Hvad er en blodprop i lungen ?
En blodprop i lungen opstår, når noget størknet blod sætter sig
fast i et blodkar i lungen. Det størknede blod, blodproppen, kommer ofte fra
blodkarrene i benet eller bækkenet, hvor man måske har en dyb årebetændelse.
Hvis man får en eller flere blodpropper i lungen, afhænger
symptomerne af størrelse af blodproppen. Små blodpropper giver ingen eller få
symptomer og store blodpropper er umiddelbart dødelige.
Der er ofte en anden tilgrundliggende årsag til sygdommen. Det
kan være:
-
Langvarigt sengeleje, som efter en operation.
-
Kræftsygdom
-
Dyb årebetændelse
-
Sjældne medfødte sygdomme, der giver forstyrrelser i blodets
evne til at stivne (koagulere).
|
De fleste kommer sig uden mén. Men enkelte får vedvarende
problemer med blodkredsløbet i lungerne og nogle dør umiddelbart.
|
Hvorfor får man blodpropper i lungen?
Blodproppens dannelse
Selve blodproppen er dannet et andet sted i kroppen, hvorfra den
har løsrevet sig. Koaglet (det størknede blod) sætter sig så fast i blodkarrene
i lungen. Normalt findes der ikke størknet blod i blodkarrene. Men hvis man har
en dyb årebetændelse i benene eller i sjældne tilfælde i armene, kan det løsne
sig derfra.
Blodprop i lungen er derfor ofte en forværring af en anden
sygdom.
Lang tids inaktivitet
Hvis man sidder eller ligger i lang tid, er der risiko for, at
der opstår en
blodprop i benet. Det skyldes, at
blodet normalt kommer tilbage til hjertet delvist ved hjælp af bevægelserne i
benet via"muskel-venepumpen". Hvis blodet
ligger stille, er der risiko for, at det koagulerer (størkner), og derved
opstår blodproppen. Det er typisk, at den kan opstå efter en lang
bustur/flyvetur, hvor man har siddet ned i mange timer.
Tidligere har man behandlet mange sygdomme med strengt
sengeleje. Man har for eksempel for mange år siden anbefalet, at man skulle
ligge i sengen efter en blodprop i hjertet, eller efter en fødsel. Dette
sengeleje gav øget risiko for dyb årebetændelse og dermed risiko for blodprop i
lungen.
Hvis man i dag skal ligge i sengen, det kan være efter en
operation, mindsker man denne risiko ved at fortynde blodet med heparin eller
oprenset heparin, som gives som indsprøjtninger.
Endelig findes der sjældne arvelige sygdomme, der giver større
risiko for
dyb årebetændelse og altså blodprop i
lungen.
|
Hvem rammes især af blodprop i lungen?
Langt de fleste mennesker er i forvejen syge. Ofte drejer det
sig om en
hjertelidelse. Desuden er der
situationer, som øger risikoen for blodprop i lungen:
-
Ældre mennesker, hvis de har ligget lang tid i sengen
-
Tiden efter en operation. Specielt underlivsoperationer
-
Hvis du er
overvægtig øges risikoen
yderligere
Netop fordi der kan være risiko for at få blodprop i lungen, er
det vigtigt ,at ældre mennesker ikke ligger i sengen mere end højst
nødvendigt,. Nyopererede skal op at gå samme dag eller dagen efter en
operation.
|
Hvordan føles en blodprop i lungen?
Små blodpropper i lungerne giver ingen symptomer
|
Ved en lille blodprop
-
Man mærker et pludseligt stik i brystet.
-
Man får hoste og spytter blodige slimklatter op.
-
Man bliver skidt tilpas, urolig og bange.
-
I de følgende dage har man let feber og føler sig træt, men
efterhånden får man det bedre, og symptomerne forsvinder i løbet af et par
uger.
|
Da der er øget risiko for en ny blodprop senere, skal man
undersøges hos lægen. Eventuelt skal man have
forebyggende blodfortyndende medicin
af hensyn til sit kredsløb.
|
Store blodpropper i lungerne
kan være dødelige.
-
De viser sig ganske pludseligt.
-
Man bliver bleg og koldtsvedende
-
Man bliver hurtigt bevidstløs uden følelig puls, og kan få
hjertestop.
-
Døden indtræder ofte efter få minutter
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Når man er på længere rejser, kan man sørge for at komme op og
stå/gå få skridt med regelmæssige mellemrum.
-
Desuden skal man, når man sidder, ofte skifte stilling og
bevæge benene,. På den måde undgår man at få dyb årebetændelse og dermed
blodprop i lungen.
-
Hvis man er på sygehuset, kan man selv hjælpe med til hurtigt
at komme op efter operationen. Man kan dog få forebyggende behandling, hvis man
ikke kan komme op
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Forskellige undersøgelser kan hjælpe lægen:
-
Iltindholdet i blodet kan undersøges (a-punktur)
-
Hjertekardiogram (EKG))
-
Blodprøver (D-dimer, fibrinogen)
-
Almindelig røntgenbillede
|
Alle disse undersøgelser kan give et fingerpeg, men ikke stille
diagnosen præcis.
Lungescintigrafi er en lungeundersøgelse, hvor man kan se, om
der er uregelmæssigheder mellem lungens gennemblødning og luftskifte. Dette kan
ofte give mere sikker diagnose. Hvis man i forvejen har en anden lungesygdom,
kan diagnosen dog blive lidt usikker.
Af supplerende undersøgelser kan nævnes:
-
Ultralydsundersøgelse af hjertet, (ekkokardiografi)
-
Røntgen kontrastundersøgelse af blodkarrene til lungerne (lunge-angiografi)
-
CT-scanning af brystkassen
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Hvis man har fået en mindre blodprop i lungen, vil man ofte
komme sig uden mén. Nogle enkelte vil få problemer med kredsløbet i lungerne og
som tidligere nævnt, er store blodpropper i lungen ofte dødelige.
|
Hvordan behandles blodprop i lungen?
Større blodpropper i lungen skal behandles hurtigst muligt. Er
der tale om en stor blodprop, kan akut operation på en kirurgisk
specialafdeling blive nødvendig. Ved denne operation går man ind og fjerner
blodproppen. Behandling med blodprop opløsende medicin (streptase) kan også
anvendes.
Mindre blodpropper i lungen vil ofte forsvinde af sig selv, men
det gælder om at forebygge, at de kommer igen. Det kan foregår med to
forskellig slags medicin, som på forskellig vis fortynder blodet.
Fortynding med Heparin, eller oprenset heparin (lavmolekylært
heparin). Dette skal sprøjtes ind i kroppen hver dag, og kan ikke tages som
tabletter.
Fortynding med tabletter (maravan/marcumar). Blodets evne til
at størkne skal regelmæssigt kontrolleres, og medicinen justeret efter
blodprøvesvaret. Det tager et par dage inden virkningen er indtrådt. Denne
tablet behandling kan man i visse tilfælde selv styre-læs mere om
selvstyret AK-behandling
Ofte vil man begynde med at fortynde blodet ved hjælp af
Heparin, eller oprenset heparin indtil tabletterne er blevet justeret
ind.
Behandlingen vil ofte strække sig over tre til seks måneder, og
i gentagelsestilfælde er behandlingen livslang.
I dag kan der også i nogle tilfælde tilbydes en behandling, der
kan opløse den blodprop, der er skyld i tillukningen af blodkarret. Denne
behandling kræver imidlertid hurtig indgriben og øjeblikkelig
indlæggelse.
|
|
HJÆLP!!!!
