Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner
Alt om Børn
Klik her

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Kontakt lægen
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer
  • WebTV

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Infektioner
  • Artikel-oversigt
  • Debat
Centraleuropæisk hjernebetændelse (Flåt-overført Encephalitis; eng.:Tick-borne Encephalitis , TBE)
Opdateret af Søren Thybo, overlæge og speciallæge i infektionsmedicin, Rigshospitalet

Hvad er centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE)?

Centraleuropæisk hjernebetændelse er en meget sjælden betændelse i hjernehinden og i selve hjernen, som udløses af et virus. Virus overføres med bid af smittede skovflåter (Ixodes ricinus), som igen har fået den fra andre dyr i skoven, såsom mus, rådyr etc.

I visse områder af Centraleuropa optræder sygdommen endemisk. Det vil sige, at den forekommer hvert forår og sommer (månederne marts til november, dog mest i juli og august), men dog i meget begrænset omfang. Foruden i Centraleuropa og i Sibirien har sygdommen de senere år vundet mere fodfæste i Nordeuropa, givet vis på grund af klimaændringer i form af varmere vintre og dermed bedre levevilkår for flåter.

Virus-inficerede flåter findes bl.a.også i Sydsverige. I Danmark findes den kun på Bornholm, hvor en betydelig del af skovarbejdere (20%) har antistoffer mod sygdommen, dog uden at nogen af disse har været syge.

Hvad er risikoen for at blive bidt af en smitsom skovflåt og blive syg?

Risikoen for at pådrage sig en infektion afhænger meget af, hvor man befinder sig. Hyppigheden af virus i flåter i Europa varierer mellem 0.1% og 5%. Nogle steder i Centraleuropa er hyppigheden af tilfælde af TBE 3-4 doblet over de sidste 10 år. I Østrig tilbydes vaccination til alle, og her har man set et fald på 90% af antal syge.

De lande i Europa, hvor der registreres flest infektioner, er Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Litauen, Polen og (Syd-) Tyskland. Det er dog formentlig kun højst 25% af dem, der smittes, som udvikler mærkbar sygdom, og af disse måske ca. en tredjedel, som får symptomer på hjernebetændelse.

Annonce
Hvordan viser sygdommen sig?

Sygdmmen optræder ofte i to faser. Fra smitte til sygdom går der cirka en uge (der kan dog gå op til tre uger). Symptomerne i første fase, der varer omkring 5 dage, ligner influenza:

  • Feber

  • Hovedpine

  • Muskelsmerter

  • Almindelig mathed.

Hos cirka to tredjedele af patienterne ender sygdommen med, at feberen forsvinder og de bliver helt raske.

Hos resten kan der derimod efter et symptomfrit interval på en uges tid udvikle sig symptomer fra nervesystemet i den anden fase:

  • hjernehindebetændelse med kraftiug hovedpine og nakkestivhed (meningitis)

  • hjernebetændelse med forvirring, ændret bevidsthed evt. bevidstløshed, rysten og styringsbesvær (encephalitis)

  • betændelse i hjerne- og rygmarvsvævet med stærke nervesmerter, delvise lammelser, eller føleforstyrrelser (meningoencephalo-myelitis, - radikulitis).

En stor del af de ramte kommer sig helt over sygdommen, men efterundersøgelser har vist ufuldstændig helbredelse af problemerne i nervesystemet hos ca. 40% af de patienter, der udviklede egentlig hjernebetændelse (encephalit) . Det er specielt voksne over 60 år som kan blive hårdt ramte, hvprimod børn ofte slipper meget lettere fra sygdommen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en blodprøve. Kun cirka halvdelen af patienterne har bemærket, at de er blevet bidt af en skovflåt, og diagnosen kan derfor ikke stilles uden en blodprøve. Prøven benyttes først og fremmest til afgrænsning over for andre infektionssygdomme med lignende symptomer.

Den foretrukne metode til at få en sikker diagnose er at søge efter antistoffer mod hjernebetændelses-virus. Disse stoffer vil næsten altid kunne påvises i en blodprøve, når symptomerne fra nervesystemet sætter ind.

Hvordan behandles centraleuropæisk hjernebetændelse?

Der findes ikke en særlig behandling for centraleuropæisk hjernebetændelse, når den først er opstået, derfor anbefales det for personer, der bor i områder med stor risiko for smitte med virus at få en forebyggende vaccination. Det gælder også for personer, der rejser til sådanne områder og på grund af specielle fritids-aktiviteter, må anses for særligt udsatte for flåtbid.

Man har tidligere anbefalet at give et specielt såkaldt ”hyperimmunglobulin” som injektion til personer der i risiko områder, var blevet bidt af flåter. Imidlerrtid er effkten meget omdiskuteret, og da der er frygt for at denne behandling hos nogle, kan forværre sygdommen, gives dette immunglobulin ikke længere.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man skal rejse tll områder i Central- og Østeuropa med høj forekomst af TBE, og man skal opholde sig ude i naturen (skovområder og uopdyrkede områder), kan man vælge at blive vaccineret imod centraleuropæisk hjernebetændelse. Vaccinen består af inaktiveret virus, som sprøjtes ind i skuldermusklen. Den gives i tre omgange:

  • dosis

  • dosis 28 til 90 dage senere

  • dosis 5 til 12 måneder senere.

Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter den anden vaccination og varer i tre år. Man bør genvaccineres hvert tredje år.

Hvad er bivirkningerne ved vaccinationen?

Den type hjernebetændelses-vaccine, som bruges i Danmark (TicoVac), tåles godt af de fleste. Der kan dog i nogle tilfælde opstå ubehag i form af rødme og hævelser på injektionsstedet og feber især hos børn. Sjældnere symptomer er hovedpine, muskel- og ledsmerter. Til gengæld giver fuld vaccination med tre doser formentlig mere end 90% beskyttelse mod sygdommen. Børn mellem 1 og 16 år skal kun have halv dosis (TicoVac junior).

Hvornår bør vaccination undlades?

  • Ved forskellige akutte, feberagtige infektioner og sygdomme, der har påvirket immunforsvaret.

  • Ved overfølsomhed mod æg (æggehvidestof) eller mod vaccinens konserveringsmiddel.

  • I graviditets- og amningsperioder bør vaccinationen kun anvendes efter en grundig overvejelse af nytte over for risiko, da man savner erfaringer på området. Da det er en såkaldt ”dræbt” vaccine, er risikoen for skader dog meget lille.






Tip en ven

Annonce

Annonce

Medicin som kan anvendes:

Vaccine mod centraleuropaerisk hjernebetændelse
TicoVac®
Original tekst af Carl J. Brandt, læge

Sidst opdateret: 13.08.2009

Annonce

Følg med i debatten

Datter har haft ormeinfektioni...
10-05-2012 14:58 af lowen94

hævede lymfekirtler i armhulerne...
10-05-2012 08:31 af bossen6

kold lungebetændelse
06-03-2012 01:01 af frumadsen2011

Infiktioner efter analsex..
21-02-2012 20:01 af reneboerge1

kyssesyge
30-01-2012 13:19 af Suspigen77

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer | WebTV
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Alt Om Børn | Kvit | Slankedoktor | Samarbejdspartnere
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark