 | |
Opdateret af Sabine Gill, ph.d.,
speciallæge i medicinske hjertesygdomme
|
Hvad er åreforsnævring?
Åreforsnævring rammer de fleste mennesker i den vestlige verden.
Det starter som regel i 20-årsalderen og udvikler sig gradvist.
Åreforsnævring burde egentlig kaldes åre-forfedtning, da det
mest består i aflejring af kolesterol og andre fedtstoffer i karvæggen.
Fedtaflejringerne dækkes efterhånden af en skal, som blandt andet indeholder
kalkaflejringer, deraf det gamle navn åreforkalkning.
Resultatet er, at pulsårerne forsnævres og mister deres
smidighed og elasticitet. Dermed kommer mindre blod igennem karrene, og
tilførselen af ilt og næringsstoffer til de forskellige væv nedsættes. Dette
kan betyde at organer og væv fungerer dårligere end ellers.
Åreforsnævring er årsag til en lang række sygdomme, og er den
vigtigste faktor i udviklingen af de fleste hjertekarsygdomme.
|
Hvordan viser åreforsnævring sig?
-
I hjernen kan åreforsnævring vise sig som en
blodprop eller en
hjerneblødning, der kan give
lammelser. Der vil typisk være tale om halvsidige lammelser.
-
I hjertet kan åreforsnævring vise sig som
hjertekrampe, en
blodprop i hjertet eller ved
nedsat hjertefunktion (Hjertesvigt).
-
I benene kan der på grund af åreforsnævring udvikles
smerter, og siden kan der udvikles
sår. Det kan ende med amputation af benet på grund af manglende blodforsyning.
(koldbrand)
-
Åreforsnævring kan give problemer med at
at få
rejsning.
|
Risikofaktorer
Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til
udvikling af åreforsnævring. Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer, idet
åreforsnævring findes i langt mere udtalt grad hos rygere end hos ikke
rygere.
|
Hvad kan min læge gøre for mig?
Der findes ingen medicin, som helbreder åreforsnævring.
En række undersøgelser har vist, at en del har gavn af
kolesterol-sænkende medicin. Områderne med åreforsnævring kan mindskes og
karvæggen kan komme til at fungere bedre. Ved symptomer på åreforsnævring
behandler man desuden ofte med blodfortyndende medicin som for eksempel
acetylsalicylsyre.
Har man
åreforsnævring hjertets
kranspulsårer, kan man anvende forskellig medicin til at nedsætte
hjertets arbejde. Herved lider hjertet mindre overlast, og dets pumpeevne
forbedres.
Lægerne har også mekaniske muligheder for at hjælpe. Man
anvender følgende:
|
-
Ballonudvidelse (PCI, perkutan coronar
intervention): En ballon føres gennem pulsårerne til de forsnævrede
områder og pustes op for at udvide blodårerne. Derefter strømmer blodet lettere
gennem blodåren. I forbindelse med ballonudvidelsen indsættes ofte et lille
trådgitter (en stent) i kranspulsåren, som skal forhindre at karret lukker sig
sammen. Når der er indsat en sådan stent, skal man tage en særlig type
blodfortyndende medicin (clopidogrel) sammen med acetylsalicylsyre i mindst ét
år, for at forebygge dannelse af blodpropper i stenten.
-
Oprensning af pulsåren (trombendarterectomi) og
rotablatorbehandling: Man 'skraber' det inderste lag af pulsårerne
væk
-
By-pass-operation: Et kirurgisk indgreb, hvor
man syr en anden åre på kranspulsåren udfor det forsnævrede sted, således at
blodet føres uden om det forsnævrede sted til den oprindelige åre. Den blodåre,
som bruges til 'omkørsel' kan tages fra benet, underarmen eller inde fra
brystkassen.
|
Hvad kan man selv gøre?
For at forebygge åreforsnævring, kan man overveje, om man har
nogle af de nævnte risikofaktorer. Jo flere risikofaktorer man har, desto
større er risikoen for at udvikle åreforsnævring.
|
-
Holde op med at ryge.
Det er det vigtigste, man kan gøre for sit helbred.
-
Spise sundt, grønt, groft,
fedtfattigt og varieret. Undgå de
mættede fedtsyrer der typisk findes i kødprodukter. Husk til gengæld at spise
fed fisk, som makrel, sild og laks.
-
Tabe sig, hvis man er
overvægtig
-
Få mere motion. For eksempel er ½ -1 times spadseretur om dagen
meget bedre end slet ingenting. Når man motionerer øges musklernes behov for
ilt og dermed blod. Hvis man motionerer nok, vil blodkarrene begynde at danne
nye små grene for at kunne opfylde det øgede behov. Man forbedrer dermed
kredsløbet og styrker hjertet
-
Passe sin
sukkersyge type 1 eller
-type 2 samt sin
blodtryksbehandling, hvis man lider
af disse sygdomme
-
Følge sin læges råd med hensyn til at tage eventuel nødvendig
medicin, som for eksempel kolesterolnedsættende tabletter.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod blodpropper
Midler som sænker blodets fedtindhold
|
|
Original tekst af Carl J. Brandt, læge, Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme og Steen Dalby Kristensen, dr.med., speciallæge i medicinske hjertesygdomme
|
Sidst opdateret: 01.11.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
