 | |
Af Jesper Nørregaard, afdelingslæge dr.med., speciallæge i gigtsygdomme
|
Hvad er årsagerne til muskelsmerter?
Der findes forskellige årsager til muskelsmerter. Den
hyppigste årsag er overbelastning af musklerne. Det
kalder man træningsømhed. Smerterne kan også skyldes
andre tilstande, det kalder man sekundære smerter.
Endelig kan man have muskelsmerter, hvor man ikke kender den
præcise årsag.
|
Træningsømhed
En meget hyppig form for muskelsmerter er
træningsømhed, som opstår dagen eller andendagen efter
kraftigt eller uvant muskelarbejde. Smerten og ømheden
forsvinder af sig selv i løbet af cirka en uge. Ved denne
tilstand kan man ved en vævsprøve se tydelige forandringer i
musklerne. Man kan se betændelsesceller imellem
muskelcellerne, og ændringer inde i selve muskelcellerne.
|
Sekundære muskelsmerter
Sekundære smerter er smerter, der skyldes en anden
sygdom. Der er forskellige former for sekundære smerter:
-
Ændret belastningsmønster: Hvis man har
led-, knogle- eller senelidelser eller sygdomme i
muskler og nervesystemet ændres belastningen af
musklerne som følge af sygdommen. Dette kan medføre
smerter fra muskler eller overbelastning af senerne. Man
vil eksempelvis ofte halte, hvis man har slidgigt i
knæet, eller er lam i det ene ben efter en
hjerneblødning. Dette kan igen medføre overbelastning og
smerter fra den modsatte hofte. Rygskævhed kan
tilsvarende overbelaste musklerne.
-
Meddelt smerte: Muskelsmerter kan vise
sig som såkaldt meddelt smerte. Muskelsmerterne kan
opstå, hvis man har sygdomme i de indre organer
såsom hjerte, galdeveje eller urinveje. For eksempel har
man ofte smerter i venstre skulder ved blodprop i
hjertet. Ved galdestensanfald har man ofte smerter
i højre skulder. Meddelt smerte skyldes formentligt
fysiologiske processer i rygmarven. Der er dog endnu
ikke lavet videnskabelige undersøgelser, der viser
grunden til meddelt smerte. Meddelt smerte kan ikke
bekræftes ved scanninger eller andre undersøgelser.
Sygdomme i led eller diskus mellem hvirvlerne kan
også medføre meddelte muskelsmerter.
-
Nervetryk og andre nervesygdomme:
Muskelsmerter kan skyldes tryk på eller
irritation af nerverne til musklerne. Dette ses
især ved diskusprolaps eller ved
slidgigt i nakke eller lænderyg.
-
Medicinske sygdomme: Infektioner,
sukkersyge, kræft, stofskiftesygdomme,
D-vitaminmangel, muskelgigt, Sjögrens sygdom og
leddegigt
kan alle give muskelsmerter.
-
Psykiske lidelser: Depression kan
medføre muskelsmerter som følge af ændringer i
nervesystemet og opfattelsen af smerte.
-
Arvæv i musklen: Ved gentagne
fibersprængninger ses ofte arvæv i musklerne. Dette kan
give muskelsmerter i forbindelse med
sportsaktivitet.
-
Øget tryk i musklen: Nogle sportsfolk
udvikler muskelsmerter i forbindelse med
sportsaktiviteter. Dette kan skyldes, at
muskelhinden er blevet så stram, at trykket i musklen
stiger således, at der ikke kommer nok blod til
musklen. Denne tilstand kalder man kronisk
kompartment syndrom.
|
Muskelsmerter uden kendt årsag
I mange tilfælde opstår langvarige muskelsmerter og
muskelømhed, uden at det skyldes nogen af de ovennævnte
årsager. Der er en stor hyppighed i befolkningen af
langvarige muskelsmerter i en eller to dele af kroppen,
hvor man ikke kender årsagen. Cirka 10-20 procent af den
arbejdende befolkning lider eksempelvis af langvarige
eller kroniske smerter fra nakke-skulderåget, afhængigt
af hvilken definition man bruger. Smerter i baldemuskler
og underarmsmuskler er også meget hyppige. Man kender endnu
ikke baggrunden, for at disse muskelsmerter opstår. Men
man ved dog, at der er øget muskelaktivitet i de ømme
muskler og let nedsat blodgennemstrømning. Om dette er
følge af smerterne eller er årsagen til smerterne, ved man
dog ikke. Vævsprøver og andre laboratorieundersøgelser
tyder på, at musklerne fungerer normalt.
|
Hvilke begreber bruges til at forklare muskelsmerter,
hvor man ikke kender årsagen?
Nogle læger og især kiropraktorer mener, at
muskelsmerter ofte skyldes ændret funktion i et led. Det
kaldes facetledssyndrom. At muskelsmerter ofte ledsages
af ømhed af leddet eller nedsat bevægelighed af leddet
kan underbygge denne forklaring. Men denne forklaring er
heller ikke bevist ved videnskabelige undersøgelser.
Nogle læger mener, at muskelsmerter primært skyldes, at
smertenerverne eller nervecellerne i nervesystemet er
blevet mere følsomme. Men også psykiske eller social
faktorer ser ud til at have betydning for udviklingen af
disse muskelsmerter. Ofte kan man ikke ud fra hverken
symptomerne eller ved hjælp af lægens undersøgelser med
sikkerhed sige, om det er musklerne eller senerne
smerterne kommer fra. Dette er især tilfældet ved muskler
uden en veldefineret sene. Muskelsmerterne kan skyldes en
ændring af senerne eller i senestrøgene inde i musklerne. Se
senelidelser.
I sjældne tilfælde kan man ved ultralydsscanning påvise
ændringer i musklernes senespejl eller bindevæv. Disse
ændringer kan forklare muskelsmerterne.
Man bruger ofte betegnelser som triggerpunkter,
myoser eller muskelinfiltrationer, hvis man har
muskelsmerter og samtidig ømhed i et lille eller relativt
afgrænset område. Det kan eksempelvis være i skulder, nakke
eller underarm. Disse begreber er dog ikke klart defineret.
Der er heller ikke enighed blandt læger om brug af disse
diagnoser. Det skyldes, at årsagerne til muskelsmerterne
som anført er så usikre. Men det skyldes også, at hvis to
læger undersøger den samme patient, vil de ofte finde ømhed
på forskellige steder.
|
Hvem er særligt udsat for muskelsmerter?
Der er ikke noget, der tyder på, at muskelsmerter er
arvelige. Langvarige muskelsmerter i eksempelvis nakke og
skuldre ses hyppigere hos personer, som i årevis har haft
følgende arbejdsbelastninger:
-
Ensidigt gentaget arbejde, for eksempel ved en computer.
-
Gentagne hurtige eller kraftfulde løft af armene.
-
Fastlåst arbejdsstilling og stillestående arbejde.
-
Psykisk stresset arbejdssituation, manglende
indflydelse på arbejdet eller på anden måde dårligt
psykisk arbejdsmiljø.
Muskelsmerter ses dog meget hyppigt, uden nogen af
disse forhold kan påvises. Muskelsmerter bliver normalt
ikke godkendt som en arbejdsbetinget lidelse.
Muskelsmerter ses noget hyppigere hos kvinder, og stigende
hyppighed med alderen.
|
Hvordan føles tilstandene
Symptomerne er først og fremmest smerter. Smerterne
forværres i nogle tilfælde ved brug af den pågældende
muskel. Ofte vil musklerne føles lidt stive.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man bør forsøge at finde ud af, om der er bestemte
faktorer i ens arbejdsliv eller fritid, som forårsager
muskelsmerterne. Almen konditionstræning i form af
cykeltræning eller løbetræning
har oftest en gunstig effekt på smertetærsklen. Mere
specifik træning eller udspændingsøvelser af de smertende
muskler kan også hjælpe. For nogle vil udstrækningsøvelser
dog gøre smerterne værre. Det er vigtigt, at man ikke
fokuserer for meget på smerterne.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen bør først og fremmest undersøge, om
muskelsmerterne skyldes en sygdom. Der er ikke nogen
undersøgelser, der med sikkerhed kan vise, at smerterne
rent faktisk kommer fra musklerne.
|
Hvordan behandles muskelsmerter?
-
Medicin: Symptomerne kan lindres ved
almindelig smertestillende medicin som for eksempel
paracetamol. Indsprøjtning af medicin, der
indeholder binyrebarkhormoner virker betændelsesdæmpende
og derved smertestillende. Men der er ikke bevist
en langtidseffekt af denne behandling.
-
Fysiurgisk behandling: Varme, massage
og anden såkaldt bløddelsbehandling har ofte en
kortvarig lindrende effekt. Holdnings korrigerende
øvelser, udspændingsøvelser, manuel behandling eller
manipulation kan have en længere varende effekt.
Effekten af disse behandlingsformer er dog ikke
videnskabeligt bevist, og effekten er meget
varierende. En fysioterapeut kan hjælpe med at lave et
træningsprogram. Hvis muskelsmerterne skyldes anden
sygdom, gælder ofte særlige behandlingsprincipper
for disse lidelser.
|
Udsigt for fremtiden
Muskelsmerter i en afgrænset del af kroppen vil
forsvinde af sig selv i løbet af uger, måneder eller
nogle gange år. Kroniske smerter i en bestemt del af
kroppen, som eksempelvis nakke og skuldre, er dog ret almindelige.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
|
Sidst opdateret: 25.11.2000
|
| |
|
Hjælper styrketræning 