 | |
| Når børn bliver deprimerede |
|
|
|
Et stigende antal børn og unge bliver ramt af
depression. Men mange går med det i stilhed - de kan ikke selv sætte ord på,
hvordan de har det. Samtidig er det sværere at stille diagnosen hos børn.
Derfor er depression hos børn og unge et overset problem.
Depression er noget af det mest plagsomme i tilværelsen. Især
hos børn og unge kan tungheden, tristheden og de eventuelle kredsende
dødstanker få alvorlige konsekvenser. De aner nemlig ikke selv, hvad der
foregår, og derfor er de ofte tavse om problemerne.
"Mange voksne med depression fortæller, at de har haft deres
første episode i barndoms- og ungdomsårene. Men omgivelserne var ikke
opmærksomme på det, og de var heller ikke selv klar over, hvad det egentlig
var, der skete med dem. Børn på 12-13 år eller yngre aner ikke, hvorfor de
pludselig føler sig triste, tomme og stivnede indvendig", siger professor,
overlæge, dr.med. Per Hove Thomsen fra børne- og ungdomspsykiatrisk hospital i
Risskov ved Århus.
Netop børnenes tavshed betyder, at deres depressioner let bliver
overset af både forældre, lærere, pædagoger og læger. Selv børne- og
ungdomspsykiatere har, ifølge Per Hove Thomsen, ikke været tilstrækkeligt
opmærksomme på depressioner hos børn og unge. Dels har nogle psykiatere ment,
at depressioner ikke kunne opstå hos børn - dels er det vanskeligere at
konstatere depression hos børn end hos voksne.
|
Alvorlige konsekvenser
Konsekvenserne af en overset depression kan imidlertid være
alvorlige. Barndom og ungdom er meget vigtige og følsomme perioder i livet, og
en depression kan være en afgørende hindring for den personlige og sociale
udvikling.
"Måske kan de ikke klare at gå i skole, og hvis de kan, oplever
de mange nederlag. Nogle må gå en klasse om. De mister også interessen for
fritidsaktiviteter og for fritidsordningen, de mister deres kammerater og de
isolerer sig. Det slår deres liv og udvikling i stykker netop i de vigtige
ungdomsår. I værste fald begår de selvmord", forklarer professor Per Hove
Thomsen.
To ud af tre deprimerede børn og unge har selvmordstanker. Det
er heldigvis en sjældenhed, at de gør alvor af dem. Kun to-tre børn under 15 år
begår hvert år selvmord. Men antallet af selvmordsforsøg især blandt unge piger
er steget kraftigt op gennem 1990erne.
|
Flere får depression
Der hersker stor usikkerhed om, hvor mange børn og unge, der får
en depression. På baggrund af udenlandske undersøgelser og kliniske erfaringer
anslås det, at op mod 2,5 procent af danske børn får en depression, og omkring
én procent gennemlever en svær depression. I pubertetsårene stiger antallet af
depressioner - op mod otte procent lider af depression i mildere til alvorlig
grad.
En nylig undersøgelse foretaget af psykologer ved Bremen
Universitet i Tyskland har i en undersøgelse med 1.000 unge fundet, at hele 18
procent af dem havde haft en depression. Kun tre procent var blevet behandlet
for lidelsen.
Nogle undersøgelser tyder også på, at personer født inden for de
seneste årtier har større risiko for at udvikle en mild eller moderat
depression end før i tiden.
Der er lige mange drenge og piger under pubertetsalderen, der
får depression. I ungdomsårene er der imidlertid dobbelt så mange piger som
drenge, der bliver depressive.
"Vi ved ikke præcist, hvorfor flere piger end drenge får
depression. Der er i det hele taget en overvægt af unge piger, når det gælder
psykiske lidelser - det er også primært pigerne, der lider af
spiseforstyrrelser. En mulig forklaring er, at piger ruger mere over tingene,
og de kommer tidligere i puberteten end drenge. De er også ofte mere sårbare",
siger Per Hove Thomsen.
|
Stress og pres kan udløse depression
Der er flere årsager til depression hos børn og unge. Nogle
depressive tilstande er arvelige. Det betyder, at hvis flere i familien har
haft en depression, så er der større risiko for, at et ungt familiemedlem også
bliver ramt af sygdommen. Det er dog langt fra sikkert. Årsagen kan også være
svære konflikter i familien, problemer i skolen samt triste eller voldsomme
hændelser i form af dødsfald, forældrenes skilsmisse, tab af venner eller
kæreste og flytning fra en by til en anden.
"Man har også fundet ud af, at unge, som er meget
perfektionistiske og som stiller store krav til sig selv kan være mere udsatte
for at udvikle en depressiv tilstand", fortæller børne- og ungdomspsykiater Per
Hove Thomsen.
|
Børn reagerer anderledes
Som nævnt indledningsvis kan det være svært at stille diagnosen
depression hos børn. Det skyldes, at de har nogle andre symptomer end
voksne.
"Vi bruger de samme kriterier til at diagnosticere såvel børn
som voksne med. Men der er forskelle, som gør det vanskeligere at erkende
depression hos børn. Børn er oftest irritable og opfarende, hvilket gør
tristheden mindre tydelig. De klager i højere grad over fysiske symptomer som
ondt i maven eller hovedet, og deres mimik er heller ikke så påvirket, som det
ses hos voksne, der kan blive helt stivnede i deres bevægelser og
ansigtsudtryk", forklarer Per Hove Thomsen.
Angstsymptomer er også udprægede hos deprimerede børn. De kan
blive voldsomt bange for at blive adskilt fra deres forældre, og de gør sig en
masse bekymringer om, hvorvidt forældrene kan blive alvorligt syge og dø. De
kan også føle en voldsom skyld for alverdens ulykker både i deres nære og
fjerne omgivelser.
|
Leg kan befordre samtale
Når et barn får konstateret en depression er det første led i
behandlingen at snakke med barnet og forældrene. Børnepsykiateren prøver at
finde frem til, hvad der kan have udløst depressionen.
"Hvis barnet bliver mobbet i skolen, hvis der bliver stillet
krav til det, som det ikke kan leve op til, eller hvis der er disharmoni i
familien, kan vi måske finde nogle metoder til at aflaste barnet. For eksempel
ved, at det ikke skal lave så mange skoleopgaver eller udsættes for konflikter.
Det er vigtigt, at et deprimeret barn ikke bliver presset og stresset", siger
Per Hove Thomsen.
Efter støttesamtalerne kommer den psykoterapeutiske behandling,
hvor der arbejdes med de deprimerede børns tanker. Psykiateren eller psykologen
prøver at få de konkrete tanker om angst, skyld og selvmord frem. Det kan ske
ved hjælp af legeterapi, hvor psykiateren og barnet leger nogle af de
situationer, som barnet kan være angst for. Derved kan der komme en snak i gang
om tankerne, og om hvordan de kan korrigeres.
"For eksempel kan vi snakke om, hvordan barnet kan reagere næste
gang en kammerat spørger om han/hun vil med til noget. I stedet for at tænke:
Nej, jeg dummer mig bare - eller: Hun spørger kun, fordi hun synes, det er synd
for mig. Så prøver vi at få barnet til at tænke positivt i stedet", forklarer
Per Hove Thomsen, der understreger, at behandlingen er forskellig fra barn til
barn.
|
Medicin hjælper mange
Endelig kan det være, at barnet har brug for antidepressiv
medicin. Hvis der er tale om en svær depression med vrangforestillinger,
selvmordstanker, spisevægring og søvnforstyrrelser er børnepsykiaterne ikke
sene til at anbefale medicin.
Per Hove Thomsen anslår, at mellem 50 og 70 procent af de
deprimerede børn får antidepressiv medicin, mens næsten alle unge deprimerede
får ordineret medicin. Forbruget af antidepressiv medicin til børn har været
stærkt stigende, siden de kom på markedet for godt ti år siden. I dag er
omkring 5.000 børn og unge i behandling med psykofarmaka for forskellige typer
psykiske lidelser.
Sundhedsstyrelsen har netop på den baggrund forbudt de
praktiserende læger at udskrive antidepressiv medicin til børn - men ikke til
unge over 12-13 år. Børn med depressive symptomer skal således henvises til en
børnepsykiater. Det fører dog ikke nødvendigvis til et lavere forbrug af de
antidepressive midler.
"Det er ikke udelukkende negativt, at forbruget af
antidepressive præparater til børn og unge er steget. Forbruget har nemlig
hidtil været minimalt. Udviklingen afspejler også, at vi i stigende omfang er
blevet opmærksomme på, at børn og unge kan blive depressive. Men det er
vigtigt, at en speciallæge stiller diagnosen -et barn skal jo ikke have
antidepressiv medicin, blot fordi det mobbes eller har
indlæringsvanskeligheder. Og omvendt - det skal hjælpes, når der er tale om en
depression, siger Per Hove Thomsen.
Med den aktuelle ventetid på op mod et halvt år i børne- og
ungdomspsykiatrien kan den hurtige indsats overfor deprimerede børn og unge
ellers godt se ud til at blive et problem. Til det siger Per Hove
Thomsen:
"Ved mistanke om depression vil det være helt uacceptabelt at
lade et barn vente i op til et halvt år. Vi er nødt til at opprioritere den
gruppe patienter, og det vil vi også gøre."
Læs også
Børn og selvmord i
tal og
13 mørke
år.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.01.2002
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression
