 | |
Opdateret af Birgit Peitersen, speciallæge
i pædiatri
|
Hvad er opkastning?
Næsten alle spædbørn gylper en gang imellem. Det gælder både de
børn, der ammes og de, der får modermælkserstatning. Som regel skyldes det, at
barnet har spist lidt for meget eller ikke har fået bøvset helt færdigt, og
derfor gylper overskuddet op. Men hvis barnet gylper eller kaster op efter alle
eller de fleste måltider, barnet ikke trives eller virker utilpas, skal man
altid søge læge.
Når børn bliver syge, går maven i stå, også selvom sygdommen
ikke direkte sidder i maven. Mavesækken tømmer sig ikke så hurtigt som
sædvanligt, og så kan maden ryge op igen. Der skal i det hele taget ikke ret
meget til, før syge børn kaster lidt op.
|
Årsager til og behandling af opkastninger
Børn kaster op af mange forskellige årsager og afhænger af
barnets alder og øvrige symptomer. Af de vigtigste årsager kan
nævnes:
1. Infektioner
Ved maveinfektioner kommer der ofte opkastninger og ikke
sjældent
diarésamtidig eller kort tid senere. Det kan her dreje
sig om enten bakterieinfektion eller virusinfektioner i mave-tarm-systemet.
Blindtarmsbetændelse giver også ofte
opkastninger men barnet har oftest samtidig også mavesmerter og let feber.
Betændelse i
luftvejene,
mellemøret eller halsen er også ofte
ledsaget af opkastninger og diare’ sammen med forkølelsessymptomerne.
Betændelse i
urinvejene eller akut infektion i det
hele taget er hos mindre børn op til 4-5 år også ofte ledsaget af opkastninger
og eventuelt diare’ sammen med de specifikke symptomer.
Endelig kan opkastninger skyldes infektion i hjerne og
hjernehinderne. Det er heldigvis sjældent og barnet er i disse tilfælde svært
syg, slap og ofte vanskeligt at få kontakt med. Man skal i disse tilfælde
straks søge læge eller henvende sig på en skadestue.
2. Misdannelser eller forsnævring i mave-tarmkanalen
Opkastninger kan også skyldes misdannelser, forsnævringer og
lignende i spiserøret, mavesækken eller tarmkanalen. Dette ses især hos nyfødte
og helt spæde børn afhængig af hvor forsnævringen eller misdannelsen sidder.
Det kræver specielle undersøgelser at afklare dette, og henvisning til
børneafdeling er derfor oftest nødvendig.
Hvis dit nyfødte barn i tre uger til 3 måneders alderen
pludselig begynder med små hyppige og eksplosive opkastninger lige efter
måltiderne, er det sandsynligt, at årsagen er en forsnævring af mavemunden ved
overgangen til tarmen. Det kaldes mavemundsforsnævring. Barnet taber sig
hurtigt i vægt og kan blive sløj med væskemangel i løbet af få dage, fordi det
kaster alt op. Den eneste effektive behandling er en operation, som barnet
tåler fint. Efter operationen er barnet helbredt. Det er naturligvis vigtigt,
at du straks søger læge, hvis dit nyfødte eller få uger gamle barn kaster op,
ikke vil spise eller ikke trives.
Forstoppelse kan også medføre opkastninger men disse børn vil
samtidig have afføringsproblemer og eventuelt mavesmerter.
3. Andre årsager
Allergi kan også give opkastninger især når det drejer sig om
allergi overfor fødemidler.
Forskellige former for stofskiftesygdomme herunder sukkersyge
kan ligeledes give opkastninger sammen med andre symptomer afhængig af hvilken
sygdom, det drejer sig om.
Også forgiftninger kan give opkastninger.
Hos større børn kan opkastninger være udtryk for psykisk
belastning, stress eller problemer i skolen eller i hjemmet. Og nogle børn kan
selv provokere opkastninger af mange forskellige grunde.
Også sygdomme i hjernen viser sig ved opkastninger især om
morgenen. Men barnet vil samtidig have andre symptomer.
Mange andre sygdomme kan også vise sig ved, at dit barn kaster
op.
Symptomet 'opkastninger' er som det fremgår af det ovenfor
nævnte et meget almindeligt symptom, som ses i et utal af forskellige
situationer. Det er derfor nødvendigt, at få dit barn undersøgt nærmere, hvis
det kaster op i længere tid eller har store opkastninger, eller det gentager
sig jævnligt, eller barnet ikke trives eller ligefrem taber i vægt.
Henvend dig altid straks til din læge, hvis du er utryg ved
dit barns symptomer.
Særlige faresignaler, hvis barnet kaster op, er blod eller
galde i det opkastede, eller hvis barnet samtidig med opkastningerne har meget
ondt i maven, har feber, er sløv og sover meget, eller ikke vil spise.
|
Behandling og gode råd
Det er vigtigt at dit barn får nok at drikke, hvis det kaster
op. Giv væske i små portioner men ofte, gerne med 10 til 15 minutters
mellemrum. Du kan vælge hvad dit barn har mest lyst til at drikke afhængig af
dets alder. Det er ikke nødvendigt, at holde diæt, hvis et barn kaster op eller
har
diaré. Men det er som anført vigtigt at barnet får
rigeligt at drikke, således at det ikke kommer i væskeunderskud.
Dit barn må også gerne spise hvad det har lyst til, men her skal
du også give maden i små mængder ad gangen. Hvis dit barn slet ikke kan holde
hverken væske eller mad i sig bør du søge læge straks. Du skal også søge læge
hvis opkastningerne og/eller diare’ varer mere end en eller få dage afhængig af
alderen og altid hvis et spædbarn kaster op mere end få timer eller højst en ½
dag.
Giv barnet tyndt saftevand, mælk, anden væske eller blot vand
med lidt salt og sukker. Væsken skal gives hyppigt og i små portioner, indtil
man er sikker på, at barnet ikke kaster det op igen. Til en liter vand bruger
du otte teskefulde sukker og en teskefuld salt. Har barnet opkastninger også
efter få mundfulde vand, kan man forsøge sig med sodavandsis i begyndelsen og
så senere forsøge vand og andre væsker.
Hvis der forekommer opkastninger samtidig med diaré, medfører
det større væsketab end hvis barnet kun kaster op, og man skal være endnu mere
omhyggelig med at sikre, at barnet får væske nok.
Undersøgelser og behandling retter sig i øvrigt efter, hvad
årsagen til opkastningerne er.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Per Grinsted, , speciallæge i almen medicin
|
Sidst opdateret: 15.09.2008
|
| |
|
Er der nogen der har klaret... 
