 | |
Opdateret af Steffen Glismann, overlæge
|
Hvad er difteri?
Difteri er en akut luftvejsinfektion fremkaldt af
Corynebacterium dihtheriae. Infektionen er alvorlig og med en høj dødelighed,
selv i de vesteuropæiske lande.
Bakterierne slår sig
ned på slimhinden i svælget, næsen eller struben, hvor de deler sig og
udskiller et giftstof, toksin. Bakterien og toksinet ødelægger slimhinden, så
der opstår en svær halsbetændelse og der dannes tykke belægninger. De
membranagtige belægninger i halsen kan løsne sig og blokere luftvejene, så der
opstår åndenød og eventuelt kvælningsanfald. Bakteriens giftstof trænger ind i
kroppen og kan yderligere medføre skade i hjertet og nervesystemet.
|
Hvorfor får man difteri?
Sygdommen smitter ved, at dråber fra næsen eller svælget spredes
fra person til person, for eksempel ved
hoste og nys. Man kan få sygdommen,
hvis man ikke er beskyttet af antistoffer (i Danmark opnås antistoffer ved
vaccination). Bakterien kan godt overføres fra en person, der ikke har tegn på
sygdom, en såkaldt 'rask smittebærer'.
|
Hvor findes difteri?
Bakterien kan findes overalt, men det er især i fattige og
tætbefolkede områder, hvor ikke alle har fået
difterivaccination, at sygdommen har
mulighed for at sprede sig. I begyndelsen og midten af 1990’erne blev mere end
50.000 mennesker syge af difteri i Rusland og i de baltiske lande. De senere år
har der tillige været mindre epidemier i Sydøstasien.
I Danmark og andre vestlige lande er sygdommen meget sjælden.
Der har ikke været epidemier siden 1940’erne, hvor difterivaccination blev
indført. Men enkelte tilfælde vil kunne ses, fordi en mindre del af
befolkningen ikke er fuldt vaccineret, og der kan importeres difteri fra
udlandet. I Danmark er der senest konstateret difteri hos to voksne søskende i
1998. Den ene, der ikke var vaccineret som barn, døde før sygdommen blev
konstateret.
|
Hvordan føles sygdommen?
-
Inkubationstiden (den tid det tager fra en person er smittet
til sygdommen bryder ud) er oftest to til fem dage.
-
Lokale symptomer består er halssmerter, hoste og besvær med at
trække vejret.
-
Almene symptomer viser sig ved let
temperaturforhøjelse, slaphed og
mathed.
-
Der kan i anden til sjette sygdomsuge ses påvirkning af hjertet
og nervesystemet i form af lammelser. I værste fald kan det føre til
forstyrrelser i hjertets rytme med
risiko for hjertestop.
-
Dødeligheden er høj i fattige lande, op mod 30 - 40 procent. I
vestlige lande er der en dødelighed på omkring 5-10 procent, især fordi
sygdommen er sjælden og i starten kan forveksles med andre infektioner, hvorfor
behandlingen ikke indledes i tide.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå sygdommen?
Den vigtigste måde at undgå at få sygdommen på er ved
vaccination. Alle børn i Danmark
tilbydes rutinemæssigt fire vaccinationer mod difteri i
børnevaccinationsprogrammet. Børn får difterivaccine
sammen med stivkrampe-, kighoste- hæmophilus influenzae type B-, polio- og
pneumokokvaccine i tre til fem og 12 måneders alderen. Difterivaccinen gives
igen i femårs alderen. Herefter regnes barnet for at være beskyttet i
yderligere mindst 10 år.
Skal man rejse i udlandet, anbefales det mange steder at sikre
beskyttelsen ved en ny difterivaccination hvert 10 år. På skadestuer, hvor en
person får en stivkrampevaccine på grund af et sår, gives der samtidig
difterivaccine i en kombineret
di-tek-vaccine.
|
Hvordan stilles diagnosen?
Der foretages en
podning fra halsen,
og bakterien findes herefter ved en såkaldt
dyrkning i
laboratoriet eller ved påvisning af DNA fra bakterien ved den såkaldte
PCR-metode.
|
Udsigt for fremtiden
Såfremt behandlingen indledes hurtigt, kan kvælningsfare undgås,
og der er større muligheder for, at bakterien kan udryddes hos patienten, og at
giftstoffet ikke får lov at virke på hjertet eller nervesystemet. Der kan ses
langtidsfølger i form af lammelser, specielt i ansigtet og den bageste del af
ganen samt forstyrrelser i hjerterytmen, der kan kræve vedvarende medicinsk
behandling. På verdensplan vil sygdommen difteri formentlig blive svær at
udrydde, blandt andet fordi bakterien ligesom
kighostebakterien vil
kunne spredes også blandt vaccinerede og raske personer, uden at det opdages,
at personerne har bakterien i svælget. Man kan ikke regne med at være
beskyttet, selvom man har haft sygdommen og skal derfor vaccineres
bagefter.
|
Hvordan behandles sygdommen?
Der gives et såkaldt antitoksin, der skal modvirke bakteriens
giftstof. Herudover gives antibiotika for at udrydde selve bakterien. Den syge
skal holdes isoleret og kunstig vejrtrækning med respiratorbehandling bliver
ofte nødvendig. Der skal samtidig foretages undersøgelse af de personer, den
syge har været i kontakt med. De tilbydes vaccination og forebyggende
behandling med
antibiotika, hvilket sker i et
samarbejde mellem embedslægen og hospitalet.
|
Hvilken medicin kan anvendes?
Behandlingen er en specialistopgave og foregår på
hospital.
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Medicinsk Kompendium , 15. udgave
WHO hjemmeside om difteri:
www.who.dk
Medical Mikrobiology, 3th edition.
|
Original tekst af Anne-Marie Plesner, afdelingslæge og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Sidst opdateret: 28.10.2008
|
| |
|
knæ - ben der ekser under en... 