 | |
| Depressioner bør behandles med samtaleterapi |
|
|
|
Effekten af samtaleterapi til behandling af depression
er veldokumenteret. Alligevel er det kun de færreste deprimerede, der får
tilbud om den type behandling. Psykiatrifonden opfordrer til samarbejde mellem
praktiserende læger, psykologer og psykiatere.
"Medicin ændrer ikke tanker, medicin giver ikke selvværd, og
medicin ændrer slet ikke adfærd. Medicin ændrer kun forpintheden." Chefpsykolog
ved Sankt Hans Hospital i Roskilde, Irene Oestrich, er ikke et sekund i tvivl
om, at medicinsk behandling af depression aldrig bør stå alene. Som leder af
landets eneste Center for Kognitiv Behandling ser hun igen og igen, hvordan det
lykkes at hjælpe deprimerede patienter til at få det godt ved at lære dem at
tænke og handle anderledes ved hjælp af
samtaleterapi.
Hendes erfaringer står ikke alene. En nylig gennemgang af
internationale videnskabelige undersøgelser på området, foretaget af
psykiaterne Tom Bolwig, Henrik Dam og Martin Balslev Jørgensen fra
Rigshospitalet, konkluderer, at psykoterapi - især den såkaldte
kognitive behandling,
der tager udgangspunkt i konkrete nutidige adfærdsmønstre og tanker - har vist
sig effektiv overfor lette og moderate depressioner.
Når det gælder svære depressioner, er nytten af samtaleterapi
derimod ikke veldokumenteret. Det skyldes sandsynligvis, at meget forpinte
patienter har svært ved at tage imod psykoterapi, da de ganske enkelt ikke
overkommer det.
|
Samtaleterapi til alle
Formanden for Psykiatrifonden, overlæge dr.med. Jes Gerlach,
anbefaler imidlertid samtaleterapi til alle deprimerede. "Samtaleterapi bør
benyttes i alle tilfælde. De lettere tilfælde af depression kan som regel
klares med terapi alene. Det samme kan depressioner af moderat karakter, hvor
der ligger synlige konflikter eller klare tabsreaktioner bag en depression. I
de øvrige moderate tilfælde samt de svære tilfælde er der brug for
antidepressiv medicin til at dæmpe symptomerne med - men når først det er sket,
vil også de patienter være i stand til at få noget positivt ud af
samtaleterapi", siger Jes Gerlach.
Ifølge undersøgelser virker samtaleterapi i lighed med den
medicinske behandling
- når de gives hver for sig - i omkring 60 procent af tilfældene. Når det
gælder tilbagefald af sygdommen - hvilket er tilfældet for op mod 75 procent af
alle, der har haft en depression - så er der ikke entydig dokumentation for, at
psykoterapi i højere grad forhindrer tilbagefald. Men der hersker imidlertid
blandt psykiatere og psykologer almindelig enighed om, at der kan være store
fordele ved at modvirke tilbagefald med psykoterapi.
"Når medicin ikke længere er i kroppen, virker den ikke længere.
Modsat har patienten via terapi lært at tackle nogle problemer, og det kan også
bruges, når behandlingen er stoppet. Det udgør en væsentlig forskel i
forbindelse med patientens følelse af at være rask", siger Irene
Oestrich.
|
Ikke bare at 'tænke positivt'
Den kognitive terapi, som altså er den bedst dokumenterede
terapiform til depressive, fokuserer meget på, hvad den deprimerede tænker om
sig selv og sine vanskeligheder. Mange deprimerede har mange negative tanker om
sig selv - de føler ikke, de slår til - og de orker ingenting.
"Først finder vi ud af, hvad patienten ikke gør mere - måske går
han eller hun ikke på arbejde, ser ikke andre mennesker eller spiser ikke. Vi
analyserer også de negative tanker om, at intet nytter noget alligevel, og man
lige så godt kan lade være med at gøre noget. Disse tanker forsøger vi at
omstrukturere - vi forsøger at lære patienten, at de negative tanker er
symptomer på sygdommen depression, og at det ikke har noget med virkeligheden
at gøre", siger chefpsykolog Irene Oestrich.
"Selvværd arbejder vi også meget med. Mange deprimerede har
mange tanker om ikke at være gode nok. Men igen har det ikke noget med
virkeligheden at gøre - det er noget patienten forestiller sig, fordi hun er
forpint. Derfor finder vi frem til episoder i livet, som beviser, at hun er god
nok - også selvom hun har lidt nogle nederlag", forklarer Irene
Oestrich.
Den kognitive terapi angriber således systematisk alle de
irrationelle måder at tænke på og handle på - den forsøger i stedet at bygge en
rationel og sund tænkemåde op. Den lærer - med Irene Oestrich' ord - patienten
at blive sin egen gode forælder.
Den kognitive terapiform forløber som regel over tyve sessioner
- én time én gang om ugen. I mellem sessionerne har patienten
'hjemmeopgaver'.
"Det virker ret hurtigt - allerede indenfor de første to til tre
sessioner sessioner mærker de fleste patienter en lettelse og er ved måling
mindre deprimerede. Ved ren medicinsk behandling går der som regel fire til
seks uger, før medicinen begynder at virke", siger chefpsykologen på Sankt Hans
Hospital.
Også den såkaldte
interpersonelle
terapi vinder i øjeblikket frem i depressions-behandlingen. Den er i
lighed med den kognitive terapi en kort terapiform, der fokuserer meget på
forholdet til nærtstående personer.
|
Diskussion om terapier
Selv om den kognitive terapi - og til dels også den
interpersonelle - har bevist deres virkning overfor depressioner og vinder mere
og mere frem, benyttes de fortsat ikke i særlig vidt omfang blandt psykologer
og psykiatere. Mange praktiserer fortsat den mere gammeldags
psykodynamiske
terapiform, som har sit udspring i Freuds teorier om ubevidste
fortrængninger. Formålet med terapien er at hæve fortrængningerne og derved
frigive kræfter. Terapien er dermed meget langvarig og meget
ressourcekrævende.
"Der er flere tusinde privatpraktiserende psykologer, men det er
kun få procent, der beskæftiger sig med kognitiv terapi. Mange holder fast i
den psykodynamiske terapi, for det er den, de oprindeligt har lært. Dermed
sidder de undersøgelser overhørig, der viser, at patienter, der modtager
kognitiv terapi, klarer sig bedre end andre. Faktisk klarer
gennemsnitspatienten i kognitiv behandling sig signifikant bedre end 69 procent
af de patienter, der modtager anden behandling, viser en analyse foretaget af
et hold uvildige forskere. I andre lande er den kognitive terapi også langt
mere udbredt end herhjemme", fortæller Irene Oestrich.
Jes Gerlach lægger dog mindre vægt på, hvilken terapiform, der
benyttes. "Den kognitive er godt nok den bedst dokumenterede, men i realitetens
verden tror jeg, at terapeutens personlighed er af enormt stor betydning, og
nogle er meget gode til den psykodynamiske form og opnår udmærkede resultater
med den", siger formanden for Psykiatrifonden.
|
Mange får kun medicin
Flere og flere praktiserende læger udviser derimod en stigende
interesse for den kognitive terapi og går på kurser i at udøve den. Da omkring
80 procent af al behandling af depressioner foregår hos den praktiserende læge,
er det en positiv udvikling ifølge både Irene Oestrich og Jes
Gerlach.
"Det kræver imidlertid en times samtale med patienten hver gang
- ellers har det intet med samtaleterapi at gøre. Og det er vanskeligt for
mange læger at afsætte så meget tid til en enkelt patient", siger Irene
Oestrich, der selv underviser praktiserende læger.
Hendes indtryk er dog, at alt for mange praktiserende læger
stadig blot udskriver antidepressiv medicin. Jes Gerlach har samme formodning.
"Jeg kan ikke udelukke, at en del deprimerede kun får medicinsk behandling hos
den praktiserende læge", siger han.
Forbruget af antidepressiv medicin har været kraftigt stigende
gennem 1990erne. I 1999 indløste godt 238.000 personer en eller flere recepter
på antidepressive midler. Også på landets psykiatriske afdelinger sker det
fortsat, at psykoterapi ikke er en del af tilbuddet til patienterne. "Jeg er
bange for, at det er alt for sædvanligt, at den psykiatriske standardbehandling
per rutine ikke indeholder psykologisk behandling, og det er meget
betænkeligt", siger Irene Oestrich.
|
Samarbejde mellem faggrupper
Når mange deprimerede ikke får tilbudt samtaleterapi, skyldes
det blandt andet, at mange praktiserende læger ikke ved, hvem de skal henvise
deprimerede til.
"Det er grunden til, at vi i Psykiatrifonden i øjeblikket
arbejder meget for at få etableret et tværfagligt samarbejde i amterne mellem
de praktiserende læger, praktiserende psykologer og praktiserende psykiatere.
De bør mødes i hvert fald en gang om året, så de får et personligt kendskab til
hinanden og hinandens arbejde. I dag er der for meget grøftegraveri mellem
faggrupperne - der er en tendens til, at hver faggruppe mener at kunne klare
behandlingen alene", siger Jes Gerlach.
Forslaget om det tværfaglige samarbejde har allerede fået støtte
fra formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S). En anden
årsag til, at mange deprimerede ikke får samtaleterapi, er, at der ikke gives
tilskud fra den offentlige sygesikring til behandling hos en psykolog. Det ydes
kun i tilfælde af kriser eller katastrofer. Behandling med 20 sessioner
kognitiv terapi hos en psykolog vil koste patienten godt 12.000 kroner af egen
lomme.
"Det er dybt uretfærdigt, at man ikke - når man lider af en
alvorlig og livstruende sygdom som depression - er sikret den behandling, der
er brug for. Men jeg går ud fra, at når nu politikerne har meldt ud, at
borgerne i tilfælde af livstruende sygdomme har krav på den bedst mulige
behandling inden for en vis tid, så kommer det også til at gælde depression",
siger Irene Oestrich.
|
Læs mere om AT LEVE MED DEPRESSION
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.04.2002
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
