Annonce

Fibromyalgi (diffuse smerter)

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Der er tale om en såkaldt "generaliseret smertetilstand", hvor smerterne veksler i styrke og varighed og har en tendens til at brede sig i større eller mindre områder i kroppen.

Sygdommen, som er en officiel WHO-diagnose, kan påvirke den generelle livskvalitet og give begrænsninger i forhold til alle sider af hverdags- og arbejdslivet.

Selvom der forskes flittigt i sygdommen, kendes de præcise årsager til fibromyalgi endnu ikke. Nogle studier peger dog på, at forandringer i centralnervesystemet formentlig spiller en rolle.

Hvem får fibromyalgi?

Mellem 1 og 3 procent af den voksne befolkning har fibromyalgi, og cirka 90 procent er kvinder. Symptomerne begynder ofte i 40- til 50-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen.

Hvad er årsagen til fibromyalgi?

Man kan ikke påvise nogen sikker medicinsk årsag til fibromyalgi, og det er heller ikke påvist, at tilstanden er arvelig. Arvelige forskelle i smerteopfattelsen er dog konstateret i enkelte studier.

Neurobiologisk forskning har vist, at smerterne muligvis skyldes ændringer i centralnervesystemet, som kommer til udtryk ved en lavere smertetærskel. Der forskes derfor meget i, hvordan man kan påvirke denne ubalance og finde nye metoder til at ”korrigere” hjernens smerteopfattelse.

Vævsprøver og andre laboratorieundersøgelser peger på, at musklerne fungerer normalt, men muskelstyrken og udholdenheden er let nedsat. Det skyldes formentlig, at man ikke bevæger sig så meget, når man har smerter.

Hvordan føles fibromyalgi?

Symptomerne er først og fremmest smerter, som omfatter både led og muskler. Men hovedpine og mavesmerter ses også hyppigt. Mange beskriver tilstanden som en følelse af at have "ondt over det hele". Mange har prikken og stikken i hænderne og varme og/eller kuldefornemmelse.

En del har problemer med dårlig søvn, ofte på grund af smerterne. Træthed er derfor et karakteristisk ledsagesymptom. Nogle føler sig deprimerede.

Symptomerne vil typisk veksle, så man i nogle perioder vil opleve mange dage med få smerter, mens man i andre peioder vi være mere påvirket af sygdommen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det er ikke muligt at stille diagnosen fibromyalgi ved hjælp af f.eks. røntgenbilleder, blod- eller vævsprøver. Men undersøgelserne kan bidrage til at udelukke andre årsager til smerterne, som kræver en anden behandling end fibromyalgi.

Følgende kriterier kan indgå i diagnosticeringen af fibromyalgi:

  • mere end tre måneders diffuse smerter under og over livet, i højre og venstre side af kroppen og i ryg eller nakke
  • ømhed på mindst 11 ud af 18 punkter bestemte steder på kroppen ("tender points").

Hvordan behandles fibromyalgi?

Der er forskellige former for behandling, men ingen er helbredende. Forskning tyder på, at en behandlingsstrategi, der inddrager både fysiske, psykologiske og sociale aspekter, er mest effektiv.

  • Medicin: Visse centralt virkende smertestillende stoffer, som oprindeligt er udviklet til behandling af andre smertetilstande, depression eller epilepsi, har vist sig at have en positiv effekt.
  • Behandling med fysioterapi: Tilpasset fysisk træning er vigtig for at bevare funktion og livskvalitet. En fysioterapeut kan udarbejde et træningsprogram, som man selv kan udføre.
  • Andet: Kognitiv adfærdsterapi – evt. kombineret med Mindfulness meditation – har vist sig at have en god effekt på evnen til at håndtere og leve med smerterne.

Hvad kan man selv gøre?

Det hjælper ofte at holde sig i form. Mange føler, at træning i varmtvandsbassin mindsker smerterne. Cykeltræning kan udføres af de fleste. Cykeltræning har i videnskabelige undersøgelser vist gavnlig effekt på muskelfunktion, søvn og smerter.

Man skal træne regelmæssigt tre-fire gange om ugen i tre til seks måneder, før man kan forvente, at træningen virker mod smerterne. Andre foretrækker lange gåture. Det er også vigtigt, at man forsøger at lade være med at fokusere for meget på smerterne og undgår, at lade smerterne styre ens liv.

Udsigt for fremtiden?

Mange med fibromyalgi får det med tiden betydeligt bedre, og en del bliver smertefri. Generne kan også aftage, hvis man lærer at leve med dem – f.eks. ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi og Mindfulness meditation. Hvis der er udtalt ømhed, træthed og psykiske symptomer, er udsigten dog generelt dårligere.

Der forekommer ikke egentlig beskadigelse af musklerne, som kan føre til blivende fysisk handicap – men der er, som for alle andre mennesker, risiko for nedsat fysisk funktion, hvis man på grund af smerter er tilbageholdende med at dyrke motion.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om fibromyalgi, henviser vi til Gigtforeningens hjemmeside , som indeholder mere detaljerede og uddybende oplysninger eller til Dansk Fibromyalgi Forening

Læs mere om GIGT

Læs mere om KRONISKE SMERTER

Sidst opdateret: 17.09.2015