 | |
Af Lise Gormsen, læge,
ph.d., MHH, Dansk Smerteforskningscenter, Århus Sygehus
|
Smerter og depression optræder ofte samtidig. Mennesker, der
lider af depression, har ofte smerter, og kroniske smertepatienter er ofte
deprimerede. Men hvorfor er det sådan, og hvordan hænger det sammen? Det vil
denne artikel belyse.
|
Hvem af de deprimerede oplever smerte?
Forskellige undersøgelser har givet meget forskellige
resultater, når man ville finde ud af, hvor mange mennesker med
depression, der også
lider af
smerter. Nogle
undersøgelser viser, at cirka hver tiende klager over smerter, mens det i andre
undersøgelser er alle med depression, der klager over smerter. De smerter som
de deprimerede mennesker beskriver, stammer oftest fra hovedet, maven, brystet,
leddene eller ryggen men kan også være mere generelle og uspecifikke.
Depressive kvinder og ældre klager oftere over smerter end andre grupper med
depression, og smerteklagerne stiger med graden af depression.
Ofte klager deprimerede over diffuse smerter – det vil sige
smerter, der kommer mange forskellige steder fra og ikke hænger sammen med
noget specielt. Smerterne kan dominere så meget, at omgivelserne og
sundhedsvæsnet overser, at personen har en depression.
|
Hvorfor har mennesker med depression ofte smerter?
 |
|
Sådan undersøger man smertetærsklen:
Smertedetektionstærsklen bliver defineret
som intensiteten af en stimulation, for eksempel tryk, kulde eller varme, der
opleves som ubehagelig.
Smertetolerancetærsklen bliver defineret som
intensiteten af en stimulation, hvor man ikke kan tolerere yderligere
stimulation.
|
|
|
Det er nærliggende at få den tanke, at deprimerede ofte har
smerter, fordi depression medfører en lavere smertetærskel – det vil sige, at
noget, der normalt ikke gør ondt, opleves ubehageligt eller smertefuldt. Men
når man gennemgår de undersøgelser, der er lavet, er billedet mere sammensat.
Oftest har de deprimerede højere smertetærskel end andre mennesker, men der er
også undersøgelser, der viser, at de deprimerede mennesker har samme
smertetærskel eller lavere smertetærskel.
Trods metodeproblemer med varierende definitioner og metoder til
måling af smerte, viser undersøgelser altså, at deprimerede patienter har
højere smertetærskler end raske personer, og at kvinder har lavere tærskler end
mænd.
|
Hvor mange kroniske smertepatienter oplever at få en
depression?
Mennesker med depression oplever med andre ord ofte at have
smerter – men omvendt oplever mange mennesker, der har kroniske smerter, at få
en depression. Spørgsmålet om, hvor mange af de kroniske smertepatienter, der
har en depression, afhænger af undersøgelsen. Nogle undersøgelser kommer frem
til, at det kun er 1-2 ud af hver hundrede smertepatienter, der har en
depression, mens andre undersøgelser peger på, at alle smertepatienter oplever
depression. Men generelt er risikoen for depression højere, hvis man lider af
kroniske smerter.
Rygsmertepatienter har for eksempel tre til fire gange større
risiko for at få en depression end normalbefolkningen, og mennesker med
leddegigt har dobbelt
så stor risiko for at få en depression som normalbefolkningen.
|
Hvad er årsagen til, at smertepatienter får
depressioner?
Langvarige smerter er således i mange tilfælde lig med stor
risiko for depression. Desuden mener man, at forskellige faktorer kan højne
risikoen for at udvikle depression hos mennesker med kroniske smerter. Det kan
være faktorer som kort uddannelse, arbejdsløshed eller at være enlig frem for
gift/samboende, at være kvinde eller at have psykisk sygdom i familien eller
bestemt personlighedstræk. Læs eventuelt mere om dette i artiklen
’Et liv med smerter’
En anden vigtig faktor i forhold til, om man får en depression
oven i smerterne, er årsagen til de kroniske smerter. Mennesker med kroniske
smerter, hvor man ikke kan påvise en fysisk årsag, er typisk yngre, ugifte og
bedre uddannede end dem, der har smerter med en beviselig, fysiske årsag.
Baggrunden for den store variation af depression blandt mennesker med kroniske
smerter bunder desuden i gruppens forskelligartethed og forskellige metoder til
måling af depression.
|
Hvordan hænger smerter og depression sammen?
En nærliggende forklaring på det høje sammenfald mellem smerter
og depression er, at de er udtryk for et fysiologisk fællesskab. Det er
påfaldende, at de signalstoffer og områder i hjernen, der er ændret ved
depression også er involverede i forbindelse med smertesansning. Desuden er det
interessant og veldokumenteret, at antidepressiv medicin kan reducere
smertesansningen hos mennesker med kroniske smerter, uanset om de har en
depression eller ej. Antidepressiv medicin kan med andre ord nedsætte
symptomer, der er associeret med både depression og smerte. Det sker gennem
indvirkning både i hjernen og rygmarven. Alt i alt er det sandsynligt, at
smerter og depression har en delvist fælles fysiologi.
Forklaringen på at smerter og depression optræder samtidigt kan
være, at depressive symptomer er en følge af kroniske smerter og dermed
resultatet af en langvarig stress- og belastningstilstand. Det er også muligt,
at smerte er et hidtil skjult symptom i depression, da den følelsesmæssige
bearbejdning af smerte er forandret under depression. Endelig er det muligt, at
smerter og depression kan have fælles genetiske faktorer, og at typen af smerte
og typen af depression er afhængig af for eksempel køn, alder og andre
sygdomme. Dette er dog endnu ikke undersøgt til bunds.
|
Læs mere om DEPRESSION OG ANGST
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2011
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
