 | |
| Fibromyalgi (diffuse smerter) |
|
|
Opdateret af Henrik Skjødt, overlæge,
ph.d. i gigtsygdomme, Gigtforeningen
|
Hvad er diffuse smerter?
Begreberne diffuse smerter og fibromyalgi er på mange områder
udtryk for den samme tilstand. De er derfor omtalt samlet. Diffuse
smerter/fibromyalgi er en tilstand med længerevarende
muskelsmerter, hvor
man ikke kan påvise en egentlig årsag til smerterne. Nogle læger bruger
diagnosen fibromyalgi, om patienter med smerter over hele kroppen og samtidig
ømhed. Diagnosen fibromyalgi er sammensat af ordene fibro =sene, my =muskel og
algi =smerte. Op til 5-10 procent af befolkningen har diffuse smerter fra
størstedelen af kroppens bevægeapparat, det vil sige knogler, muskler eller
led. De diffuse smerter kan skyldes forskellige medicinske
sygdomme:
-
infektion
-
diabetes
-
kræft
-
stofskiftesygdomme
-
d-vitaminmangel
-
leddegigt
-
muskelgigt (polymyalgia
reumatika)
-
muskelbetændelse
-
sjögrens syndrom
-
svær slidgigt i nakken
-
psykiske lidelser som
depression
-
bivirkning til medicin
Oftest kan lægen dog ikke påvise nogen af disse årsager til
symptomerne på diffuse smerter. Hvis smerterne opleves som svære, vil man ofte
samtidigt have ømhed i musklerne. De diffuse smerter opstår oftest langsomt
igennem år. Smerterne spredes fra mindre områder som eksempelvis nakke eller
skulder. Smerterne kan dog også opstå relativt hurtigt i løbet af få måneder
efter fysiske eller psykiske traumer.
|
Hvordan defineres fibromyalgi?
Man har udarbejdet en definition på fibromyalgi, dog mest til
brug for forskningen. Fibromyalgi er en tilstand med:
-
Mere end tre måneder varende diffuse smerter, under og over
livet, i højre og venstre side af kroppen, og ryg eller nakke.
-
Mindst 11 ud af 18 ømme punkter på definerede områder fordelt
over hele kroppen.
|
Hvem får diffuse smerter/fibromyalgi?
Cirka 5-10 procent af alle kvinder har diffuse smerter, afhængig
af hvordan man definerer det, uden at opfylde definitionen på fibromyalgi.
Cirka 90 procent af alle patienter, der har diffuse smerter og ømhed, er
kvinder. Hyppigheden af fibromyalgi ud fra ovenstående definition er derfor
cirka en procent i hele befolkningen. Symptomerne begynder ofte i 40 til 50 års
alderen, men hyppigheden stiger med alderen. De fleste yngre (under 60 år) der
lider af diffuse smerter er i arbejde.
|
Hvad er årsagen til diffuse smerter/fibromyalgi?
Det er ikke påvist, at diffuse smerter er arveligt. Vævsprøver
og andre laboratorieundersøgelser tyder på, at musklerne fungerer normalt.
Muskelstyrken og udholdenheden er let nedsat. Det skyldes formentlig, at man
ikke bevæger sig så meget, når man har muskelsmerter.
Ved fibromyalgi har man i nervesystemet fundet ændrede mængder
af de såkaldte kemiske signalstoffer som eksempelvis stoffet substans-P. Disse
signalstoffer har betydning for regulationen af smerteopfattelsen, og hvordan
kroppen reagerer på stress.
Man har endvidere fundet ud af, at personer med
fibromyalgi/diffuse smerter hyppigere har lettere angst og depressive symptomer
end patienter med smerter på grund af
leddegigt. Man ved
ikke, om nogle af disse forhold direkte er årsag til smerterne, eller er følger
af mangeårige smerter. Smertetærsklen er generelt nedsat ved
fibromyalgi.
Man kan heller ikke påvise nogen sikker medicinsk årsag til
symptomer på fibromyalgi. Mange læger mener derfor, at man ikke bør bruge
diagnosen fibromyalgi. De bruger i stedet blot en beskrivende betegnelse som
diffuse smerter eller kronisk smertesyndrom.
Nogle foretrækker betegnelsen kronisk træthedssyndrom, især hvis
træthed er det dominerende symptom. I nogle tilfælde dominerer ledsmerter. Er
det tilfældet, bruger man betegnelsen artralgier (ledsmerter). Endeligt mener
nogle læger, at symptomerne ofte opstår efter langvarigt fysisk eller
psykosocialt stress. De bruger så i stedet betegnelsen kronisk
belastningssyndrom.
|
Hvordan føles diffuse smerter/fibromyalgi?
Symptomerne er først og fremmest smerter, som omfatter både led
og muskelsmerter. Men hovedpine og mavesmerter ses også hyppigt. Mange har
problemer med dårlig søvn, ofte på grund af smerterne. Svær træthed ses især,
hvis søvnen er dårlig.
Besvær med at koncentrere sig vil ofte være det, som især er
generende i forbindelse med arbejdet. En del får forværrede smerter efter
fysisk anstrengelser eller psykisk stress. Mange har prikken og stikken i
hænderne og varme og/eller kuldefornemmelse.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det hjælper ofte at holde sig i form. Mange føler, at træning i
varmtvandsbassin mindsker smerterne. Cykeltræning kan udføres af de fleste.
Cykeltræning har i videnskabelige undersøgelser vist gavnlig effekt på
muskelfunktion, søvn og smerter.
Man skal træne regelmæssigt tre-fire gange om ugen i tre til
seks måneder, før man kan forvente, at træningen virker mod smerterne. Andre
foretrækker lange gåture. Det er også vigtigt, at man forsøger at lade være med
at fokusere for meget på smerterne og undgår, at lade smerterne styre ens
liv.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Den praktiserende læge bør først og fremmest undersøge, om
smerterne skyldes en anden sygdom (se ovenfor). Denne undersøgelse omfatter
ofte blodprøver. Lægen kan eventuelt undersøge, om man opfylder definitionen på
fibromyalgi. Dette har dog oftest ikke nogen betydning for rådgivning eller
valg af behandling. Henvisning til speciallæge er kun nødvendigt, hvis
smerterne skyldes en anden medicinsk sygdom (se ovenfor).
|
Hvordan behandles diffuse smerter/fibromyalgi?
Der er forskellige former for behandling, men ingen er
helbredende.
-
Medicin: Symptomerne kan lindres ved
almindelig håndkøbs smertestillende medicin som for eksempel paracetamol. Man
bør undgå stærkere smertestillende medicin som indeholder morfin, da man kan
blive tilvænnet og afhængig af den. En lille dosis anti-depressiv medicin kan
hjælpe mod diffuse smerter,
søvnbesvær og på eventuelle tegn på
depression.
-
Behandling med fysioterapi: Varme og massage
hjælper som regel dårligt ved diffuse smerter. En fysioterapeut kan eventuelt
lave et træningsprogram, som man selv kan udføre.
-
Andet: Nogle gange kan det være nyttigt med
professionel hjælp fra læge, psykolog eller lignende, hvis man psykisk har
vanskeligt ved at magte smerterne.
|
Udsigt for fremtiden?
Har man smerter i få og afgrænsede dele af kroppen, vil
smerterne oftest forsvinde af sig selv i løbet af uger eller måneder. Nogle
gange vil der dog gå flere år, før smerterne forsvinder. Også ved diffuse
smerter får mange det betydeligt bedre. En del bliver smertefri. Hvis der er
udtalt ømhed, træthed og psykiske symptomer, er udsigten generelt dårligere med
hensyn til bedring. Generne fra smerterne mindskes ofte med tiden, hvis man
lærer at leve med dem. Der forekommer ikke egentlig beskadigelse af musklerne,
som kan føre til blivende fysisk handicap.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Jesper Nørregaard, afdelingslæge,
dr. med
|
Sidst opdateret: 30.11.2007
|
| |
|
Knopper på arme og ben (isæ... 
