Annonce

Åreforsnævring (Åreforkalkning)

Hvad er åreforsnævring (åreforkalkning)?

Åreforsnævring rammer de fleste mennesker i den vestlige verden. Det starter som regel i 20-årsalderen og udvikler sig gradvist. Det skønnes, at omkring 250.000 danskere er syge på en eller anden måde på grund af åreforkalkning.

Ved åreforsnævring mister pulsårerne deres smidighed og elasticitet og blodgennemstrømningen bliver mindre og tilførselen af ilt og næringsstoffer til de forskellige væv i hele kroppen nedsættes. Dette kan betyde, at organer og væv fungerer dårligere end normalt, især ved øget aktivitet.

Hvorfor får man åreforsnævring (åreforkalkning)?

Hovedmekanismen i sygdomsprocessen er skader i karvæggen i blodkarret, kombineret med aflejring af fedtstoffer (kolesterol) i karvæggen.

Åreforsnævring burde egentlig kaldes åre-forfedtning, da det mest består i aflejring af kolesterol og andre fedtstoffer, som sætter sig i karvæggen. Fedtaflejringerne dækkes efterhånden af en skal (plaque), som blandt andet indeholder kalkaflejringer, deraf det gamle navn åreforkalkning.

Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring:

Risikofaktorer:

  • Alder: Åreforfedtning stiger med alderen og derved stiger også risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.

  • Arv: I visse familier er der en øget risiko for hjertekarsygdomme. Det gælder primært ved hjertesygdom i ung alder.

  • Køn: Mænd har en øget tilbøjelighed til at blive ramt af hjertekarsygdomme. De kvindelige kønshormoner beskytter blodårene mod åreforkalkninger, hvorfor de oftest får sygdommen noget senere i livet.

  • Tobaksrygning øger blodpladernes evne til at klumpe sammen og nedsætter karvæggens modstandsevne overfor kolesterol og dermed øget risiko for hjertekarsygdomme. Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer, idet åreforsnævring findes i langt mere udtalt grad hos rygere end ikke rygere.

  • Højt kolesterolindhold i blodet. Højt kolesterolindhold i blodet øger mængden af kolesterol i karvæggen, som er årsag til åreforsnævring.

  • Diabetes type 1 og type 2. Øget blodsukkerniveau beskadiger karvæggen i blodkarret og derved aflejres kolesterol lettere, mens god blodsukkerkontrol mindsker risikoen.

  • Forhøjet blodtryk beskadiger de små pulsårer og nedsætter derved karvæggens modstandsevne overfor kolesterol.

  • Overvægt øger hjertets belastning og er oftest kombineret med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller sukkersyge diabetes.

  • Stress Længerevarende stress medfører øget risiko for hjertekarsygdom. Der forskes i øjeblikket en del i dette.

  • Motion har mange positive gevinster på kredsløbet. For lidt motion øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.

Hvordan viser åreforsnævring (åreforkalkning) sig?

Åreforsnævring kan sætte sig i alle kroppens pulsårer. Oftest ses symptomer fra hjertet, hjernen og benene, men mænd kan også få problemer med erektion. Let grad af åreforsnævring er oftest uden symptomer.

Symptomer fra hjerte, hjerne og ben kan vise sig ved:

  • Åreforsnævring i hjertet viser sig hovedsageligt ved hjertekrampe eller i alvorligere tilfælde blodprop i hjertet.

    • Let grad af åreforsnævring i hjertet giver ingen symptomer.
    • Ved lidt sværere åreforsnævring kan man få hjertekrampe eller øget åndenød ved fysisk aktivitet, der svinder igen ved hvile.
    • Hvis et forsnævret plaque i hjertets kranspulsårer brister, kan dette give en blodprop i hjertet , som oftest viser sig ved vedvarende brystsmerter.
  • Åreforsnævring i halspulsåren er oftest uden symptomer, men kan resultere i blodpropper i hjernen (apopleksi) og hjerneblødninger (slagtilfælde), hvor man kan få forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser.

    • Forbigående symptomer på nedsat hjernefunktion, som går over i løbet af et døgn (transitorisk iskæmisk attack, TIA).
    • Blodprop i hjernen eller hjerneblødning (apopleksi eller slagtilfælde).
    • Aftagende hjernefunktion (for eksempel nedsat hukommelse og koncentrationsevne, ændret personlighed med mere) på grund af mange mindre hjerneblodpropper i hjernen (multiinfarkt demens)
  • Åreforkalkning i benene kan give det såkaldte vindueskigger-syndrom (claudicatio intermittens).
    • Det viser sig ved, at man efter kortere eller længere tids gang får bensmerter, oftest i læggenes muskler, som svinder efter fem til ti minutters hvile. Smerterne skyldes, at musklerne på grund af de forsnævrede blodårer ikke får tilført nok ilt, mens de arbejder.
    • Mere udtalt åreforsnævring kan medføre sårdannelse og eventuelt koldbrand i tæer eller fødder. Der kan også komme en blodprop i benet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mistanken om åreforsnævring rejses først og fremmest på baggrund af sygehistorien (symptomerne) og risikoprofilen.

  • Supplerende vil lægen ved hjertesymptomer kunne tage et hjertekardiogram (EKG) eller henvise til yderligere undersøgelser af hjertet på sygehuset.

  • Ved symptomer på åreforsnævring i hjernen (hjerneblødning, blodprop i hjernen) eller i benene vil lægen ligeledes kunne henvise til undersøgelser hos en speciallæge eller på sygehuset for at finde ud af, hvilken behandling der er nødvendig.

Hvordan behandles åreforsnævring (åreforkalkning)?

Der findes ingen medicin, som helbreder åreforsnævring.

En række undersøgelser har vist, at en del har gavn af kolesterol-sænkende medicin. Områderne med åreforsnævring kan mindskes og karvæggen kan komme til at fungere bedre. Ved symptomer på åreforsnævring behandler man desuden ofte med blodfortyndende medicin som for eksempel hjertemagnyl, clopidogrel eller persantin.

Åreforsnævring (Åreforkalkning) i hjertet

Ved åreforsnævring i hjertets kranspulsåre har lægen flere behandlingsmåder:

  • Ballonudvidelse: Ballonudvidelse er et lille kirurgisk indgreb, hvor man via pulsåren i lysken, fører et kateter (plastikrør) til de forsnævrede områder. Her puster man en lille ballonen op, som udvider blodkarret og genetablerer blodgennemstrømningen. Samtidig indsætter man oftest et lille trådgitter (stent), der forhindrer at blodkarret lukker sig sammen igen.

  • By-pass-operation: En stor hjerteoperation, hvor man syr en anden blodåre på kranspulsåren udfor det forsnævrede sted, således at blodet føres uden om det forsnævrede sted til den oprindelige åre. Den blodåre, som bruges til 'omkørsel' kan tages fra benet, underarmen eller inde fra brystkassen.

  • Medicinsk behandling: Hjertemedicin kan bruges til at nedsætte hjertets iltkrav og udvide kranspulsårene. Herved tilpasses hjertets iltforbrug til iltforsyningen.

  • Hjerterehabilitering: Hvis man har haft en blodprop i hjertet vil man blive tilbudt et rehabiliteringsforløb. Her tilbydes patientundervisning og et genoptræningsforløb.

Åreforsnævring (Åreforkalkning) i hjernen

  • Ved nyopstået blodprop i hjernen vil man i nogle tilfælde forsøge at fjernen blodproppen med medicin (trombolyse) eller et lille kirurgisk indgreb via blodårerne.

  • Hvis man har haft en lille blodprop vil man få lavet en ultralydsundersøgelse af blodkarrene på halsen for at se, om der sidder en forsnævring, hvorfra små blodpropper kan løsne sig og danne nye blodpropper. En sådan forsnævring kan fjernes ved en operation i lokalbedøvelse.

Åreforsnævring (Åreforkalkning) i benene.

Ved svære symptomer fra benene kan en karkirurgisk operation være nødvendig:

  • Ballonoperation: Ved ballonudvidelse indføres et kateter i åren og placeres i forkalkningen. Her blæses ballonen op, hvorved forkalkningen ophæves. Ofte afstives åren med en såkaldt stent.

  • Forkalkningen fjernes: I nogle tilfælde kan åreforkalkningen fjernes ved en operation. Det sker, ved at åren åbnes og forkalkningen skrabes ud, hvorefter åren kan syes sammen igen.

  • By-pass operation: Ved by-pass operationer, syer man en anden blodåre ind, så blodet kan komme igennem og derved undgår den forsnævrede blodåre. Når der skal udføres bypass operation, vil man som regel anvende en af patientens egne årer (en vene der godt kan undværes), men kunststof-årer kan også anvendes - specielt til de store pulsårer.

Hvad kan man selv gøre?

For at forebygge at man får åreforsnævring, kan man overveje, om man har nogle af de nævnte risikofaktorer. Det vigtigste er at forebygge udvikling af åreforsnævring.

Man kan forebygge åreforsnævring ved at:

  • Holde op med at ryge hvis man er ryger. Rygestop er det vigtigste man selv kan gøre for sit heldbred.

  • Spise sundt, grønt, groft, fedtfattigt og varieret. Undgå de mættede fedtsyrer der typisk findes i kødprodukter. Husk til gengæld at spise fed fisk, som makrel, sild og laks.

  • Tabe sig , hvis man er overvægtig Kostændringer er essentielt hvis man ønsker at tabe sig.

  • Få mere motion, helst med sved på panden, men en halv times spadseretur om dagen er meget bedre end ingenting.

  • Passe sin medicinske behandling af sukkersyge, forhøjet blodtryk, og forhøjet kolesterol, hvis man lider af disse sygdomme

Hvis man har symptomer på åreforsnævring, skal man kontakte sin læge. Han eller hun kan hjælpe med at opspore risikofaktorer. Derudover kan lægen afgøre, om der er behov for undersøgelser og henvisning til sygehuset. En tidlig behandling kan i mange tilfælde forebygge, at sygdommene udvikler sig.

Udsigt for fremtiden

Åreforsnævring er en tilstand, der videreudvikler sig med årene. Hvis ikke man bremser den, kan den resultere i ovennævnte sygdomme. Blodprop i hjertet , hjerneblødning og blodprop i hjernen kan i værste fald have en dødelig udgang. Vindueskiggersyndrom (Claudicatio intermittens) kan resultere i koldbrand, som kan gøre det nødvendigt at amputere foden eller benet.

Hvis man kan mindske ovennævnte risikofaktorer for åreforsnævring, kan sygdommen i mange tilfælde bremses så den ikke medfører de alvorlige sygdomme.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 11.05.2015

Medicin som kan anvendes