Hvad er tandimplantater?
Et tandimplantat er en kunstig rod af metal, som indsættes i
kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler.
Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro
eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder, der savnes, og hvad man
ønsker at betale.
Implantater er fremstillede af grundstoffet titanium. Det har
den egenskab, at det i knoglevæv er i stand til at indgå en fysisk-kemisk
forbindelse med det levende knoglevæv og derved låses fast. Denne proces kaldes
for osseointegration.
|
Hvorfor skal man have en implantatbehandling?
Når man mister en, flere eller alle tænder, opstår der et
naturligt ønske om at få disse erstattet med kunstige tænder. Dertil har man
gode og velprøvede metoder som
broer eller
proteser.
 |
|
DEBAT
Har du problemer med dine tænder - og brug for et godt råd til
at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
Forskellige forhold kan dog gøre, at man som ungt menneske, der
har
mistet en fortand, ikke ønsker en
bro, fordi den kræver, at man er nødt til at slibe på intakte nabotænder.
Ældre mennesker, der længe har gået med proteser, oplever, at
det bliver sværere og sværere at styre proteserne, fordi gummen skrumper.
Det er forståeligt, at man ønsker at få tænder, som sidder fast,
og som man kan bruge til at tygge og tale med. Implantatbehandling kan her
tilbyde muligheder for hjælp, hvor man ønsker fastsiddende erstatninger.
Implantaterne er fast forankrede i kæbebenet, præcist som soklen på et hus
eller fundamentet til en Storebæltsbro.
|
Hvordan foregår en implantatbehandling?
Forundersøgelse: Først skal der foretages en
grundig forundersøgelse med
røntgen-billeder.
Her vurderer man, om der er knogle nok at sætte implantaterne i.
Knoglen altid skal have en vis bredde og en vis højde for at kunne tage imod
implantater. Hvis der er for lidt knogle, har man mulighed for at udbygge den
enten med patientens egen knogle (transplantation) eller kunstig knogle. Også
såkaldte membranteknikker kan komme på tale, når knoglen skal genskabes.
En knogleopbygning betyder dog i de fleste tilfælde, at
behandlingen forlænges tidsmæssigt og bliver dyrere.
Første fase: Implantater sættes ind kirurgisk
Når patienten har fået forelagt et behandlingstilbud og har accepteret dette,
kan første fase gå i gang. Den består i en kirurgisk indsættelse af det antal
implantater, som man er blevet enig om
Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og er normalt ikke
ubehageligt eller vanskeligt. Princippet er, at der bores et hul i kæbebenet
med ganske præcise specifikationer. Heri skrues eller bankes implantatet
forsigtigt på plads. Nogle implantat-typer dækkes til med slimhinden henover i
helingsperioden, andre stikker igennem slimhinden ind i mundhulen.
Helingsperiode: Efter anbringelse af
implantaterne skal der en helingsperiode til, hvor implantaterne ikke belastes.
Den varer normalt to til tre måneder i underkæben og seks til syv måneder i
overkæben. Knoglen er mere løs i overkæben, derfor tager helingen længere tid.
Man kan i helingsperioden godt gå med sin normale protese, som
så tilpasses. Til midlertidig erstatning af en enkelt tand laves en
smileprotese eller ætsbro.
Anden fase: Abutmentoperationen: Når
helingsperioden er vel afsluttet og et røntgenbillede har vist, at
implantaterne er fint helede og i forbindelse med knoglen, foretages
abutmentoperationen.
Ovenpå implantatet sættes der et mellemstykke (hvis det ikke
allerede sidder der i forvejen), som forbinder implantatet med mundhulen. På
dette abutment sættes i første omgang en lille helingshætte, for at få
tandkødet til at hele pænt omkring implantatet.
Aftryk til implantatet: Efter to til fire uger
kan der så tages aftryk til krone, bro eller protese, og efter prøve afleveres
den endelige erstatning. Den kan enten skrues eller cementeres fast til
abutmentet. Mange helproteser sidder fast via en tryklåsfunktion på små kugler
eller med klips ovenpå en stavforbindelse mellem implantaterne.
|
Vigtige kontroller skal sikre, at biddet passer
Efter aflevering følger nogle vigtige kontroller for at sikre,
at biddet passer, at tandkødet opfører sig normalt, og ikke mindst, at
renholdet (hygiejnen) er i orden. Der skal også tages røntgenbilleder en gang
imellem for at observere knoglens reaktion.
|
Hvad er prognosen af implantater ( holdbarheden)?
Holdbarheden afhænger naturligvis af mange faktorer, da
mennesker er forskellige. Under de bedste betingelser fungerer
underkæbeimplantater efter 10 år i munden i 97 procent af tilfældene og i
overkæben efter 10 år i 95 procent af tilfældene.
Faktorer, som kan forringe implantatoverlevelse er:
-
Rygning
-
Svag knogle
-
Korte implantater
-
Kraftig belastning på grund af hårdt bid
-
Dårlig mundhygiejne
-
Udskudte eller glemte kontrolbesøg.
Kontrolbesøg er vigtige, fordi mange problemer kan opdages i
tide, mens de er små og kan korrigeres, før de bliver store.
|
Hvad nu hvis et implantat falder ud?
Det er jo altid ærgerligt at miste et implantat. I de fleste
tilfælde heler hullet i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i
allerede efter tre måneder.
De fleste implantatsystemer har garanti på deres produkter, så
en omlavning betyder ingen eller kun meget begrænsede omkostninger for
patienten.
|
Er implantater farlige at få i kæben?
Hertil må man svare nej. Der er ingen risiko for
metalforgiftning eller andre ubehageligheder.
Der kan af og til opstå infektion (betændelse) omkring
implantater, men den kan som regel slås ned ved lokal behandling (rensning)
eller antibiotika.
|
Er implantater ikke meget dyre?
Alt er jo relativt. Har man mistet en fortand, er udgifterne til
en tre-leddet bro eller en implantatløsning stort set de samme, nemlig
15-17.000 kroner. Det er naturligvis mange penge for alle mennesker, men man
skal huske på, at i langt de fleste tilfælde holder en sådan investering i 30
år.
Den offentlige Sygesikring giver ingen tilskud, men
Danmark giver lidt.
|
Kan alle mennesker får implantater?
I princippet ja, men i praksis er der dog nogle begrænsninger.
Aldersgrænsen nedadtil er 18 år.
Væksten skal være afsluttet, inden implantater sættes i
kæbebenet, idet de ikke følger med væksten. Unge mennesker, som har fået slået
fortænder ud, må derfor vente med implantater, til de er fyldt 18 år. I
mellemtiden må de gå med en lille smileprotese eller ætsbro som midlertidig
erstatning for de manglende tænder.
Interessant spiller alderen opad ingen problemer.
|
Hvordan får jeg noget mere at vide om implantater?
Spørg din tandlæge. Han eller hun kan hjælpe dig med
oplysninger, brochurer, billeder med mere. Du kan også gå på apoteket og købe
en lille folder om implantater; den hedder Viden om implantater og koster 20
kroner.
|
|
knæ - ben der ekser under en... 
