Hvad er centraleuropæisk hjernebetændelse?
Centraleuropæisk hjernebetændelse er en meget sjælden betændelse
i hjernehinden, som udløses af et virus. Viraet overføres gennem skovflåt
(Ixodes ricinus). I visse områder af Centraleuropa optræder sygdommen endemisk.
Det vil sige, at den ses hyppigt, men dog ikke i så stort omfang, at man kan
tale om en epidemi. De fleste tilfælde af Centraleuropæisk hjernebetændelse ses
fra marts til november, og antallet topper i månederne juli til september.
|
Hvad er risikoen for at blive bidt af en smitsom
skovflåt?
Risikoen for at pådrage sig en infektion afhænger meget af, hvor
man befinder sig. Ligesom der er også forskel på, hvor alvorligt sygdommen
udvikler sig. Man gætter på, at omtrent tre fjerdedele af infektionerne har et
mildt eller helt symptomfrit forløb. I de resterende tilfælde kan man iagttage
et karakteristisk to-faset forløb - det sker dog også, at et af de to stadier
udebliver.
|
Hvordan viser sygdommen sig?
Fra smitte til sygdom går der cirka en uge (op til tre uger).
Symptomerne på første fase ligner influenza:
-
hovedpine
-
muskelsmerter
-
almindelig mathed
-
åndedrætsbesvær
-
mavepine
-
diaré
Hos cirka to tredjedele af patienterne ender sygdommen med, at
feberen går ned.
Hos resten kan der derimod udvikle sig symptomer fra
nervesystemet - for det meste efter en feberfri periode på seks til ti dage. I
enkelte tilfælde går den første fase dog direkte over til en anden fase, hvor
der udvikles sygdommene:
-
hjernehindebetændelse (meningitis)
-
hjernebetændelse (meningoencephalitis)
-
betændelse i hjerne- og rygmarvsvævet
(meningoencephalo-myelitis, - radikulitis)
Disse sygdomstilfælde kan ytre sig ved:
-
stærk hovedpine
-
stiv nakke
-
forvirringstilstand
-
bevidsthedsforstyrrelser
-
gangbesvær
-
krampeanfald
-
lammelser
-
åndedrætsbesvær
En stor del af de ramte kommer sig helt over sygdommen, men 10
til 29 procent af patienterne med hjernebetændelse eller betændelse i hjerne-
og rygmarvsvævet vil over længere tidsrum eller permanent lide af
lammelsesanfald, tunghørhed, forringet ydelsesevne, depressioner eller andre
neuropsykiatriske besværligheder. Hos børn optræder sygdommen normalt i mindre
målestok.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man kan blive vaccineret imod centraleuropæisk hjernebetændelse.
Det er en god ide, hvis man for ofte opholder sig i de områder i Centraleuropa,
hvor sygdommen forekommer hyppigt. Mange østrigere vælger for eksempel at blive
vaccineret. Vaccinen består af inaktiveret virus, som sprøjtes ind i
skuldermusklen. Den gives i tre omgange
-
dosis
-
dosis 28 til 90 dage senere
-
dosis ni til tolv måneder senere
Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter den anden vaccination
og varer i tre år. Man bør genvaccineres hvert tredje år.
|
Hvad er bivirkningerne ved vaccinationen?
Den type hjernebetændelses-vaccine, som bruges i Østrig, tåles
af de fleste. Der kan dog i nogle tilfælde opstå ubehag i form af rødme og
hævelser på injektionsstedet og feber især hos børn. Sjældnere symptomer er
hovedpine, muskel- og ledsmerter. Til gengæld giver vaccinen 98 procent
beskyttelse mod sygdommen.
|
Hvornår bør vaccination undlades?
-
Ved forskellige akutte, feberagtige infektioner og sygdomme,
der har påvirket immunforsvaret.
-
Ved overfølsomhed mod hønseprotein (æggehvidestof) eller mod
vaccinens bestanddele.
-
I graviditets- og amningsperioder bør vaccinationen kun
anvendes efter en grundig overvejelse af nytte over for risiko, da man savner
erfaringer på området.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen stilles ved at lægen tager en blodprøve. Kun cirka
halvdelen af patienterne oplyser, at de er blevet bidt af en skovflåt, og
derfor kan lægen ikke stille diagnosen uden en blodprøve. Prøven benyttes først
og fremmest til afgrænsning over for andre infektionssygdomme med lignende
symptomer.
Den foretrukne metode til at få en sikker diagnose er at søge
efter antistoffer mod hjernebetændelses-virus. Disse stoffer vil næsten altid
kunne påvises i en blodprøve, når symptomerne fra nervesystemet sætter
ind.
|
Hvordan behandles centraleuropæisk hjernebetændelse?
Der findes ikke en særlig behandling for centraleuropæisk
hjernebetændelse, derfor anbefales det for personer, der bor i områder med
risiko for virus at få en forebyggende vaccination. Det gælder også for
personer, der rejser til sådanne områder.
|
Bidt af en skovflåt og ikke vaccineret - hvad kan man
gøre?
Der findes et antistof mod hjernebetændelse
(hyperimmunglobulin), som bør gives så hurtigt som muligt og senest inden for
fire dage (96 timer) efter flåtbiddet. Sker dette på tredje- og fjerdedagen
efter biddet, er det nødvendigt at give dobbelt dosis. Det er dog ikke bevist,
at denne behandling altid forhindrer sygdommen i at bryde ud. Fra den femte dag
må der ikke længere gives antistof. Da omtrent halvdelen af
hjernebetændelse-patienterne ikke kan huske, at de er blevet bidt af en
skovflåt, og fordi der kan gå op til tre uger fra smitte til sygdom, bør
antistoffet ikke gives til patienter, der inden for de seneste tre uger har
opholdt sig i et risikoområde.
Immunglobulinen må kun gives til børn fra det 14.
år.
| Kilder: The Cochrane Library: "Vaccine for
preventing tick-borne encephalitis", en systematisk analyse af de
videnskabelige data ved Demicheli og medarbejdere. |
|
D vitaminmangel hos psykiatriske... 