyde, at man fra at have en depression svinger over
i en mani. Dette kan være socialt særdeles belastende.
Ved svære tilfælde, især hvor man kan være til fare for sig selv
på grund af selvmordstanker, vil indlæggelse komme på tale. Hvis den medicinske
behandling ikke virker tilstrækkeligt, kan ECT-behandling, som er en sikker og
effektiv behandling, anvendes.
De maniske episoder behandles medicinsk med antipsykotisk
medicin og/eller stemningsstabiliserende medicin som lithium eller
antiepileptisk medicin. Effekten af antipsykotisk medicin er hurtigt
indsættende, mens effekten af lithium kan opleves 'blidere'.
Forebyggelsesbehandling mod bipolar sygdom foretages som nævnt
med lithiumsalte eller antiepileptisk medicin.
|
|
|
|
|
|
Original tekst af John Teilmann Larsen, læge, og Henrik Dam, overlæge, speciallæge i psykiatri
|
Sidst opdateret: 20.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
