Hvad er faresignalerne?
Har man udviklet nogle af symptomerne, bør man lade sig
undersøge for sukkersyge. Begge diabetesformer er arvelige. Det er dog kun
cirka hver tiende nye type 1 diabetespatient, der i forvejen har diabetes i
familien, hvorimod op til 40 procent af hver ny type 2 diabetespatient i
forvejen har diabetes i familien.
Type 2 diabetes ses specielt hos personer, der:
-
har diabetes i familien
-
tidligere har haft diabetes under graviditet
-
er
overvægtige
-
har
forhøjet blodtryk
-
har
åreforkalkning (for
eksempel blodprop i hjertet)
-
har
forhøjet fedtstoffer
i blodet (kolesterol og triglycerid).
|
Hvad kan man selv gøre?
Diabetesbehandlingen bygger i vid udstrækning på begrebet
egenomsorg. Dette begreb dækker over ens evne til at tage vare på sig selv.
Dette kan kun opnås gennem erfaring og undervisning.
I diabetesskolerne får man undervisning. En diabetesskole varer
typisk en lille uge, nogle steder er man på skole i et stræk, hvorimod man
andre steder er på skole en dag om ugen over for eksempel fire uger. En grundig
undervisning iinsulinbehandlingen
er væsentlig for dem, der er i denne behandling.
Et vigtigt led i behandlingen er en diabetesdagbog, der bruges
til at skrive de målte blodsukkerværdier ned i. Desuden fungerer
diabetesdagbogen som et bindeled mellem behandlerne i
diabetesteamet.
Diabetesteamet omfatter diabeteslægen, den praktiserende læge,
diabetessygeplejersken, diætisten, fodterapeuten, øjenlægen,
øjensygeplejersken, karkirurgen og socialrådgiveren. Efter behov går patienten
til kontrol enten hos diabeteslægen eller hos den praktiserende læge for at få
vurderet blodsukkeret og for at blive undersøgt for sendiabetiske
komplikationer.
Blodsukkerapparatet er det vigtigste apparatur for
diabetespatienten. Det sætter patienten i stand til at måle
blodsukkeret og styre
diabetesbehandlingen i dagligdagen.
Behandlingskontrol af diabetes og opsporing af komplikationer
foregår enten hos den praktiserende læge, i diabetesambulatoriet eller hos
begge. Man kan for eksempel lave rutinekontroller hos egen læge og
årskontroller i ambulatoriet (se senere i denne artikel).
Formålet med kontrollerne er dels at sikre, at behandlingen
holder sine mål, dels at undersøge, om der skulle være tilkommet
senkomplikationer, eller om allerede tilstedeværende senkomplikationer er
forværret.
Ved en fyldestgørende kontrol gennemgår man følgende
ting
-
blodprøve til
bestemmelse af sukkerhæmoglobin ('sladreblodprøven' eller langtidsblodsukkeret)
-
hjemme-blodglukosemålinger
-
kostvaner
-
blodtryk
-
vægt
-
prøver og undersøgelser efter individuelt behov
Ved årskontroller (hvert eller hvert andet år) gennemgår
man
-
blodprøve til bestemmelse af sukkerhæmoglobin
(sladreblodprøven)
-
blodprøve til
bestemmelse af fedtstoffer i blodet (for eksempel kolestorol)
-
blodprøve til bestemmelse af nyretal (kreatinin) og salte
(natrium og kalium) i blodet
-
blodtryk
-
urin til bestemmelse
af æggehvidestofudskillelse (urin-albumin)
-
øjen-undersøgelse (oftest hos øjenlæge eller i
øjenscreeningsklinik)
-
fodundersøgelse, vibrationssans og/eller følesans samt pulsen i
fodens blodårer
-
eventuelt hjertediagram (ekg)
-
vægt
-
livvidde om maven
-
motionsvaner
-
rygning
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod sukkersyge
|
|
Original tekst af Jan Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi og Henning Bech-Nielsen, professor, dr.med., overlæge i endokrinologi
|
Sidst opdateret: 04.12.2008
|
|  |
|
D vitaminmangel hos psykiatriske... 
