 | |
Opdateret af Niels Thorndahl
Kroman, dr. med., speciallæge i mammakirurgi og Niels Bentzon, Speciallæge
i kirurgi, Overlæge
|
Hvad er brystkræft?
Et bryst udgøres af en kirtel, som er lejret i fedt og bindevæv.
Kirtelvævet kan danne mælk, som via udførselsgange udmunder på
brystvorten.
Brystkræft opstår næsten altid i kirtelvævet eller i
udførselsgangene. Fællesbetegnelsen for disse kræfttyper er
karcinomer.
|
Hvilke typer brystkræft findes der?
-
Den mest almindelige type er det duktale
karcinom, der udgår fra dækcellerne i udførselsgangene. Dækceller er
det lag af celler, der beklæder indersiden af udførselsgangene (ductus = gang).
-
Den næsthyppigste type er det lobulære
karcinom, som udgår fra selve kirtelvævet (lobulus = lille lap,
d.v.s. kirtelendestykkerne).
Herudover findes der andre undergrupper, som er sjældne.
Inddelingen i typer (det histologiske udseende) har betydning for prognosen,
det vil sige, udsigterne til helbredelse.
En sjælden form for brystkræft opstår i selve
støttevævet/bindevævet og benævnes sarkomer. Der findes flere undergrupper med
forskellig vækstmåde og prognose. Sarkomerne udgør kun omkring en procent af
brystkræfttilfældene, mens karcinomerne omfatter resten.
|
Hvordan udvikler brystkræft sig?
Man mener i dag at brystkræft udvikler sig ved, at en normal
celle over lang tid ophober forandringer i sine gener (=DNA), hvilket medfører,
at normale cellers reguleringsmekanismer sættes ud af spil. Dette leder til
ukontrolleret vækst af celler, der deler sig, og som efterhånden samles i
større grupper og bliver til knuder.
I lang tid kan celleforandringerne eller kræften være begrænset
til selve kirtelvævet i en indkapslet form, kaldet in situ cancer. Det vil
sige, at kræftcellerne ikke (endnu) har evnen til at invadere det
omkringsliggende væv, herunder lymfe- og blodkar.
Før eller siden, måske efter år, vil kræftcellerne i reglen
gennembryde kirtelbegrænsningen og sprede sig ud i det omkringliggende
støttevæv i brystet. På dette tidspunkt tales der om kræft i ordets egentlige
forstand, kaldet invasiv cancer. Carcinomcellerne kan nu
invadere også kar og dermed sprede sig via lymfestrømmen eller via blodbanen.
Der er på dette stadium risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de
nærliggende lymfekirtler, for eksempel i armhulen, og gennem blodbanen til den
øvrige del af organismen. Der kan nu dannes dattersvulster i kroppens organer,
de såkaldte fjernmetastaser.
De sjældne sarkomer spreder sig typisk kun via blodbanen til
kroppens andre organer og ikke via lymfebanerne.
|
Hvor hyppig er brystkræft?
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer
mindst en ud af ti danske kvinder. Der påvises omkring 4.200 nye tilfælde hvert
år i Danmark, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle kvindens
kræfttilfælde.
Der er sket en tredobling af antallet af brystkræfttilfælde
siden 1940'erne. Når man indregner ændringerne i befolkningsstørrelse og
alderssammensætning,er der tale om en fordobling af hyppigheden.
Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men den er extremt
sjælden for kvinder under 25 år, hvor vi i Danmark kun ser i gennemsnit to
tilfælde om året. Omkring 25 procent af tilfældene ses hos personer under 50
år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 70 år, og de sidste 25 procent findes hos
kvinder over 70 år.
Danmark er blandt de lande i verden, der har den højeste
hyppighed af brystkræft. Hyppigheden stiger med stigende alder.
|
Hvor farlig er brystkræft?
Brystkræft er en alvorlig kræftsygdom Der er risiko for, at der
udvikles fjernmetastaser, som i værste fald kan medføre døden. Årligt dør der i
Danmark omkring 1.300 kvinder af brystkræft. I gennemsnit dør cirka to procent
af alle danske kvinder af brystkræft. Det svarer til 15 til 20 procent af
samtlige kræftdødsfald hos kvinder.
|
Hvornår er chancen for overlevelse bedst?
Sandsynligheden for at overleve brystkræft (prognosen) er
afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet, det vil sige, hvor
fremskreden er sygdommen på det tidspunkt, hvor den opdages. Især spredning af
kræftceller til armhulens lymfekirtler spiller en rolle. Også alder og
behandlingsindsatsen har afgørende betydning for overlevelsen.
-
Jo tidligere i forløbet brystkræft opdages, des bedre er
sandsynligheden for helbredelse.
-
Hvis der ikke påvises spredning til lymfekirtlerne i armhulen,
er sandsynligheden for at være i live 10 år efter, brystkræften er opdaget,
cirka 80 procent.
-
Hvis der er spredning til 1-3 lymfekirtler, er der cirka 50
procent chance for at være i live 10 år efter, brystkræften er
opdaget.
-
Hvis fire eller flere Iymfeknuder er
angrebet, er sandsynligheden for at være i live 10 år efter diagnosen cirka 25
procent. Og hvis en kvinde først har overlevet i 10 år, er sandsynligheden for
tilbagefald meget lille.
Også andre forhold påvirker fremtidsudsigterne, såsom svulstens
størrelse, svulstens mikroskopiske aggressivitetstegn (malignitetsgrad) og
svulstens indhold af bestemte æggehvidestoffer, som kan binde det kvindelige
kønshormon (det vil sige forekomst af såkaldte østrogenreceptorer og dermed
følsomheden for hormoner – og dermed igen muligheden for at påvirke cellernes
vækst med anti-hormonbehandling). Endelig vurderes graden af tilstedeværelse af
det gen, der koder for en bestemt vækstfaktor, kaldet HER2. Alle disse faktorer
indgår også i tilrettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige behandling, så den
målrettes så præcist som muligt til den enkelte person.
Overlevelsen er gennem de sidste 20 år blevet forbedret med
cirka 50 procent ved at videreudvikle behandlingen, blandt andet gennem mere
præcise kirurgiske indgreb, bedre strålebehandling og mere effektiv kemoterapi.
Prognosen er de seneste år forbedret, således at man regner med, at en kvinde,
der rammes af brystkræft, i dag har 75 procent chance for at overleve
sygdommen.
|
Hvorfor får man brystkræft?
Selve årsagen til brystkræft er ukendt. Man ved, at ioniserende
stråling (for eksempel røntgenstråler) kan forårsage brystkræft, men det er i
dag ikke en betydende faktor for udvikling og den stigende hyppighed af
brystkræft. Den stigende forekomst af brystkræft i Danmark skyldes først og
fremmest ændringer i kvinders fødselsmønster, det stigende alkoholforbrug og
den øgede forekomst af fedme. Man har nemlig god viden om en række såkaldte
risikofaktorer, der hver især øger risikoen for at udvikle
brystkræft:
-
Kønnet er en betydende risikofaktor, idet brystkræft først og
fremmest ses hos kvinder. Kun omkring en halv procent af brystkræfttilfælde
optræder hos mænd (cirka 20/år i Danmark)
-
Alder er også en risikofaktor, idet risikoen øger med stigende
alder.
-
En række såkaldte reproduktionsfaktorer spiller en rolle. Jo
tidligere alder ved første menstruation (menarche) og jo senere, kvinden går i
overgangsalder (klimakteriet), desto større risiko for at få brystkræft. Jo
flere menstruationer jo større risiko.
-
Kvinder, som enten ikke får børn eller får dem sent, har øget
risiko.
-
Brystkræft i det ene bryst øger risikoen for brystkræft i det
andet bryst.
-
Visse godartede brystsvulster kan være forbundet med øget
kræftrisiko.
-
Der er geografiske forskelle, idet brystkræft sjældnere ses i
for eksempel Middelhavslandene end i Nordeuropa.
-
Brystkræft optræder ikke lige hyppigt i de forskellige sociale
grupper, idet kvinder med høj social status er mere udsat. Disse forskelle i
hyppighed skyldes i vid udstrækning forskelle i livsstil (hvornår og hvor mange
børn man får, forbrug af alkohol og hormoner, fedme).
-
Brystkræft kan optræde familiært og være direkte arvelig.
Således anses i cirka fem procent af tilfældene brystkræft for at være genetisk
betinget. Men hos 75 procent af patienterne optræder brystcanceren "sporadisk",
det vil sige uden slægtninge med samme sygdom.
-
Hormonbehandling efter overgangsalderen øger risikoen for
udvikling af brystkræft. Risikoen øger, jo længere behandlingen
varer.
-
P-piller øger risikoen for brystkræft.
Dette er dog uden betydning hos unge kvinder under 30 år, hvor sygdommen er så
umådelig sjælden.
-
Alkoholforbrug øger risikoen for
brystkræft markant. Således øges risikoen med 7-10 procent per daglig genstand,
og cirka hver syvende brystcancertilfælde i Dannmark kan tilskrives indtag af
alkohol (uanset type).
-
Fedme er en vigtig risikofaktor hos kvinder efter
overgangsalderen. Årsagen er, at der dannes østrogen (kvindeligt kønshormon) i
fedtvævet, og jo mere fedtvæv, jo mere østrogen, som kan påvirke og stimulere
brystkræftceller til at vokse.
En del faktorer, som er risikofaktorer for andre sygdomme, synes
ikke at spille nævneværdig rolle for risikoen for brystkræft, herunder stress,
depressioner, immunsvækkelse (HIV-infektion) og rygning. Rygning giver til
gengæld mangedoblet risiko for komplikationer til kirurgi og
strålebehandling.
|
Hvordan opdages brystkræft?
I langt de fleste tilfælde er det kvinden selv, som får mistanke
om sygdommen. Typisk føler hun pludselig en knude eller anden form for
uregelmæssighed i brystvævet i forbindelse med for eksempel selvundersøgelse af
brystet, indsæbning af brystet under badning, ved indgnidning af huden med
creme eller anden form for berøring af brystet. Der er i reglen ingen andre
symptomer til stede, specielt er der ingen smerter eller påvirket
almenbefindende. Der er således tale om en snigende sygdom, der ikke giver
forvarsler.
Foruden en knude kan der være andre, mere sjældne
brystsymptomer, som bør medføre, at kvinden søger læge for nærmere
udredning:
-
En svag indtrækning eller rynkedannelse i huden.
-
Klar væske eller blødning fra brystvorten.
-
Sår på brystet eller visse eksemforandringer på brystvorten er
forårsaget af en særlig form for brystkræft benævnt på engelsk "Paget's
disease" i mangel af et dansk navn. Denne tilstand er forbundet med en
underliggende brystcancer eller områder med forstadier til
brystkræft.
-
Hævede lymfeknuder i armhulen kan have mange – også godartede –
årsager, men kan også være eneste symptom på brystkræft, der har spredt sig til
lymfesystemet.
-
Pludselig vækst og/eller rødme af et bryst hos den voksne
kvinde.
Endelig forekommer der ikke-følelige kræftknuder i brystet, et
fænomen, der i reglen opdages ved røntgen af brystet (mammografi). Her er
der tale om kræftområder, som opdages så tidligt, at de endnu ikke kan føles
udefra. Sådanne små knuder opdages naturligvis kun hos kvinder, der får
foretaget billeddiagnostisk undersøgelse, for eksempel ved
mammografiscreening.
|
Hvordan stilles diagnosen ?
Ved brystsymptomer er det vigtigt at søge læge, for at få
afklaret årsagen. Det er vigtigt, at brystkræft opdages tidligt, da det giver
større mulighed for helbredelse og mulighed for en mere skånsom
behandling.
Lægen vil som regel optage en kort sygehistorie, hvor der
spørges om :
-
Knudens forbindelse til
menstruationscyklus
-
Hormonindtagelse
-
Tidligere sygdomme i brystet
-
Graviditet/amning
-
Brystkræft i familien
-
Slag eller stød, som kunne forårsage knudens opståen.
Dernæst bør brystet undersøges. Undersøgelse af en knude i
brystet omfatter således i reglen tre led:
-
Gennemføling af brystet (palpation): Brystet
gennemføles meget omhyggeligt, en procedure, der kan være vanskelig, idet der
ofte er uregelmæssigheder i kirtelvævet.
-
Billeddiagnostik
(mammografi/ultralydsundersøgelse): Hvis lægen føler noget vil han
ofte henvise til billeddiagnostik for eksempel
røntgenundersøgelse,
mammografi, og/eller
ultralydundersøgelse
af brystet. En såkaldt klinisk mammografi omfatter begge dele og giver større
diagnostisk sikkerhed.
-
Biopsi (vævsprøve): Det vil ofte være
nødvendigt med en
nåleprøve med
udhentning af celler (finnålsbiopsi) eller en lille vævspølse (grovnålsbiopsi)
fra knuden for at afgøre knudens art og dermed, hvorvidt der skal fortages en
operation.
Disse tre trin sammen benævnes triple-test og er hjørnestenen i
undersøgelse af en knude i brystet.
Hvis alle undersøgelserne viser, at det er en godartet knude,
behøver den normalt ikke fjernes. En sådan knude udgør ikke nogen kræftrisiko.
Hvis der er usikkerhed om knudens natur (tripletesten er ikke entydigt
godartet) , skal knuden bortopereres til mikroskopi-undersøgelse. Operation bør
ikke udsættes unødigt, for det er vigtigt hurtigt at finde ud af, om det er
kræft. En knude kan evt. også fjernes, hvis det er kvindens ønske f. eks. på
grund af størrelsen, ømhed etc., selv om der ikke er mistanke om, at knuden er
ondartet.
|
Behandling af brystkræft
Langt de fleste tilfælde af brystkræft diagnosticeres ved
ovennævnte symptomer. Kun omkring 10 procent opdages som en ikke-følelig knude
ved mammografi.
Efter indførelsen af generelt tilbud om mammografiscreening for
brystkræft, vil andelen af kvinder med små, ikke-følelige kræftknuder blive
langt større.
Reglen er, at der opereres, hvis der ikke påvises
fjernmetastaser, og hvis kræftknuden ikke er vokset ind i brystkassevæggen
(ribben eller brystben).
-
Omkring 95 procent af kvinder med brystkræft er egnet til
umiddelbar operation.
-
Hos cirka 5 procent er sygdommen på diagnosetidspunktet for
fremskreden til operation.
-
Patienter med fremskreden sygdom henvises primært til den
medicinske kræftafdeling (onkologisk afdeling) for at modtage behandling med
medicin og/eller stråleterapi.
-
Hos nogle patienter kan det være mest effektivt at starte med
en medicinsk behandling for at få kræftknuden til at skrumpe (nedgradere den).
Dermed kan det efterfølgende kirurgiske indgreb blive mere hensigtsmæssigt og
måske mindre omfattende.
|
Links
Ønsker man yderligere oplysninger om brystkræft, henvises til
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som
indeholder mange oplysninger om sygdommen og også om hjælp og vejledning
vedrørende kost, patientrettigheder, psykologisk hjælp, pårørendes rolle
etc.
Der findes desuden følgende patientforeninger:
-
Landsforeningen mod Brystkræft,
Bispebjerg Hospital, opg. 11A Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV. Tlf.3583
8888.
-
Dansk Brystkræft Organisation Landssekretariatet M.P.
Bruuns Gade 29 8000 Århus C. Tlf. 86 19 88 11.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Mogens Blichert-Toft, professor
dr.med., speciallæge i bryst- og kirtelkirurgi
|
Sidst opdateret: 06.11.2009
|
| |
|
Påvirker p-piller frugtbarhed... 
