 | |
Opdateret af Anne Pedersen, lic.
et dr. odont
|
Hvad er rodbetændelse?
Tandrodsbetændelse er betændelse omkring roden af en tand, som
regel som følge af et dybt hul (caries i tanden). Bakterier fra hullet i tanden
breder sig som betændelse til tandens nerve, der efterhånden dør. Breder
betændelsen sig til den knogle, som tanden sidder fast i, opstår der en
rodbetændelse.
 |
|
DEBAT
Har du problemer med dine tænder - og brug for et godt råd til
at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
Næsten alle mennesker oplever at få tandrodsbetændelse én eller
flere gange i livet. Den bedste måde at forhindre rodbetændelse på er ved at
undgå huller i tænderne og få lavet de huller, som opstår, inden de når at
blive alt for store. Det er derfor vigtigt, at gå til tandlæge regelmæssigt.
|
Hvorfor får man rodbetændelse?
Tandrodsbetændelse opstår, hvis nerven i tanden er død efter et
dybt cariesangreb. Bakterierne i hullet breder sig til tandens nerve, som
sidder midt inde i tanden. Når bakterierne har nået tandens nerve, går der
betændelse i den. Herefter dør nerven og betændelsen breder sig til den knogle,
tanden sidder fast i. Rodbetændelse kan også opstå i en tand, som allerede har
været rodbehandlet. Det skyldes, at ikke alle bakterier i rodkanalen blev
fjernet ved den første rodbehandling. Hvis bakterierne kommer uden for
rodkanalen, vil der opstå en ny betændelse omkring roden.
|
Hvordan føles sygdommen?
Rodbetændelse giver ofte symptomer, men behøver ikke at gøre det
og opdages da tilfældigt ud fra et røntgenbillede. Uanset om betændelsen giver
symptomer eller ej, skal den behandles. Ellers breder betændelsen sig videre i
knoglen, hvor den kan være meget svær at stoppe.
Symptomer på rodbetændelse kan variere utrolig meget:
-
Ømhed/smerte ved tygning
-
Konstante og dunkende smerter
-
En tand føles for høj ved sammenbid
-
En tand begynder at ændre farve
-
Øm hævelse (tandbyld), som der kan gå hul på (fistel) og
materie (pus), som ikke smager godt kan komme ud af.
-
Ømhed ved synkning
-
Ømhed og hævelse under kæben
-
Dårlig smag i munden
|
Hvad er faresignalerne?
Er et af følgende symptomer til stede, bør man straks søge
behandling:
-
Hævelse op mod øjet
-
Ømhed ved synkning
-
Ømhed og hævelse under kæben
Går man rundt med en uopdaget tandrodsbetændelse, kan
bakterierne fra betændelsen spredes med blodet. På den måde kan en
rodbetændelse i sjældne tilfælde være medvirkende årsag til alvorlige sygdomme
i hjerte, hjerne og lunger.
|
Hvordan stiller tandlægen diagnosen?
Hvis rodbetændelsen ikke giver symptomer, kan den blive opdaget
ved en tilfældighed, fx når tandlægen tager et røntgenbillede. Tandlægen
stiller sin diagnose ud fra følgende undersøgelser:
-
Røntgenbillede
-
Måle om der er liv i tandnerven
-
Banke let på tanden.
|
Hvordan behandles rodbetændelse
Uanset om rodbetændelse giver symptomer eller ej, skal den
behandles. Ellers breder betændelsen sig videre til knoglen, hvor den kan være
meget vanskelig at stoppe. Bliver en rodbetændelse derimod behandlet i tide med
en rodbehandling, er der normalt ingen følgevirkninger. Selve rodbehandlingen
er normalt også ukompliceret. Dog kan der opstå rodbetændelse på samme tand
mere end en gang. Man skelner mellem behandling af tandens første rodbetændelse
og den behandling, som foretages, hvis tanden allerede har været rodbehandlet
før.
Behandling af første rodbetændelse
Formålet med en rodbehandling er, at fjerne alt det døde
nervevæv fra tandens rodkanal. Det gøres med nogle lange, tynde file, som man
bruger til at raspe væggene i rodkanalen. Rodkanalen skylles undervejs med en
desinficerende væske. Kanalen tørlægges og forsegles til sidst med et
gummiagtigt materiale. Behandlingen følges med røntgenbilleder. Som følge af
rodbehandlingen bliver tandkronen udhulet. Behandlingen sluttes derfor af med,
at tanden bliver bygget op på ny med en fyldning eller en krone.
Der nogen risiko ved rodbehandlede tænder?
Normalt er der ingen risiko eller fare på færde efter
rodbehandlinger. Men det er vigtigt, at behandlingsresultatet kontrolleres, så
man ikke går rundt med en kronisk infektion i kroppen. Undersøgelser har nemlig
vist at, kroniske infektioner i og omkring tænderne kan sende bakterier rundt i
blodbanen. Herved kan de være medvirkende til årsag til hjerneblødning eller
blodprop i hjertet. Hjertepatienter der står for en vigtig hjerteoperation skal
derfor altid have undersøgt tænderne inden indgrebet, så eventuelle skjulte
infektioner opdages og fjernes forinden.
Behandling hvis tanden allerede er rodbehandlet
Af og til kan der opstå rodbetændelse på en tand, som allerede
er rodbehandlet. Årsagen er, at der fortsat gemmer sig dødt væv og dermed
bakterier i rodkanalens kringelkroge. Hvis der opstår rodbetændelse på en tand,
som allerede er rodbehandlet, kan man enten vælge at foretage en ny
rodbehandling, gennemføre en rodspidsoperation eller at trække tanden ud. Hvis
tandlægen skønner, at rodfyldningen kan gøres mere tæt, forsøger man at fjerne
den gamle rodfyldning og lægge en ny.
Nogle gange vil det være nødvendigt at foretage en
rodspidsoperation:
-
Hvis tanden er forsynet med en stiftkrone, sidder der en
stift i rodkanalen, som gør at tanden ikke kan rodbehandles igen.
-
Hvis tandlægen skønner, at en ny rodbehandling ikke vil give
et bedre resultat.
Ved en rodspids-operation skærer tandlægen eller en kæbekirurg
spidsen af roden, fjerner alle døde vævsrester og forsegler rodkanalen oppefra.
En rodbetændelse kan have ødelagt så meget af den knogle, tanden ellers skulle
sidde fast i, at yderligere behandling ikke kan betale sig. Der er her ikke
anden udvej end at trække tanden ud. Det samme gælder, hvis roden af en eller
anden grund er revnet.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
En rodbehandlet, død tand vil som regel være lidt mere sprød end
en tand med levende nerve. Det betyder, at både roden og resterne af tandkronen
har lidt større tendens til at knække. En rodbehandling skal følges med
røntgenbilleder, indtil man er sikker på, at betændelsen i knoglen er helet.
Det gør den desværre ikke altid, hverken efter rodbehandling eller efter
rodspidsoperation. Cirka 20 procent af begge behandlinger mislykkes.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Jens Kølsen Petersen, lektor, specialtandlæge
|
Sidst opdateret: 13.04.2005
|
| |
|
Fordele og ulemper ved fjernelse... 