 | |
| Centraleuropæisk hjernebetændelse (Flåt-overført Encephalitis; eng.:Tick-borne Encephalitis , TBE) |
|
|
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionsmedicin, Rigshospitalet
|
Hvad er centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE)?
Centraleuropæisk hjernebetændelse er en meget sjælden betændelse
i hjernehinden og i selve hjernen, som udløses af et virus. Virus overføres med
bid af smittede skovflåter (Ixodes ricinus), som igen har fået den fra andre
dyr i skoven, såsom mus, rådyr etc.
I visse områder af Centraleuropa optræder sygdommen endemisk.
Det vil sige, at den forekommer hvert forår og sommer (månederne marts til
november, dog mest i juli og august), men dog i meget begrænset omfang. Foruden
i Centraleuropa og i Sibirien har sygdommen de senere år vundet mere fodfæste i
Nordeuropa, givet vis på grund af klimaændringer i form af varmere vintre og
dermed bedre levevilkår for flåter.
Virus-inficerede flåter findes bl.a.også i Sydsverige. I Danmark
findes den kun på Bornholm, hvor en betydelig del af skovarbejdere (20%) har
antistoffer mod sygdommen, dog uden at nogen af disse har været
syge.
|
Hvad er risikoen for at blive bidt af en smitsom skovflåt og
blive syg?
Risikoen for at pådrage sig en infektion afhænger meget af, hvor
man befinder sig. Hyppigheden af virus i flåter i Europa varierer mellem 0.1%
og 5%. Nogle steder i Centraleuropa er hyppigheden af tilfælde af TBE 3-4
doblet over de sidste 10 år. I Østrig tilbydes vaccination til alle, og her har
man set et fald på 90% af antal syge.
De lande i Europa, hvor der registreres flest infektioner, er
Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Litauen, Polen og (Syd-) Tyskland. Det er dog
formentlig kun højst 25% af dem, der smittes, som udvikler mærkbar sygdom, og
af disse måske ca. en tredjedel, som får symptomer på
hjernebetændelse.
|
Hvordan viser sygdommen sig?
Sygdmmen optræder ofte i to faser. Fra smitte til sygdom går der
cirka en uge (der kan dog gå op til tre uger). Symptomerne i første fase, der
varer omkring 5 dage, ligner influenza:
-
Feber
-
Hovedpine
-
Muskelsmerter
-
Almindelig mathed.
Hos cirka to tredjedele af patienterne ender sygdommen med, at
feberen forsvinder og de bliver helt raske.
Hos resten kan der derimod efter et symptomfrit interval på en
uges tid udvikle sig symptomer fra nervesystemet i den anden fase:
-
hjernehindebetændelse med kraftiug hovedpine og nakkestivhed
(meningitis)
-
hjernebetændelse med forvirring, ændret bevidsthed evt.
bevidstløshed, rysten og styringsbesvær (encephalitis)
-
betændelse i hjerne- og rygmarvsvævet med stærke nervesmerter,
delvise lammelser, eller føleforstyrrelser (meningoencephalo-myelitis, -
radikulitis).
En stor del af de ramte kommer sig helt over sygdommen, men
efterundersøgelser har vist ufuldstændig helbredelse af problemerne i
nervesystemet hos ca. 40% af de patienter, der udviklede egentlig
hjernebetændelse (encephalit) . Det er specielt voksne over 60 år som kan blive
hårdt ramte, hvprimod børn ofte slipper meget lettere fra
sygdommen.
|
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved en blodprøve. Kun cirka halvdelen af
patienterne har bemærket, at de er blevet bidt af en skovflåt, og diagnosen kan
derfor ikke stilles uden en blodprøve. Prøven benyttes først og fremmest til
afgrænsning over for andre infektionssygdomme med lignende
symptomer.
Den foretrukne metode til at få en sikker diagnose er at søge
efter antistoffer mod hjernebetændelses-virus. Disse stoffer vil næsten altid
kunne påvises i en blodprøve, når symptomerne fra nervesystemet sætter
ind.
|
Hvordan behandles centraleuropæisk hjernebetændelse?
Der findes ikke en særlig behandling for centraleuropæisk
hjernebetændelse, når den først er opstået, derfor anbefales det for personer,
der bor i områder med stor risiko for smitte med virus at få en forebyggende
vaccination. Det gælder også for personer, der rejser til sådanne områder og på
grund af specielle fritids-aktiviteter, må anses for særligt udsatte for
flåtbid.
Man har tidligere anbefalet at give et specielt såkaldt
”hyperimmunglobulin” som injektion til personer der i risiko områder, var
blevet bidt af flåter. Imidlerrtid er effkten meget omdiskuteret, og da der er
frygt for at denne behandling hos nogle, kan forværre sygdommen, gives dette
immunglobulin ikke længere.
|
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man skal rejse tll områder i Central- og Østeuropa med høj
forekomst af TBE, og man skal opholde sig ude i naturen (skovområder og
uopdyrkede områder), kan man vælge at blive vaccineret imod centraleuropæisk
hjernebetændelse. Vaccinen består af inaktiveret virus, som sprøjtes ind i
skuldermusklen. Den gives i tre omgange:
-
dosis
-
dosis 28 til 90 dage senere
-
dosis 5 til 12 måneder senere.
Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter den anden vaccination
og varer i tre år. Man bør genvaccineres hvert tredje år.
|
Hvad er bivirkningerne ved vaccinationen?
Den type hjernebetændelses-vaccine, som bruges i Danmark
(TicoVac), tåles godt af de fleste. Der kan dog i nogle tilfælde opstå ubehag i
form af rødme og hævelser på injektionsstedet og feber især hos børn. Sjældnere
symptomer er hovedpine, muskel- og ledsmerter. Til gengæld giver fuld
vaccination med tre doser formentlig mere end 90% beskyttelse mod sygdommen.
Børn mellem 1 og 16 år skal kun have halv dosis (TicoVac junior).
|
Hvornår bør vaccination undlades?
-
Ved forskellige akutte, feberagtige infektioner og sygdomme,
der har påvirket immunforsvaret.
-
Ved overfølsomhed mod æg (æggehvidestof) eller mod vaccinens
konserveringsmiddel.
-
I graviditets- og amningsperioder bør vaccinationen kun
anvendes efter en grundig overvejelse af nytte over for risiko, da man savner
erfaringer på området. Da det er en såkaldt ”dræbt” vaccine, er risikoen for
skader dog meget lille.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Vaccine mod centraleuropaerisk hjernebetændelse
|
|
Original tekst af Carl J. Brandt, læge
|
Sidst opdateret: 13.08.2009
|
| |
|
