 | |
Af Henrik Thybo Christensen, 1.reservelæge, speciallæge i børnesygdomme
|
Hvad er væksthormonmangel?
Væksthormon er et hormon, der udskilles fra hypofysen. Hypofysen
er en lille kirtel på undersiden af hjernen. Et hormon er et signalstof, der
passer til en bestemt modtager (receptor).
Udskillelsen af væksthormon styres af et frigivelseshormon fra
hjernen. Når væksthormon udskilles til blodbanen, frigiver især leveren de
aktive vækststimulerende stoffer IgF ( IgF1).
Ved væksthormonmangel er der enten mangel på frigivelseshormon
fra hjernen, væksthormon fra hypofysen, IgF-hormoner fra leveren, eller der kan
være fejl i nogle af de receptorer, som i cellerne skal modtage hormonernes
'besked' til cellerne.
Væksthormonmanglen kan være svær (total) eller mild (partiel).
Alle ældre voksne producerer mindre væksthormon end yngre
voksne, uden at dette dog opfattes som væksthormonmangel.
|
Hvorfor får man væksthormmangel?
Væksthormonmangel i bred forstand kan skyldes en kromosomfejl,
som kan være arvelig. Iltmangel ved fødslen og sygdom i hypofysen, hjernen
eller leveren kan også give væksthormonmangel. Ofte er der dog ingen sikker
forklaring.
Ved hypofysesvigt er der samtidig mangel på flere forskellige
hypofysehormoner.
|
Hvordan viser væksthormonmangel sig?
Ved svær væksthormonmangel kan man allerede hos nyfødte se svært
lavt
blodsukker. Barnet er ved fødslen
normal i vægt og længde. Først efter tre til ni måneders alderen bliver barnets
højdevækst nedsat (se vækstforstyrrelse).Først senere
i forløbet bliver vægtøgningen mindre.
Tandudviklingen er forsinket. Ved svær væksthormonmangel er
barnet buttet med forholdsvis tykt fedtlag under huden. Dette ses slet ikke
eller er mindre udtalt ved mild væksthormonmangel.
I sjældne tilfælde mangler lugtesansen (Kallmans syndrom). Ved
generel hypofysesvigt hos børn ses symptomer på andre hormonmangler.
Ved visse knoglevækstforstyrrelser (skeletdysplasier), Turners
syndrom, Noonans syndrom,
Downs syndrom og flere andre syndromer er højdevæksten
nedsat, uden at der er væksthormonmangel.
|
Hvad kan man selv gøre?
Alle kan selv måle og veje deres børn. En vurdering af væksten
bør dog foretages regelmæssigt af sundhedsplejersker og læger. Dette følger
fastlagte retningslinier. Hjemmemålinger bliver nemt unøjagtige, og tolkningen
af vækstkurver kan være vanskelige. Læs om
helbredsundersøgelser hos børn.
Søg læge eller sundhedsplejerske en ekstra gang, hvis barnets
vækst giver anledning til bekymring (se tabel over pigers højde og vægt
eller
tabel over drenges højde og vægt).
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen måler og vejer barnet samt indtegner vækstkurver.
Forældrenes højde bør indgå i vurderingen, eventuelt også deres nuværende vægt,
deres højde og vægt som barn, og hvornår de selv kom i puberteten.
Lægen udspørger om barnets kost, appetit, motionsvaner,
afføringsmønster, andre sygdomme eller tegn herpå samt eventuelt sociale
problemer. Barnet undersøges for tegn på anden sygdom og eventuel
pubertetsudvikling, og tandudviklingen kan vurderes.
Ved en
røntgenundersøgelse af venstre hånd
og håndled kan knoglernes udvikling bedømmes. Den såkaldte knoglealder vil være
bagud i forhold til barnets alder. Ved mistanke om væksthormonmangel henvises
man til en børneafdeling for at komme videre med udredningen og eventuel
medicinsk behandling. På børneafdelingen måles IgF1 samt andre blodprøver, og
anden sygdom skal udelukkes. Bestyrkes mistanken skal der foretages
væksthormon-stimulationstest. Der skal som hovedregel laves to af sådanne
tests, før diagnosen væksthormonmangel kan stilles.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Hvis væksthormonmangel ikke bliver behandlet, bliver barnet ikke
ret højt. Højden afhænger af, om væksthormonmanglen er mild eller svær. Hvis
væksthormonmanglen behandles fra et passende tidligt tidspunkt, kan barnet
vinde flere ekstra centimeter, men ikke altid få en helt normal
højde.
|
Hvordan behandles væksthormonmangel?
Væksthormonmangel kan behandles med laboratoriefremstillet
væksthormon. Behandlingen må kun foregå på børneafdelinger. Barnet skal stikkes
under huden hver dag for at få væksthormonet, og forældrene kan oplæres heri.
Den mængde af væksthormon, der skal gives, skal bestemmes nøjagtigt. Barnet
skal følges tæt og undersøges for eventuelle bivirkninger, som dog er sjældne.
Behandlingen skal gives til væksten er ophørt. Herefter kan der foretages nye
undersøgelser. Nogle gange kan væksthormonbehandling i voksenalderen komme på
tale.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Væksthormoner til behandling af væksthormonmangel
|
|
|
Sidst opdateret: 01.10.1999
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
