Annonce

Depressioner bør behandles med samtaleterapi

Effekten af samtaleterapi til behandling af depression er veldokumenteret. Alligevel er det kun de færreste deprimerede, der får tilbud om den type behandling. Psykiatrifonden opfordrer til samarbejde mellem praktiserende læger, psykologer og psykiatere.

"Medicin ændrer ikke tanker, medicin giver ikke selvværd, og medicin ændrer slet ikke adfærd. Medicin ændrer kun forpintheden." Chefpsykolog ved Sankt Hans Hospital i Roskilde, Irene Oestrich, er ikke et sekund i tvivl om, at medicinsk behandling af depression aldrig bør stå alene. Som leder af landets eneste Center for Kognitiv Behandling ser hun igen og igen, hvordan det lykkes at hjælpe deprimerede patienter til at få det godt ved at lære dem at tænke og handle anderledes ved hjælp af samtaleterapi .

Hendes erfaringer står ikke alene. En nylig gennemgang af internationale videnskabelige undersøgelser på området, foretaget af psykiaterne Tom Bolwig, Henrik Dam og Martin Balslev Jørgensen fra Rigshospitalet, konkluderer, at psykoterapi - især den såkaldte kognitive behandling , der tager udgangspunkt i konkrete nutidige adfærdsmønstre og tanker - har vist sig effektiv overfor lette og moderate depressioner.

Når det gælder svære depressioner, er nytten af samtaleterapi derimod ikke veldokumenteret. Det skyldes sandsynligvis, at meget forpinte patienter har svært ved at tage imod psykoterapi, da de ganske enkelt ikke overkommer det.

Samtaleterapi til alle

Formanden for Psykiatrifonden, overlæge dr.med. Jes Gerlach, anbefaler imidlertid samtaleterapi til alle deprimerede. "Samtaleterapi bør benyttes i alle tilfælde. De lettere tilfælde af depression kan som regel klares med terapi alene. Det samme kan depressioner af moderat karakter, hvor der ligger synlige konflikter eller klare tabsreaktioner bag en depression. I de øvrige moderate tilfælde samt de svære tilfælde er der brug for antidepressiv medicin til at dæmpe symptomerne med - men når først det er sket, vil også de patienter være i stand til at få noget positivt ud af samtaleterapi", siger Jes Gerlach.

Ifølge undersøgelser virker samtaleterapi i lighed med den medicinske behandling - når de gives hver for sig - i omkring 60 procent af tilfældene. Når det gælder tilbagefald af sygdommen - hvilket er tilfældet for op mod 75 procent af alle, der har haft en depression - så er der ikke entydig dokumentation for, at psykoterapi i højere grad forhindrer tilbagefald. Men der hersker imidlertid blandt psykiatere og psykologer almindelig enighed om, at der kan være store fordele ved at modvirke tilbagefald med psykoterapi.

"Når medicin ikke længere er i kroppen, virker den ikke længere. Modsat har patienten via terapi lært at tackle nogle problemer, og det kan også bruges, når behandlingen er stoppet. Det udgør en væsentlig forskel i forbindelse med patientens følelse af at være rask", siger Irene Oestrich.

Ikke bare at 'tænke positivt'

Den kognitive terapi, som altså er den bedst dokumenterede terapiform til depressive, fokuserer meget på, hvad den deprimerede tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Mange deprimerede har mange negative tanker om sig selv - de føler ikke, de slår til - og de orker ingenting.

"Først finder vi ud af, hvad patienten ikke gør mere - måske går han eller hun ikke på arbejde, ser ikke andre mennesker eller spiser ikke. Vi analyserer også de negative tanker om, at intet nytter noget alligevel, og man lige så godt kan lade være med at gøre noget. Disse tanker forsøger vi at omstrukturere - vi forsøger at lære patienten, at de negative tanker er symptomer på sygdommen depression, og at det ikke har noget med virkeligheden at gøre", siger chefpsykolog Irene Oestrich.

"Selvværd arbejder vi også meget med. Mange deprimerede har mange tanker om ikke at være gode nok. Men igen har det ikke noget med virkeligheden at gøre - det er noget patienten forestiller sig, fordi hun er forpint. Derfor finder vi frem til episoder i livet, som beviser, at hun er god nok - også selvom hun har lidt nogle nederlag", forklarer Irene Oestrich.

Den kognitive terapi angriber således systematisk alle de irrationelle måder at tænke på og handle på - den forsøger i stedet at bygge en rationel og sund tænkemåde op. Den lærer - med Irene Oestrich' ord - patienten at blive sin egen gode forælder.

Den kognitive terapiform forløber som regel over tyve sessioner - én time én gang om ugen. I mellem sessionerne har patienten 'hjemmeopgaver'.

"Det virker ret hurtigt - allerede indenfor de første to til tre sessioner sessioner mærker de fleste patienter en lettelse og er ved måling mindre deprimerede. Ved ren medicinsk behandling går der som regel fire til seks uger, før medicinen begynder at virke", siger chefpsykologen på Sankt Hans Hospital.

Også den såkaldte interpersonelle terapi vinder i øjeblikket frem i depressions-behandlingen. Den er i lighed med den kognitive terapi en kort terapiform, der fokuserer meget på forholdet til nærtstående personer.

Diskussion om terapier

Selv om den kognitive terapi - og til dels også den interpersonelle - har bevist deres virkning overfor depressioner og vinder mere og mere frem, benyttes de fortsat ikke i særlig vidt omfang blandt psykologer og psykiatere. Mange praktiserer fortsat den mere gammeldags psykodynamiske terapiform , som har sit udspring i Freuds teorier om ubevidste fortrængninger. Formålet med terapien er at hæve fortrængningerne og derved frigive kræfter. Terapien er dermed meget langvarig og meget ressourcekrævende.

"Der er flere tusinde privatpraktiserende psykologer, men det er kun få procent, der beskæftiger sig med kognitiv terapi. Mange holder fast i den psykodynamiske terapi, for det er den, de oprindeligt har lært. Dermed sidder de undersøgelser overhørig, der viser, at patienter, der modtager kognitiv terapi, klarer sig bedre end andre. Faktisk klarer gennemsnitspatienten i kognitiv behandling sig signifikant bedre end 69 procent af de patienter, der modtager anden behandling, viser en analyse foretaget af et hold uvildige forskere. I andre lande er den kognitive terapi også langt mere udbredt end herhjemme", fortæller Irene Oestrich.

Jes Gerlach lægger dog mindre vægt på, hvilken terapiform, der benyttes. "Den kognitive er godt nok den bedst dokumenterede, men i realitetens verden tror jeg, at terapeutens personlighed er af enormt stor betydning, og nogle er meget gode til den psykodynamiske form og opnår udmærkede resultater med den", siger formanden for Psykiatrifonden.

Mange får kun medicin

Flere og flere praktiserende læger udviser derimod en stigende interesse for den kognitive terapi og går på kurser i at udøve den. Da omkring 80 procent af al behandling af depressioner foregår hos den praktiserende læge, er det en positiv udvikling ifølge både Irene Oestrich og Jes Gerlach.

"Det kræver imidlertid en times samtale med patienten hver gang - ellers har det intet med samtaleterapi at gøre. Og det er vanskeligt for mange læger at afsætte så meget tid til en enkelt patient", siger Irene Oestrich, der selv underviser praktiserende læger.

Hendes indtryk er dog, at alt for mange praktiserende læger stadig blot udskriver antidepressiv medicin. Jes Gerlach har samme formodning. "Jeg kan ikke udelukke, at en del deprimerede kun får medicinsk behandling hos den praktiserende læge", siger han.

Forbruget af antidepressiv medicin har været kraftigt stigende gennem 1990erne. I 1999 indløste godt 238.000 personer en eller flere recepter på antidepressive midler. Også på landets psykiatriske afdelinger sker det fortsat, at psykoterapi ikke er en del af tilbuddet til patienterne. "Jeg er bange for, at det er alt for sædvanligt, at den psykiatriske standardbehandling per rutine ikke indeholder psykologisk behandling, og det er meget betænkeligt", siger Irene Oestrich.

Samarbejde mellem faggrupper

Når mange deprimerede ikke får tilbudt samtaleterapi, skyldes det blandt andet, at mange praktiserende læger ikke ved, hvem de skal henvise deprimerede til.

"Det er grunden til, at vi i Psykiatrifonden i øjeblikket arbejder meget for at få etableret et tværfagligt samarbejde i amterne mellem de praktiserende læger, praktiserende psykologer og praktiserende psykiatere. De bør mødes i hvert fald en gang om året, så de får et personligt kendskab til hinanden og hinandens arbejde. I dag er der for meget grøftegraveri mellem faggrupperne - der er en tendens til, at hver faggruppe mener at kunne klare behandlingen alene", siger Jes Gerlach.

Forslaget om det tværfaglige samarbejde har allerede fået støtte fra formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S). En anden årsag til, at mange deprimerede ikke får samtaleterapi, er, at der ikke gives tilskud fra den offentlige sygesikring til behandling hos en psykolog. Det ydes kun i tilfælde af kriser eller katastrofer. Behandling med 20 sessioner kognitiv terapi hos en psykolog vil koste patienten godt 12.000 kroner af egen lomme.

"Det er dybt uretfærdigt, at man ikke - når man lider af en alvorlig og livstruende sygdom som depression - er sikret den behandling, der er brug for. Men jeg går ud fra, at når nu politikerne har meldt ud, at borgerne i tilfælde af livstruende sygdomme har krav på den bedst mulige behandling inden for en vis tid, så kommer det også til at gælde depression", siger Irene Oestrich.

Læs mere om AT LEVE MED DEPRESSION

Sidst opdateret: 01.04.2002