Annonce
Fibromyalgi (diffuse smerter)
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge i reumatologi, Gigtforeningens rådgivning

Hvad er diffuse smerter?

Begreberne diffuse smerter og fibromyalgi er på mange områder udtryk for den samme tilstand. De er derfor omtalt samlet. Diffuse smerter/fibromyalgi er en tilstand med længerevarende muskelsmerter, hvor man ikke kan påvise en egentlig årsag til smerterne. Nogle læger bruger diagnosen fibromyalgi om patienter med smerter over hele kroppen og samtidig ømhed. Diagnosen fibromyalgi er sammensat af ordene fibro =sene, my =muskel og algi =smerte. Betegnelsen kronisk smertesyndrom anvendes også. Op til fem til ti procent af befolkningen har diffuse smerter fra størstedelen af kroppens bevægeapparat, det vil sige knogler, muskler eller led. De diffuse smerter kan skyldes forskellige medicinske sygdomme:

Oftest kan lægen dog ikke påvise nogen af disse årsager til symptomerne på diffuse smerter. Hvis smerterne opleves som svære, vil man ofte samtidigt have ømhed i musklerne. De diffuse smerter opstår oftest langsomt over en årrække. Smerterne spredes fra mindre områder som eksempelvis nakke eller skulder. Smerterne kan dog også opstå relativt hurtigt i løbet af få måneder efter fysiske eller psykiske traumer.

Man kan ikke påvise nogen sikker medicinsk årsag til symptomer på fibromyalgi. Nogle læger mener derfor, at man ikke bør bruge diagnosen fibromyalgi. De bruger i stedet blot en beskrivende betegnelse som diffuse smerter eller kronisk smertesyndrom.

Nogle foretrækker betegnelsen kronisk træthedssyndrom, især hvis træthed er det dominerende symptom. I nogle tilfælde dominerer ledsmerter. Er det tilfældet, bruger man betegnelsen artralgier (ledsmerter). Endelig mener nogle læger, at symptomerne ofte opstår efter langvarigt fysisk eller psykosocialt stress. De bruger så i stedet betegnelsen kronisk belastningssyndrom.

Hvordan defineres fibromyalgi?

Man har udarbejdet en definition på fibromyalgi. Den er dog mest til forskningsbrug. Fibromyalgi er en tilstand med:

  • mere end tre måneders diffuse smerter under og over livet, i højre og venstre side af kroppen og ryg eller nakke

  • mindst 11 ud af 18 ømme punkter på bestemte områder fordelt over hele kroppen.

Hvem får diffuse smerter/fibromyalgi?

Cirka fem til ti procent af alle kvinder har diffuse smerter, afhængig af hvordan man definerer det, uden at opfylde definitionen på fibromyalgi. Cirka 90 procent af alle patienter, der har diffuse smerter og ømhed, er kvinder. Hyppigheden af fibromyalgi ud fra ovenstående definition er derfor cirka en procent i hele befolkningen. Symptomerne begynder ofte i 40 til 50 års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. De fleste yngre (under 60 år), der lider af diffuse smerter, er i arbejde.

Hvad er årsagen til diffuse smerter/fibromyalgi?

Det er ikke påvist, at diffuse smerter er arveligt. Arvelige forskelle i smerteopfattelsen er dog konstateret i enkelte fibromyalgistudier. Vævsprøver og andre laboratorieundersøgelser peger på, at musklerne fungerer normalt. Muskelstyrken og udholdenheden er let nedsat. Det skyldes formentlig, at man ikke bevæger sig så meget, når man har muskelsmerter.

Ved fibromyalgi har man fundet ændrede mængder af de såkaldte kemiske signalstoffer. som eksempelvis stoffet substans-P, i nervesystemet. Disse signalstoffer har betydning for, hvordan man opfatter smerten, og hvordan kroppen reagerer på stress.

Man har endvidere fundet ud af, at personer med fibromyalgi/diffuse smerter hyppigere har lettere angst og depressive symptomer end patienter med smerter på grund af leddegigt. Man ved ikke, om nogle af disse forhold direkte er årsag til smerterne, eller er følger af mangeårige smerter. Smertetærsklen er generelt nedsat ved fibromyalgi.

Man kan heller ikke påvise nogen sikker medicinsk årsag til symptomer på fibromyalgi. Nogle læger mener derfor, at man ikke bør bruge diagnosen fibromyalgi. De bruger i stedet blot en beskrivende betegnelse som diffuse smerter eller kronisk smertesyndrom.

Nogle foretrækker betegnelsen kronisk træthedssyndrom, især hvis træthed er det dominerende symptom. I nogle tilfælde dominerer ledsmerter. Er det tilfældet, bruger man betegnelsen artralgier (ledsmerter). Endelig mener nogle læger, at symptomerne ofte opstår efter langvarigt fysisk eller psykosocialt stress. De bruger så i stedet betegnelsen kronisk belastningssyndrom.

Hvordan føles diffuse smerter/fibromyalgi?

Symptomerne er først og fremmest smerter, som omfatter både led og muskelsmerter. Men hovedpine og mavesmerter ses også hyppigt. Mange har problemer med dårlig søvn, ofte på grund af smerterne. Svær træthed ses især, hvis søvnen er dårlig.

Besvær med at koncentrere sig vil ofte være det, som især er generende i forbindelse med arbejdet. En del får forværrede smerter efter fysisk anstrengelse eller psykisk stress. Mange har prikken og stikken i hænderne og varme og/eller kuldefornemmelse.

Hvad kan man selv gøre?

Det hjælper ofte at holde sig i form. Mange føler, at træning i varmtvandsbassin mindsker smerterne. Cykeltræning kan udføres af de fleste. Cykeltræning har i videnskabelige undersøgelser vist gavnlig effekt på muskelfunktion, søvn og smerter.

Man skal træne regelmæssigt tre-fire gange om ugen i tre til seks måneder, før man kan forvente, at træningen virker mod smerterne. Andre foretrækker lange gåture. Det er også vigtigt, at man forsøger at lade være med at fokusere for meget på smerterne og undgår, at lade smerterne styre ens liv.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Den praktiserende læge bør først og fremmest undersøge, om smerterne skyldes en anden sygdom (se ovenfor). Denne undersøgelse omfatter ofte blodprøver. Lægen kan eventuelt undersøge, om man opfylder definitionen på fibromyalgi. Dette har dog oftest ikke nogen betydning for rådgivning eller valg af behandling. Henvisning til speciallæge er kun nødvendigt, hvis smerterne skyldes en anden medicinsk sygdom (se ovenfor).

Hvordan behandles diffuse smerter/fibromyalgi?

Der er forskellige former for behandling, men ingen er helbredende.

  • Medicin: Symptomerne kan lindres ved almindelig håndkøbs smertestillende medicin som for eksempel paracetamol. Man bør undgå stærkere smertestillende medicin som indeholder morfin, da man kan blive tilvænnet og afhængig af den. En lille dosis anti-depressiv medicin kan hjælpe mod diffuse smerter, søvnbesvær og på eventuelle tegn på depression. Lægemidlerne Pregabalin (Lyrica) og Gabapentin, som også anvendes til behandling af epilepsi, har ligeledes en effekt.

  • Behandling med fysioterapi: Varme og massage hjælper som regel dårligt ved diffuse smerter. En fysioterapeut kan eventuelt lave et træningsprogram, som man selv kan udføre.

  • Andet: Nogle gange kan det være nyttigt med professionel hjælp fra læge, psykolog eller lignende, hvis man psykisk har vanskeligt ved at magte smerterne.

Udsigt for fremtiden?

Har man smerter i få og afgrænsede dele af kroppen, vil smerterne oftest forsvinde af sig selv i løbet af uger eller måneder. Nogle gange vil der dog gå flere år, før smerterne forsvinder. Også ved diffuse smerter får mange det betydeligt bedre. En del bliver smertefri. Hvis der er udtalt ømhed, træthed og psykiske symptomer, er udsigten generelt dårligere med hensyn til bedring. Generne fra smerterne mindskes ofte med tiden, hvis man lærer at leve med dem. Der forekommer ikke egentlig beskadigelse af musklerne, som kan føre til blivende fysisk handicap.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om fibromyalgi, henviser vi til Gigtforeningens hjemmeside, som indeholder mere detaljerede og uddybende oplysninger eller til Dansk Fibromyalgi Forening

© Project Photos

Læs mere om GIGT

Læs mere om KRONISKE SMERTER

Original tekst af Jesper Nørregaard, ledende overlæge, dr. med

Sidst opdateret: 15.07.2014










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark