 | |
| Udskrabning ved graviditet (Evacuatio) |
|
|
Af Charlotte Floridon,, læge, ph.d-stipendiat i kvindesygdomme og fødselshjælp og Niels Lund,, speciallæge i kvindesygdomme og fødselshjælp
|
Hvad er en udskrabning ved graviditet?
En udskrabning ved graviditet, også kaldet evacuatio, er en udsugning af et graviditetsprodukt og foregår under bedøvelse.
|
Hvem får foretaget en udskrabning?
Gravide kvinder med
spontan abort eller kvinder, der
ønsker en
provokeret abort før
12. graviditetsuge.
Ved
spontan abortvurderer lægen, om mængden af restvæv, det vil sige efterladt graviditetsvæv, i livmoderhulen skal fjernes ved en udskrabning. Dette har tidligere været den normale fremgangsmåde. Nu vil man som hovedregel undgå kirurgisk indgreb, hvis der ikke er kraftig blødning eller tegn på infektion.
|
Hvordan foregår en udskrabning?
Spontan abort
Ved en spontan abort bliver kvinden først bedøvet af en narkoselæge. Herefter udvider gynækologen livmoderhalskanalen med sterile metalstifter. Udvidelsen af livmoderhalskanalen afhænger af graviditetens størrelse. Herefter indfører lægen et sugekateter i livmoderhulen, og alt restvæv suges ud.
Efter en spontan abort sendes restvævet til en mikroskopisk undersøgelse. Dette gør man for at sikre, at det udsugede væv indeholder moderkagevæv eller fosterdele. Lægen kan desuden udelukke at kvinden har en
betændelse i livmoderhulen der kræver
behandling. Egen læge kan give svar på mikroskopien efter nogle
dage.
Nogle enkelte får at vide, at aborten skyldes
kromosomafvigelser i graviditeten.
Provokeret abort
Ved en provokeret abort foretages indgrebet på stort set samme måde. Der gives ofte lokalbehandling med Cytotec inden indgrebet. Formålet er at blødgøre livmoderhalsen inden operationen. Når indgrebet er overstået, sikrer lægen sig, at der er indhold af fosterdele eller moderkage. Så er man sikker på, at der ikke er efterladt et foster i livmoderhulen. Det udhentede væv sendes normalt ikke til mikroskopisk undersøgelse.
|
Er man sygemeldt efter en udskrabning ?
De fleste plejer at være sygemeldt dagen efter, men man er hurtigt fysisk frisk igen. Nogle har det ikke godt psykisk efter en
spontan abort, da der jo som regel er tale om en ønsket graviditet, man har glædet sig til. I sådanne tilfælde er det godt at tale med sine nærmeste eller ens læge om de tanker, man gør sig.
De allerfleste spontane aborter skyldes fejl på fosteret Det skyldes altså ikke, at man har spist, drukket eller gjort noget forkert.
Det er normalt, at man pletbløder i dagene efter en udskrabning. Hvis man begynder at bløde meget, det vil sige som en kraftig menstruation, eller får feber, så skal man kontakte sin læge.
De fleste spontane aborter sker før 12. graviditetsuge Der
findes ingen behandling herfor.
Medicinsk abort
Efterhånden foregår hovedparten af aborter i Danmark medicinsk. Abortloven er ændret således, at man kan få foretaget abort uden for sygehus. I praksis betyder det, at man kan gå til en speciallæge i gynækologi og få foretaget abort, hvis man er maksimalt otte uger henne.
Det er til og med vedtaget, at man ikke behøver henvisning, og man kan således gå direkte til en praktiserende gynækolog med dette.
I praksis foregår det således:
-
Lægen vurderer graviditetslængden ved ultralydsscanning. Hvis graviditeten ikke er større end svarende til uge 8, kan man starte med at behandle. Den gravide skal underskrive en blanket, hvor hun bekræfter, at hun ønsker abort, og at hun er informeret om forløbet.
-
Der gives hos lægen Mifegyne, som er et antihormon
-
48 timer efter tager kvinden Cytotec. Nogle klinikker beder patienten komme til dette, andre opfordrer kvinden til at tage medicinen hjemme.
Typisk aborterer kvinden efter nogle timer, men der er stor variation, og nogle begynder allerede at bløde efter de første tabletter (Mifegyne).
Der er meget stor succes med behandlingen, og effekten er bedre jo kortere graviditetslængden er. Nogle aborterer dog ikke, og det er derfor vigtigt at blive kontrolleret efter aborten.
Kontrollen kan foregå med blodprøver eller fornyet scanning. Gynækologen bør desuden diskutere fremtidig prævention med patienten.
Der kan være blødning i mere end 14 dage efter medicinsk abort.
Medicinsk abort kan foregå efter uge 8, men blødning og smerter øges med graviditetslængden. Hvis medicinsk abort ønskes efter uge 8, bør det foregå under indlæggelse.
Medicinsk abort kan medføre kraftig blødning, typisk i 2-4 timer. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kvinden ikke er alene, eller at hun let kan skaffe hjælp i timerne efter, at hun har taget Cytotec. Der er rapporteret enkelte tilfælde med behandlingskrævende blødning, men det er ekstremt sjældent ved abort inden graviditetsuge 9.
Kvinden bør ligesom ved kirurgisk abort grundigt informeres om mulighed for hjælp, såfremt hun ønsker at fortsætte graviditeten.
|
Hvad skal man vælge, hvis man vil have en abort?
Fordelen ved kirurgisk abort er, at det er hurtigt overstået, og at effekten er næsten 100%.
Ulempen er, at man skal helbedøves og indlægges, mens medicinsk abort kan foregå ambulant. Der er desuden større risiko for infektion ved kirurgisk abort end ved medicinsk abort.
Som anført foregår hovedparten af aborter i Danmark nu medicinsk, og der er stor succes set fra både patienters og behandleres synsvinkel.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 23.11.2010
|
| |
|
Hjælp skal ha fjernet mandler...
