 | |
Af Henrik Wulff Christensen, læge, kiropraktor og Jan Hartvigsen, kiropraktor
|
Hvad er lændesmerter?
Lændesmerter er defineret som smerter eller ubehag i ryggen
lokaliseret i området mellem det nederste ribben og det nederste af
balderne.
Er smerterne akutte, det vil sige nyopståede og stærke, kaldes
det for hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, lumbago, myoser eller slet og
ret akutte lændesmerter. Er smerterne af mere end tre måneders varighed, kaldes
de for kroniske lændesmerter.
Indenfor det sidste år har cirka 34 procent af den voksne
befolkning haft lændesmerter, og lidt mere end to tredjedele vil få
lændesmerter i deres levetid. Aldersmæssigt optræder lændesmerter oftest hos
yngre erhvervsaktive mennesker og mindre hyppigt hos personer over 67 år
|
Hvorfor får man lændesmerter?
I omkring 75 procent af tilfældene er det ikke muligt at pege på
en specifik årsag til ondt i ryggen. Smerterne kaldes derfor uspecifikke eller
funktionsbetingede. Der er mange teorier om, hvorfor så mange får ondt i
lænderyggen, men på nuværende tidspunkt er det småt med de videnskabelige
beviser. Hovedparten af rygpatienterne må derfor finde sig i, at der ikke kan
peges på en specifik årsag til netop deres problem.
Meget tyder dog på, at både fysiske og psykiske livsstils- og
arbejdsfaktorer spiller ind.
I omkring 25 procent af tilfældene er det imidlertid muligt at
stille en rimelig præcis diagnose. Det kan dreje sig om patienter med
discusprolaps,
knogleskørhed (osteoporose), skæv ryg
(skoliose) eller for eksempel ved infektioner i ryggen (diskit).
|
Hvordan føles lændesmerter?
-
Det gør ondt over det nederste af ryggen. Smerten stråler
sommetider ned i balderne, bag på låret eller til lysken.
-
Musklerne er spændte, og ryggen er stiv.
-
Ved akutte smerter hælder ryggen ofte fremover og til en af
siderne (afværgeholdning).
-
Sommetider oplever man, at lændesmerter er ledsaget af en
sovende, stikkende eller snurrende fornemmelse i ryggen eller balderne.
|
Hvad er faresignalerne?
Hvis du pludselig ikke kan kontrollere din blærefunktion eller
bliver følelsesløs i skridtet, skal du omgående søge læge eller
skadestue.
Hvis du sammen med rygsmerter får nedsat kraft i et eller begge
ben, skal du kontakte læge eller kiropraktor.
Se også
vagtlægen om rygsmerter
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og
din hverdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen!
-
Ved akutte smerter lægges en ispose på det mest smertefulde
sted i cirka 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange dagligt med en
times interval de første par dage.
-
Det er vigtigt at vide, at ondt i ryggen sjældent skyldes en
alvorlig lidelse og ofte går væk i løbet af få dage.
-
Har du haft ondt i ryggen i længere tid, kan det være en god
idé at lave intensiv styrketræning hos en
kiropraktor eller en
fysioterapeut.
|
Hvordan stiller lægen/kiropraktoren diagnosen?
For det meste kan et rygproblem diagnostiseres ud fra en samtale
mellem patient og behandler kombineret med en grundig undersøgelse. Ved
undersøgelsen vil lægen/kiropraktoren teste ryggens bevægelighed, udføre
ortopædiske prøver, efterprøve om der er nerver i klemme i rygsøjlen, teste
muskler samt med hænderne kontrollere bevægeligheden af rygsøjlens, bækkenets
og hofternes led. Det kan være nødvendigt med yderligere undersøgelser i form
af
røntgenbilleder, scanning eller
blodprøver for at kunne stille en
præcis diagnose.
|
Motion
Man ved med sikkerhed, at en af risikofaktorerne for at få ondt
i ryggen er nedsat udholdenhed af rygmuskulaturen. Derfor kan et forebyggende
øvelsesprogram til at styrke ryggen varmt anbefales.
|
Udsigt for fremtiden
Den er god, såfremt du forbliver aktiv samt eventuelt får tidlig
og effektiv behandling.
|
Hvordan behandles lændesmerter?
-
Ved akutte lænderygsmerter anbefales manipulationsbehandling
(kiropraktisk behandling) og smertestillende medicin.
-
Sengeleje frarådes.
-
Massage, strækbehandling, laser, ultralyd, akupunktur anbefales
ikke.
-
Ved længerevarende smerter (mere end tre måneder) er der bedst
dokumentation for, at styrketræning og manipulationsbehandling
hjælper.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
|
Sidst opdateret: 28.05.2002
|
| |
|
Hjælper styrketræning 