Bipolar sygdom (tidl. maniodepressiv sygdom)

Hvad er bipolar sygdom?

Ved bipolar sygdom har man ændringer i stemningslejet (humøret), der bevæger sig ud over grænserne for det normale. Sygdommen er karakteriseret ved vekslende perioder med sænket stemningsleje ( depression ) og perioder med løftet stemningsleje (mani). I disse sygdomsperioder kan man være psykotisk. Man er sindssyg, det vil sige man mangler realitetssans.

Antallet af perioder veksler fra person til person. Nogle få har bare en enkelt episode, andre har mange. Imellem perioderne er man i princippet psykisk rask. Det anslås, at en til to procent af befolkningen rammes af maniodepressiv sygdom.

Hvorfor får man bipolar sygdom?

Familie- og tvillingestudier har vist, at arvelige faktorer er af betydning for udvikling af bipolar sygdom. Der forskes intensivt i at kortlægge, hvilke gener der er ansvarlige for tilbøjeligheden til sygelige stemningssvingninger.

Meget tyder på, at det er evnen til at regulere nogle af hjernens vigtige signalstoffer (serotonin, noradrenalin og dopamin), der er forstyrret. Den medicinske behandling virker ved at stabilisere disse signalstoffer.

Men selvom disse forhold er vigtige for udviklingen af sygdommen kan forskellige psykologiske belastninger udmærket spille en rolle, specielt i starten af sygdommen.

Hvordan føles bipolar sygdom?

Sygdomsbilledet ved depression er også beskrevet under artiklen om depressionens symptomer :

  • Man er præget af en dyb håbløshed.

  • Man er hæmmet i mimik og tale.

  • Man optræder selvforringende.

  • Tankerne vil ofte kredse om døden.

I de maniske perioder er sygdomsbilledet det stik modsatte - man er nu præget af virketrang og livskraft. De vigtigste symptomer ved mani er:

  • Opstemthed, aggression, irritabilitet.

  • Øget energi og aktivitet.

  • Taletrang - stemmen er kraftigere end vanligt, og talen er hurtig.

  • Nedsat søvnbehov.

  • Uhæmmet ukritisk adfærd, impulsivitet.

  • Øget selvfølelse og selvovervurdering.

Både i forbindelse med de depressive og de maniske perioder kan der optræde hallucinationer. Det kan for eksempel være stemmer, der fortæller én, hvor ussel man er. Det kan også være vrangforestillinger om 'rådne' tarme, som det ses ved depression. Den maniske patient kan mene, at han er 'Guds udvalgte' eller har en særlig mission for eksempel at frelse menneskeheden. Hallucinationerne og vrangforestillingerne er således som regel farvet af det aktuelle stemningsleje. Hallucinationer opfattes af den, som har dem, som om de er virkelige. Det betyder, at det ikke er muligt for personen at adskille disse lyde og følelser fra det, der foregår i virkeligheden.

Hvad kan man selv gøre?

  • Lær din sygdom at kende.

  • Søg hjælp, når symptomerne begynder at melde sig.

  • Vær omhyggelig med den forebyggende behandling.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der findes ingen sikre test, men sygdomsbilledet med ekstreme stemningsskift er så karakteristisk, at lægen ofte ikke er i tvivl. I forbindelse med de første perioder kan der herske usikkerhed, men ofte vil man være ledt på sporet af lignende sygdomstilfælde i den nærmeste familie.

Hvad er udsigterne for fremtiden?

Mange oplever tilbagefald gennem årene. Heldigvis findes der effektive behandlingsmuligheder for såvel depression som mani. Forebyggende behandling for at nedsætte antallet af tilbagefald vil ofte komme på tale. Der er desuden øget risiko for udvikling af demens hos mennesker med bipolar sygdom.

Hvordan behandles bioplar sygdom?

Man skelner mellem behandling af de akutte episoder og langtidsbehandlingen. Før man behandler en mani eller en depression, der optræder som led i bipolar sygdom vil man almindeligvis indlede en stemningsstabiliserende behandling med lithium eller et antiepileptisk stof. Det er specielt vigtigt for depressionernes vedkommende. Når denne behandling er på plads, vil den nogle gange også afhjælpe den aktuelle episode. Andre gange bliver man nødt til at supplere med antidepressiv medicin eller antipsykotisk medicin alt efter om det drejer sig om en depression eller en mani. Behandler man en depression med antidepressiva uden stemningsstabiliserende medicin risikerer man, at patienten svinger over i mani. Dette kan være socialt særdeles belastende.

Ved svære tilfælde, især hvor man kan være til fare for sig selv på grund af selvmordstanker, vil indlæggelse komme på tale. Hvis den medicinske behandling ikke virker tilstrækkeligt, kan ECT-behandling , som er en sikker og effektiv behandling, anvendes både overfor depressioner og manier.

De maniske episoder behandles medicinsk med antipsykotisk medicin og/eller stemningsstabiliserende medicin som lithium eller antiepileptisk medicin. Effekten af antipsykotisk medicin er hurtigt indsættende, mens effekten af lithium kan opleves 'blidere'.

Forebyggelsesbehandling mod bipolar sygdom foretages som nævnt med lithiumsalte eller antiepileptisk medicin.

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

Sidst opdateret: 17.09.2013