Annonce
Brystkræft
Opdateret af Niels Thorndahl Kroman, professor, dr. med., speciallæge i brystkirurgi og Niels Bentzon, Speciallæge i kirurgi, Overlæge

Hvad er brystkræft?

Et bryst udgøres af en kirtel, som er lejret i fedt og bindevæv. Kirtelvævet kan danne mælk, som via udførselsgange udmunder på brystvorten.

Brystkræft opstår næsten altid i kirtelvævet eller i udførselsgangene. Fællesbetegnelsen for disse kræfttyper er karcinomer.

Hvilke typer brystkræft findes der?

  • Den mest almindelige type er det duktale karcinom, der udgår fra dækcellerne i udførselsgangene. Dækceller er det lag af celler, der beklæder indersiden af udførselsgangene (ductus = gang).

  • Den næsthyppigste type er det lobulære karcinom, som udgår fra selve kirtelvævet (lobulus = lille lap, d.v.s. kirtelendestykkerne).

Herudover findes der andre undergrupper, som er sjældne. Inddelingen i typer (det histologiske udseende) har betydning for prognosen, det vil sige, udsigterne til helbredelse.

En sjælden form for brystkræft opstår i selve støttevævet/bindevævet og benævnes sarkomer. Der findes flere undergrupper med forskellig vækstmåde og prognose. Sarkomerne udgør kun omkring en procent af brystkræfttilfældene, mens karcinomerne omfatter resten.

Hvordan udvikler brystkræft sig?

Man mener i dag at brystkræft udvikler sig ved, at en normal celle over lang tid ophober forandringer i sine gener (=DNA), hvilket medfører, at normale cellers reguleringsmekanismer sættes ud af spil. Dette leder til ukontrolleret vækst af celler, der deler sig, og som efterhånden samles i større grupper og bliver til knuder.

I lang tid kan celleforandringerne eller kræften være begrænset til selve kirtelvævet i en indkapslet form, kaldet in situ cancer. Det vil sige, at kræftcellerne ikke (endnu) har fået evnen til at invadere det omkringliggende væv, herunder lymfe- og blodkar.

Før eller siden, ofte efter år, kan kræftcellerne gennembryde kirtelbegrænsningen og sprede sig ud i det omkringliggende støttevæv i brystet. På dette tidspunkt tales der om kræft i ordets egentlige forstand, kaldet invasiv cancer. Cancercellerne kan nu invadere kar og dermed sprede sig via lymfestrømmen eller via blodbanen. Der er på dette stadium risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de nærliggende lymfeknuder, for eksempel i armhulen, og gennem blodbanen til den øvrige dele af organismen. Der kan nu dannes dattersvulster i kroppens organer, de såkaldte fjernmetastaser..

De sjældne sarkomer spreder sig typisk kun via blodbanen til kroppens andre organer og ikke via lymfebanerne.

Hvor hyppig er brystkræft?

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer mindst en ud af ti danske kvinder. Der påvises omkring 4.500 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 25 procent af alle kvindens kræfttilfælde.

Der er sket en tredobling af antallet af brystkræfttilfælde siden 1940'erne. Når man indregner ændringerne i befolkningsstørrelse og alderssammensætning, er der tale om en fordobling af hyppigheden.

Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men den er ekstremt sjælden for kvinder under 25 år, hvor vi i Danmark kun ser i gennemsnit to tilfælde om året. Omkring 20 procent af tilfældene ses hos personer under 50 år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 70 år, og de sidste 30 procent findes hos kvinder over 70 år.

Danmark er blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Hyppigheden stiger med alderen.

Hvornår er chancen for overlevelse bedst?

Sandsynligheden for at overleve brystkræft (prognosen) er afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet, det vil sige, hvor fremskreden er sygdommen på det tidspunkt, hvor den opdages. Især spredning af kræftceller til armhulens lymfekirtler spiller en rolle. Endvidere er der forskel på, hvor hurtigt forskellige kræftknuder vokser, og hvor tilbøjelige de er til at sprede sig ud i kroppen.Også alder og behandlingsindsatsen har afgørende betydning for overlevelsen.

Jo tidligere i forløbet brystkræft opdages, des bedre er sandsynligheden for helbredelse. For kvinder uden spredning til lymfeknuderne er der omkring 90 procent chance for helbredelse. Og selvom sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne er der fortsat gode chancer for helbredelse. Dette afhænger af svulstens størrelse, svulstens mikroskopiske aggressivitetstegn (malignitetsgrad) og svulstens indhold af bestemte æggehvidestoffer, som kan binde det kvindelige kønshormon (det vil sige forekomst af såkaldte østrogenreceptorer og dermed følsomheden for hormoner – og dermed igen muligheden for at påvirke cellernes vækst med anti-hormonbehandling).

Desuden kan fremtidsudsigterne også påvirkes af graden af tilstedeværelse af det gen, der koder for en bestemt vækstfaktor, kaldet HER2. Også den hastighed hvormed cancercellerne deler sig har betydning prognosen. Alle disse faktorer indgår også i tilrettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige behandling, så den målrettes så præcist som muligt til den enkelte person.

Overlevelsen er gennem de sidste 20 år blevet forbedret med cirka 50 procent ved at videreudvikle behandlingen, blandt andet gennem mere præcise kirurgiske indgreb, bedre strålebehandling og mere effektiv kemoterapi. Prognosen er de seneste år forbedret, således at man regner med, at en kvinde, der rammes af brystkræft, i dag har 75 procent chance for at overleve sygdommen.

Hvorfor får man brystkræft?

Selve årsagen til brystkræft er ukendt. Man ved, at ioniserende stråling (for eksempel røntgenstråler) kan forårsage brystkræft, men det er i dag ikke en betydende faktor for udvikling og den stigende hyppighed af brystkræft. Den stigende forekomst af brystkræft i Danmark skyldes først og fremmest ændringer i kvinders fødselsmønster, det stigende alkoholforbrug og den øgede forekomst af fedme og mangel på motion. Man har nemlig god viden om en række såkaldte risikofaktorer, der hver især øger risikoen for at udvikle brystkræft:

  • Kønnet er en betydende risikofaktor, idet brystkræft først og fremmest ses hos kvinder. Kun omkring en halv procent af brystkræfttilfælde optræder hos mænd (cirka 25 om året i Danmark)

  • Alder er også en risikofaktor, idet risikoen øger med stigende alder.

  • En række såkaldte reproduktionsfaktorer spiller en rolle. Jo tidligere alder ved første menstruation (menarche) og jo senere, kvinden går i overgangsalder (klimakteriet), desto større risiko for at få brystkræft. Jo flere menstruationer jo større risiko.

  • Kvinder, som enten ikke får børn eller får dem sent, har øget risiko.

  • Brystkræft i det ene bryst øger risikoen for brystkræft i det andet bryst.

  • Visse godartede brystsvulster kan være forbundet med øget kræftrisiko.

  • Der er geografiske forskelle, idet brystkræft sjældnere ses i for eksempel Middelhavslandene end i Nordeuropa.

  • Brystkræft optræder ikke lige hyppigt i de forskellige sociale grupper, idet kvinder med høj social status er mere udsat. Disse forskelle i hyppighed skyldes i vid udstrækning forskelle i livsstil (hvornår og hvor mange børn man får, forbrug af alkohol og hormoner, fedme).

  • Brystkræft kan optræde familiært og være direkte arvelig. Således anses i cirka fem procent af tilfældene brystkræft for at være genetisk betinget. Men hos 75 procent af patienterne optræder brystcanceren "sporadisk", det vil sige uden slægtninge med samme sygdom.

  • Hormonbehandling efter overgangsalderen øger risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen øges, jo længere behandlingen varer.

  • P-piller øger risikoen for brystkræft. Dette er dog uden betydning hos unge kvinder under 30 år, hvor sygdommen er sjælden.

  • Alkoholforbrug øger risikoen for brystkræft markant. Således øges risikoen med 7-10 procent per daglig genstand, og cirka hver syvende brystcancertilfælde i Dannmark kan tilskrives indtag af alkohol (uanset type).

  • Inaktivitet øger risikoen for brystkræft formodentlig via påvirkning af østrogenniveauet (kvindelig kønshormon) i kroppen.

  • Fedme er en vigtig risikofaktor hos kvinder efter overgangsalderen. Årsagen er, at der dannes østrogen i fedtvævet, og jo mere fedtvæv, jo mere østrogen, som kan påvirke og stimulere brystkræftceller til at vokse.

En del faktorer, som er risikofaktorer for andre sygdomme, synes ikke at spille nævneværdig rolle for risikoen for brystkræft, herunder stress, depressioner, immunsvækkelse (HIV-infektion) og rygning. Rygning giver til gengæld mangedoblet risiko for komplikationer til kirurgi og strålebehandling.

Hvordan opdages brystkræft?

I de fleste tilfælde er det kvinden selv, som får mistanke om sygdommen. Typisk føler hun pludselig en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystvævet i forbindelse med for eksempel selvundersøgelse af brystet, indsæbning af brystet under badning, ved indgnidning af huden med creme eller anden form for berøring af brystet. Der er i reglen ingen andre symptomer til stede, specielt er der ingen smerter eller påvirket almenbefindende. Der er således tale om en snigende sygdom, der ikke giver forvarsler.

Foruden en knude kan der være andre, mere sjældne brystsymptomer, som bør medføre, at kvinden søger læge for nærmere udredning:

  • En svag indtrækning eller rynkedannelse i huden.

  • Klar væske eller blødning fra brystvorten.

  • Sår på brystet eller visse eksemforandringer på brystvorten er forårsaget af en særlig form for brystkræft benævnt på engelsk "Paget'sdisease" i mangel af et dansk navn. Denne tilstand er forbundet med en underliggende brystkræft eller områder med forstadier til brystkræft.

  • Hævede lymfeknuder i armhulen kan have mange – også godartede – årsager, men kan også være eneste symptom på brystkræft, der har spredt sig til lymfesystemet.

  • Pludselig vækst og/eller rødme af et bryst hos den voksne kvinde.

Endelig forekommer der ikke-følelige kræftknuder i brystet, et fænomen, der i reglen opdages ved røntgen af brystet (mammografi). Her er der tale om kræftområder, som opdages så tidligt, at de endnu ikke kan føles udefra. Sådanne små knuder opdages naturligvis kun hos kvinder, der får foretaget billeddiagnostisk undersøgelse, for eksempel ved mammografiscreening.

Hvordan stilles diagnosen ?

Ved brystsymptomer er det vigtigt at søge læge, for at få afklaret årsagen. Det er vigtigt, at brystkræft opdages tidligt, da det giver større mulighed for helbredelse og mulighed for en mere skånsom behandling.

Lægen vil som regel optage en kort sygehistorie, hvor der spørges om :

  • Knudens forbindelse til menstruationscyklus

  • Hormonindtagelse

  • Tidligere sygdomme i brystet

  • Graviditet/amning

  • Brystkræft i familien

  • Slag eller stød kan give en knude i brystet, men øger ikke risikoen for brystkræft.

Dernæst bør brystet undersøges. Undersøgelse af en knude i brystet omfatter således i reglen tre led:

  • Gennemføling af brystet (palpation): Brystet gennemføles meget omhyggeligt, en procedure, der kan være vanskelig, idet der ofte er uregelmæssigheder i kirtelvævet.

  • Billeddiagnostik (mammografi/ultralydsundersøgelse): Hvis lægen føler noget vil han ofte henvise til billeddiagnostik, som udgøres af en røntgenundersøgelse, mammografi, og/eller ultralydundersøgelse af brystet. En såkaldt klinisk mammografi omfatter begge dele og giver større diagnostisk sikkerhed.

  • Biopsi (vævsprøve): Det vil ofte være nødvendigt med en nåleprøve med udhentning af celler (finnålsbiopsi) eller en lille vævspølse (grovnålsbiopsi) fra knuden for at afgøre knudens art og dermed, hvorvidt der skal fortages en operation.

Disse tre trin sammen benævnes triple-test og er hjørnestenen i undersøgelse af en knude i brystet.

Hvis alle undersøgelserne viser, at det er en godartet knude, behøver den normalt ikke fjernes. En sådan knude udgør ikke nogen kræftrisiko. Hvis der er usikkerhed om knudens natur (tripletesten er ikke entydigt godartet), skal knuden bortopereres til mikroskopi-undersøgelse. Operation bør ikke udsættes unødigt, da det er vigtigt hurtigt at finde ud af, om det er kræft. En knude kan eventuelt også fjernes, hvis det er kvindens ønske for eksempel på grund af størrelsen, ømhed etc., selv om der ikke er mistanke om, at knuden er ondartet.

De fleste tilfælde af brystkræft diagnosticeres ved ovennævnte symptomer.Cirka en tredjedel opdages som en ikke-følelig knude ved mammografi.

Efter indførelsen af generelt tilbud om mammografiscreening for brystkræft, er andelen af kvinder med små, ikke-følelige kræftknuder blevet langt større, og flere kvinder kan bevare deres bryst.

Behandling af brystkræft

Reglen er, at der opereres, hvis der ikke påvises fjernmetastaser, og hvis kræftknuden ikke er vokset ind i brystkassevæggen (ribben eller brystben).

  • Omkring 95 procent af kvinder med brystkræft er egnet til umiddelbar operation.

  • Hos cirka 5 procent er sygdommen på diagnosetidspunktet for fremskreden til operation.

  • Patienter med fremskreden sygdom henvises primært til den medicinske kræftafdeling (onkologisk afdeling) for at modtage behandling med medicin og/eller stråleterapi.

  • Hos nogle patienter kan det være mest effektivt at starte med en medicinsk behandling for at få kræftknuden til at skrumpe (nedgradere den). Dermed kan det efterfølgende kirurgiske indgreb blive mere hensigtsmæssigt og måske mindre omfattende.

Læs mere i artiklen behandling af brystkræft

Links

Ønsker man yderligere oplysninger om brystkræft, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om sygdommen og også om hjælp og vejledning vedrørende kost, patientrettigheder, psykologisk hjælp, pårørendes rolle etc.

Der findes desuden følgende patientforeninger:

Læs mere om KVINDER OG KRÆFT

Original tekst af Mogens Blichert-Toft, professor dr.med., speciallæge i bryst- og kirtelkirurgi

Sidst opdateret: 03.10.2014










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark