Annonce
Lavt blodsukker (Hypoglykæmi)
Opdateret af Jan Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor, ph.d., speciallæge i medicinske hormonsygdomme

Hvad er lavt blodsukker?

Hypoglykæmi - eller lavt blodsukker - er en tilstand, hvor blodets indhold af sukker (glukose) bliver for lavt (oftest mindre end 3,5 mmol/L), og hvor der samtidig er symptomer på lavt blodsukker. Flere forskellige symptomer er typiske, når man har lavt blodsukker. Hvis man spiser eller drikker sukker, forsvinder symptomerne som regel indenfor 10-15 minutter.

Hvorfor får man lavt blodsukker?

Hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtelen, nedsætter blodsukkeret ved at åbne nogle kanaler i cellerne, så sukkeret i blodet kan strømme ind i dem. Normalt stiger blodsukkeret kort tid efter et måltid (op til 7-10 mmol/l) og samtidigt hermed udskilles der insulin fra bugspytkirtelen. Blodsukkeret begynder så atter at falde, cirka en-to timer efter måltidet. Før det næste måltid vil blodsukkeret igen være blevet normalt (omkring 4-5 mmol/l), og insulinmængden i blodet igen lavt.

Lavt blodsukker kan skyldes, at der i blodet er en højere insulinmængde, end der er behov for. Det kan også være forårsaget af andre sygdomme. Hos en patient uden sukkersyge (diabetes) kan hypoglykæmi således skyldes, at der er for meget insulin i blodet, hvilket kan ses ved:

  • reaktiv hypoglykæmi (se senere)

  • insulinom: en oftest godartet knude i bugspytkirtelen, der producerer insulin

  • der ved en fejl (eller bevidst!) er givet insulin eller diabetes-tabletter

Lavt blodsukker kan også skyldes andre sygdomme:

  • nedsat binyrebark-funktion (Addisons sygdom)

  • nedsat hypofysefunktion

  • svær nedsat leverfunktion

  • at man har fået fjernet mavesækken

  • enkelte tilfælde af kræftsygdom.

Hvad er reaktiv hypoglykæmi?

Reaktiv hypoglykæmi er muligvis den hyppigste årsag til lavt blodsukker hos ikke-diabetikere, men tilstanden overdiagnosticeres ofte. Denne hypoglykæmi skyldes formentligt, at der i forbindelse med et større kulhydratrigt måltid, er udskilt en stor insulinmængde fra bugspytkirtelen, der stadig er til stede flere timer efter måltidet. På dette tidspunkt burde mængden af insulin igen være blevet lav. Det drejer sig formentligt om mennesker, der i det daglige har et stort insulinbehov som for eksempel overvægtige og personer, der har aldersdiabetes i familien. Hos nogle kan det store insulinbehov bevirke, at der undertiden produceres for meget insulin fra bugspytkirtelen. Noget tyder på, at reaktiv hypoglykæmi kan være en tilstand, der forudgår udvikling af aldersdiabetes.

Hvordan føles lavt blodsukker?

Hypoglykæmi kan være ledsaget af et eller flere af nedenstående symptomer:

  • bleghed

  • rysten

  • sveden

  • svaghedsfornemmelse

  • hjertebanken

  • sult

  • uro

  • koncentrationsbesvær

  • irritation

  • træthed

  • synsforstyrrelser

  • bevidsthedssvækkelse

  • kramper

  • koma

Ved reaktiv hypoglykæmi optræder symptomerne oftest tre-fire timer efter et måltid.

Motion og kost:

Motion nedsætter blodsukkeret, men hos raske mennesker giver det sjældent hypoglykæmi. Har man symptomer på hypoglykæmi i forbindelse med sport, kan man forsøge at indtage komplekse kulhydrater - stivelse, for eksempel i form af pasta - før sportsudøvelsen og under sportsudøvelse at indtage simple kulhydrater som for eksempel druesukker. Læs også om kulhydratstofskiftet. Har man fået konstateret reaktiv hypoglykæmi, er den vigtigste behandling ændring af kostvanerne. Kosten bør være rig på komplekse kulhydrater som for eksempel kartofler, ris og pasta. Man bør også spise hyppige, mindre måltider - tre hovedmåltider og tre mellemmåltider - for at undgå de store udsving i udskillelsen af insulin fra bugspytkirtelen.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har mistanke om, at man har hypoglykæmi, bør det undersøges, om symptomerne reelt er forårsagede af et for lavt blodsukker. Det vil sige, hvis man har symptomer som ovenstående, der optræder tre-fire timer efter, man har spist, og som svinder efter indtagelse af sukker, bør man blive undersøgt af en læge. Man bør kontakte sin praktiserende læge og, hvis det er muligt, blive udstyret med et blodsukkerapparat. Når man mærker symptomer, skal blodsukkeret måles med apparatet. Hvis man opfylder alle af disse tre kriterier, bør man henvises til en endokrinologisk afdeling:

Kriterier for diagnosen hypoglykæmi:

  • blodsukker under 3,5 mmol/L

  • karakteristiske symptomer

  • symptomerne forsvinder inden for 10 minutter efter, at man har spist sukker

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles ved at måle blodsukkeret med et blodsukkerapparat. Er blodsukkeret under 3,5 mmol/l, har man hypoglykæmi. Er der mistanke om insulinom, indlægges patienten til en tre døgns fasteundersøgelse, hvor man måler blodsukkeret og indholdet af insulin i blodet ofte. Er blodsukkeret lavt, og findes der samtidigt forhøjet insulin i blodet (trods det lave blodsukker), er der en bestyrket mistanke om insulinom, og man vil begynde at lede efter knuden i bugspytkirtelen.

Hvordan behandles hypoglykæmi?

Reaktiv hypoglykæmi behandles med kostændringer som anført ovenfor. Er der fundet et insulinom, udføres der operation. Er det ikke muligt at operere, kan man behandle med injektion af præparatet Sandostatin. Nedsættelse af binyrebark- og hypofyse-funktionen behandles med medicin.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Original tekst af Jan Erik Henriksen,, overlæge, klinisk lektor, ph.d., speciallæge i medicinske hormonsygdomme  og Henning Beck-Nielsen,, professor, overlæge, dr.med.

Sidst opdateret: 20.05.2010










Medicin som kan anvendes:

Hormon der påvirker insulinproduktionen

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark