 | |
| Åreforkalkning i halspulsåren - en hyppig årsag til slagtilfælde (Apopleksi) |
|
|
Af Henrik Sillesen, Klinikchef, overlæge, dr.med., speciallæge i
kredsløbssygdomme
|
Hvad er åreforkalkning i halspulsåren?
Åreforsnævring er en sygdom, der
rammer mange danskere. Det er samtidig den hyppigste dødsårsag i den vestlige
verden. Omkring 250.000 danskere skønnes at være syge på en eller måde på grund
af åreforkalkning. Cirka 50.000 af dem har allerede været udsat for et
slagtilfælde
(apopleksi). Mange flere vil have åreforkalkning i halspulsåren uden at
det nødvendigvis betyder noget.
 |
|
DEBAT
Selvom åreforsnævring er meget udbredt sygdom i Danmark, kan
man godt føle sig alene, når det slår ned.
I
debatten om blodpropper kan du
udveksle gode råd og erfaringer med ligestillede. |
|
|
Åreforkalkning i halspulsåren kan forårsage, at der kan dannes
blodpropper, der føres med blodet til hjernen. Her blokerer blodproppen en af
hjernens årer, og et område af hjernen mister sin blodforsyning, og der opstår
iltmangel, hvorefter hjernecellerne går til grunde.
Symptomerne er afhængige af, hvor i hjernen blodproppen sætter
sig. Åreforkalkning optræder hyppigere, jo ældre man bliver og er til dels
arvelig. Men en vigtig årsag til, at sygdommen opstår, er vores livsstil.
Tobaksrygning er
måske den alvorligste risikofaktor. Også
kolesteroltallet og manglende motion
kan påvirke udviklingen af åreforkalkning.
Symptomer ved apopleksi er for det meste lammelser eller
føleforstyrrelser i den ene halvdel af kroppen eller i en arm eller et ben.
Taleforstyrrelser (afasi) og synsudfald ses også tit. Symptomernes sværhedsgrad
kan variere fra kortvarige nedsættelser af følesansen til livsvarige lammelser.
Der findes i dag ingen behandlinger, der kan føre til egentlig helbredelse, når
først apopleksien er indtrådt, dog kan tidlig diagnostik give mulighed for
trombolyse (se behandling af apopleksi). En række foranstaltninger kan forbedre
genoptræningen.
Forebyggelse er derimod vigtig. Derfor kommer alle med mistanke
om blodprop i hjernen gennem en grundig undersøgelse for at finde årsagen, så
man kan forhindre nye tilfælde. Åreforkalkning i halspulsåren er en af de
hyppigste og findes hos op mod 20-25 procent af personer ramt af
apopleksi.
Har man haft en blodprop i hjernen og har svær forkalkning i
halspulsåren, er risikoen for en ny apopleksi høj - specielt de første 3-12
måneder, da de fleste nye tilfælde indtræder i denne periode. Derfor tilbydes
ofte en operation, hvor åreforkalkningen fjernes, hvilket halverer risikoen for
apopleksi.
Har man åreforkalkning er det under alle omstændigheder vigtigt
at nedsætte risikofaktorerne (se nedenfor). Det er også vigtigt at forstå, at
åreforkalkning i halspulsåren er forårsaget af den samme grundsygdom som
åreforkalkning i hjertet. Har man åreforkalkning et sted i kroppen, ja så har
man stor risiko for også at have det et andet sted. Det kan være i hjertet, i
benene eller andetsteds.
|
Hvorfor får man åreforkalkning?
Åreforkalkning får man, dels fordi man er arveligt disponeret,
dels fordi man har en livsstil, der medfører risiko for
åreforkalkning:
-
Er man
ryger, øges risikoen
ikke kun for
lungekræft. Også
udviklingen af åreforkalkning fremmes.
-
For højt
kolesterol i blodet øger også
risikoen for åreforkalkning.
-
For lidt motion er også skadeligt.
-
Mænd har en øget risiko for åreforkalkning.
|
Hvordan føles åreforkalkning i halspulsåren?
Åreforkalkning mærkes ikke, og har man ikke haft en blodprop,
ved man ikke, om man har åreforkalkning. Der er således ikke de samme tegn som
ved åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, hvor det kan medføre
hjertekrampe (angina pectoris) eller
i benene, hvor det kan give den såkaldte 'vindueskigger-syge'.
Nogle ganske få mennesker kan dog 'høre' forkalkningen. Dette skyldes, at
forsnævringer, som følge af forkalkningen, kan forårsage en blæsende/hvæsende
lyd i takt med pulsen. Lyden kan i sjældne tilfælde være særdeles
generende.
Tegnene på blodprop i hjernen er typisk halvsidige lammelser
(eventuelt også påvirkning af følesansen), tale- og synsforstyrrelser mm. (se
apopleksi).
|
Hvad er faresignalerne?
Nogle mennesker får symptomerne på apopleksi, men som er meget
kortvarige. På lægesprog kaldes de TCI (transitorisk cerebral iskæmi), der
betyder, at hjernen kun kortvarigt får iltmangel (symptomer svinder indenfor 24
timer).
En typisk situation kan være, at man taber gaflen ud af hånden,
der pludselig ikke 'vil som man selv vil' i et par minutter. Herefter er alt
normalt. Det kan også dreje sig om, at man pludselig 'taler sort' i 10 minutter
for herefter at tale normalt. Nogen mennesker mister kortvarigt synet på det
ene øje eller ser uklart som gennem en knust glasrude.
Mange mennesker vil være tilbøjelige til at ignorere disse
alvorlige symptomer. Men disse små tegn kan godt opfattes som
varslingssymptomer, idet omkring 30 procent, der får dem, vil få en apopleksi
indenfor fem år. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt på sygehus, hvis man
har haft disse symptomer.
|
Hvad kan man selv gøre?
Har man haft nogle af de ovennævnte symptomer, uanset hvor lidt
og hvor kort tid der er tale om, skal man søge læge med det samme og blive
undersøgt, helst på sygehus idet nogle af undersøgelserne kun kan foregå
der.
Har man åreforkalkning, er der mange ting, man kan
gøre:
-
Det allervigtigste er at holde op med at ryge. Der findes
mange forskellige måder at slippe den vane. Ens egen læge kan også hjælpe med
det.
-
En anden meget vigtig ting man selv kan gøre, er at se på sine
madvaner. Man kan eventuelt få hjælp til
kostplanlægning af en diætist eller ens egen læge.
Fedtindtaget skal nedsættes, og det fedt, man er nødt til at spise, skal være
af den rigtige slags. Det handler om at nedsætte fedtindtaget, øge mængden af
frugt og grønt og så hovedsageligt spise magert kød. Det er vigtigt at forstå,
at det jo ikke er sådan, at det usunde er ”giftigt”. Med andre ord er det
vigtigste, at man det meste at tiden lever sundt og kun ”synder”
lejlighedsvis.
-
Endelig er det meget vigtigt at dyrke regelmæssig motion. En
god tommelfingerregel er at pulsen skal op og man skal svede lidt omkring 30
minutter dagligt eller 1 time hver anden dag.
Ved at indrette sin livsstil som beskrevet ovenfor kan man
forhindre, at åreforkalkningen forværres. Det skal atter understreges, at
åreforkalkning er en sygdom, der sidder i årerne i hele kroppen, og derfor
betyder ændret levevis, at også risikoen for hjertesygdom
nedsættes.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Åreforkalkning i halspulsåren kan ses ved en
ultralydsundersøgelse, en ufarlig og
hurtig undersøgelse næsten alle sygehuse kan udføre. Tidligere troede man, at
lægen kunne stille diagnosen ved at lytte med sit stetoskop på halsen.
Imidlertid er denne metode så usikker, at den i dag ikke anvendes. Hvis
ultralydsundersøgelsen ikke giver en sikker vurdering, kan der udføres
arteriografi, der også udføres, hvis
der skal foretages en operation.
|
Graviditet og åreforkalkning
Er man gravid, er risikoen for åreforkalkning ikke forøget. De
allerfærreste gravide kvinder vil dog have åreforkalkning. Det skyldes, at
sygdommen oftest optræder, når man bliver over 60 år.
|
Hvordan behandles åreforkalkning i halspulsåren?
Hvis man har svær åreforkalkning i halspulsåren, og det skønnes,
at risikoen for apopleksi af den grund er høj, kan en operation, hvor
forkalkningen fjernes, komme på tale.
Fordi risikoen for en ny apopleksi er størst umiddelbart efter
de første symptomer skal en eventuel operation udføres så hurtigt som muligt,
gerne indenfor to uger efter de første symptomer. Der i princippet ingen øvre
aldersgrænse for, hvornår operationen tilbydes, dog skal man forventes at leve
i 2-3 år for at få gavn af den.
Ved operationen er der cirka to til fire procent risiko for en
alvorlig komplikation, nemlig at der opstår en ny blodprop i hjernen. Derfor
vurderes den forebyggende effekt i forhold til risiko uden operation.
Vurderingen af hvorvidt der skal udføres operation sker på karkirurgisk
afdeling på et sygehus. Nogle steder eksperimenteres med ballonbehandling af
åreforkalkning i halspulsåren, men de nyeste undersøgelser tyder på, at der er
flere komplikationer til denne behandlingsform, og så kendes langtidseffekten
ikke (det vides, at operationen er ”langtidsholdbar”). Operation er derfor den
anbefalede behandling.
Påvises der åreforkalkning i halspulsåren, skal der dog under
alle omstændigheder tænkes på de faktorer som forårsager åreforkalkning:
rygning, kost og motion.
Medicinsk behandling med acetylsalicylsyre (magnyl) og
ticlopidin (persantin) anbefales i dag, da nye undersøgelser har bevist denne
behandlings værdi.
Kolesterolsænkende behandling er tillige meget vigtig, idet den
dels vil nedsætte risikoen for en ny apopleksi og desuden nedsætte risikoen for
hjertetilfælde, som er øget hos personer med åreforkalkning uanset årer, der
måtte være tale om. Behandlingsmålene er de samme som ved eksempelvis
åreforkalkning i kranspulsårerne eller efter blodprop i hjertet
|
Udsigt for fremtiden
Har man åreforkalkning i halspulsårerne, er risikoen for
apopleksi og i øvrigt også blodprop i hjertet øget. Det er derfor af stor
vigtighed, at risikofaktorerne tobak, kolesterol og motion behandles, ligesom
det er vigtigt at tage den ordinerede medicin som angivet ovenfor. Operation
kan halvere risikoen for apopleksi.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.08.2006
|
| |
|
Sex uden beskyttelse.... SVAR... 
