 |  |
Syreforgiftning ved diabetes (Diabetisk ketoacidose) |
 |
 |
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d. speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Hvad er diabetisk ketoacidose?
Diabetisk ketoacidose (eller syreforgiftning) er en pludselig og
livstruende tilstand (opstår typisk over 1/2 døgn), der kan optræde hos
mennesker med insulinkrævende sukkersyge (type 1
diabetes).
Tilstanden viser sig, når der kommer høje blodsukkerværdier
(blodglukose) og ketonstoffer i blodet og urinen. Det kan være et resultat af
en dårligt reguleret diabetes, hvor der er alvorlig mangel på insulin i blodet.
Hos nogle nyopdagede diabetes patienter, opdages sygdommen først, når de får
den diabetiske syreforgiftning.
Personen med diabetes føler sig syg og har symptomer på højt
blodglukose. Syreforgiftningen i sig selv kan give symptomer som kvalme,
mavesmerter, opkastninger og en hurtig, dyb vejrtrækning og en ubehageligt af
acetone fra udåndingen.
Har man fået diabetisk ketoacidose, skal man indlægges akut til
øjeblikkelig behandling. Væske- og saltbalancen bliver genoprettet ved at
tilføre salt og væske direkte ind i årene. Desuden skal der tilføres ekstra
insulin . Diabetisk ketoacidose er en tilstand, der kan og bør undgås ved en
velbehandlet type 1 diabetes.insulin
|
Hvorfor får man diabetisk ketoacidose?
Tilstanden skyldes altid mangel på insulin. Insulin er et hormon
(et af kroppens signalstoffer), der udskilles fra bugspytkirtelen til
blodbanen, hvor det kan nå alle vævene i kroppen. Det har mange forskellige
virkninger. Først og fremmest er det et stofskifte-hormon. Det vil sige, at det
påvirker mange dele af de processer, som omsætter byggestenene i vores krop.
Det påvirker fedtstofomsætningen, sukkerstofomsætningen og også
proteinomsætningen.
Insulins hovedfunktion er at sænke blodglukose, men insulin
nedsætter også fedtstofforbrændingen i kroppen. Mangel på insulin har en række
virkninger på kroppen:
-
blodglukose stiger
-
ved udtalt insulinmangel vil fedtstof-forbrændingen løbe løbsk.
Det høje blodglukose vil udskilles i urinen, og
affalds-produkterne fra den løbske fedtstof-forbrænding (ketonstoffer) vil også
ophobe sig i blodet og udskilles i urinen.
-
Organismen bliver sur fordi de dannede ketonstoffer er
organiske syre
-
Vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere fordi kroppen
forsøger at udskille den overskydende syre i kroppen via lungerne.
-
P• Personen kommer i alvorlig væske- og saltunderskud. På grund
af den store udskillelse af sukker i urinen, vil der trækkes store mængder vand
og salt ud af kroppen. Dette vil for patienten vise sig som tørst og store
vandladninger.
|
Hvordan føles diabetisk ketoacidose?
Tilstanden ses næsten altid samtidigt med for højt blodglukose,
der i sig selv kan give symptomer:
-
tørst
-
hyppige, store vandladninger
-
træthed
-
nedsat appetit
-
vægttab
Derudover kan der være symptomer på syreforgiftningen:
-
hurtigt dyb vejrtrækning
-
acetonelugt fra udåndingsluften
-
kvalme, opkastninger, mavesmerter
-
bevidsthedsændring, som kan glide over i bevidstløshed.
Diabetiske ketoacidose kommer tit sammen med en anden sygdom,
oftest en infektion. Det skyldes, at der her er brug for mere insulin i kroppen
end sædvanligt. Diabetisk ketoacidose udvikles som regel over få timer til få
døgn.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det vigtigste er at undgå, at diabetisk ketoacidose opstår. En
velbehandlet diabetes sænker risikoen for at udvikle ketoacidose. Måler man
regelmæssigt sit
blodglukose, vil man
hurtigt kunne registrere, hvis blodglucoseværdierne er på vej op.
Du skal altid måle dit blodglukose,
hvis du føler dig skidt tilpas.
Er blodglukose højt, bør man måle ketonstoffer i blodet eller
urinen som det næste. Vær opmærksom på, at urinstiks til måling af
urinketonstoffer let kan blive for gamle, og at en gammel stiks ikke vil
registrere ketonstoffer, selv om de er tilstede i urinen. Inden for de sidste
par år er der tillige kommet blodglukoseapparater på markedet, der også kan
måle ketonstoffer i blodet.
Findes der ketonstoffer i urinen eller er der høje ketonværdier
i blodet (> 1,5 mmol/l), og blodsukkeret samtidigt er højt, bør man kontakte
lægen for at få råd og behandling.
Diabetisk ketoacidose opstår ofte samtidig med en
infektionssygdom. En meget hyppig kombination er maveinfektion og ketoacidose.
Den typiske sekvens er, at patienten har kvalme, opkastninger og nedsat
fødeindtagelse på grund af for eksempel en maveforgiftning. Derfor tror
patienten, at der skal indgives mindre insulin end vanligt. Men under en akut
sygdom og specielt en infektiøs sygdom med feber, skal der næsten altid
indtages mere insulin, selv om man spiser mindre end vanligt.
Kombinationen af det større insulinbehov og den nedsatte
insulinindtagelse leder meget hurtigt til udvikling af diabetisk ketoacidose.
Er man syg af anden årsag, er det derfor overordentligt vigtigt, at man måler
sit blodglukose. Hvis dette er højt skal man tage mere insulin (også selv om
man ikke spiser), så man får blodglukose ned igen.
|
Motion
Nogle patienter med diabetes tror, at de kan motionere et alt
højt blodglukose og ketonstoffer i urinen væk. Dette er ikke tilfældet. og det
gør kun situationen værre. Tilstanden skyldes mangel på insulin og skal
behandles med ekstra insulin.
|
Udsigt for fremtiden
Når behandlingen starter i tide, er diabetisk ketoacidose let at
behandle. Behandlingen varer typisk 1-3 dage. Der vil som regel ikke være
følgevirkninger efter rettidig behandling. Ubehandlet er diabetisk ketoacidose
livstruende.
|
Hvordan behandles diabetisk ketoacidose og hvilken medicin kan
der gives?
Stort set altid akut indlæggelse, hvor der gives medicinsk
behandling med
hyppige
insulininjektioner, væske og salt (kalium).
Ved samtidig infektiøs sygdom gives antibiotika.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler til behandling af sukkersyge
Penicilliner og andre antibiotika
|
|
Original tekst af Jan Erik Henriksen,, overlæge, klinisk lektor, ph.d. speciallæge i medicinske
hormonsygdomme , Ole Hother Nielsen,, overlæge dr. med., speciallæge i medicinske hormonsygdomme og Henning Beck-Nielsen,, professor, dr.med., speciallæge i medicinske
hormonsygdomme
|
Sidst opdateret: 16.05.2008
|
|  |
|