Fransk rosen er en akut opstået hudlidelse som forsvinder af
sig selv igen.
Hvordan får man Fransk rosen?
Man kender ikke den nøjagtige årsag til at Fransk rosen
opstår. Meget tyder på, at hudlidelsen er en reaktion i huden efter en
virusinfektion.
Hvad er tegnene på Fransk rosen?
Udslættet starter som regel med en enkelt rødlig og let
skællende plet på huden. Denne plet betegnes primær medaljon. Primær
medaljonen kan ses op til et par uger, før det egentlige udslæt starter. Det
mere udbredte udslæt, som opstår efter fremkomst af primær medaljonen,
sidder på kroppen og lidt ud på overarmene. Det område kalder man t-shirt
området. Nogle gange bliver udslættet dog mere udbredt. Der kan være få
eller mange pletter. Pletterne er rødlige og let skællende. Primær
medaljonen er som regel den plet, der er størst, og den kan være op til flere
centimeter i diameter. Udslættet kan være kløende.
Hvem er i særlig risiko?
Hudlidelsen er mest almindelig hos unge, men kan ses i alle
aldersklasser.
Gode råd
Man skal undgå overdreven brug af vand og sæbe, som kan
irritere huden. Sollys kan ofte mindske kløen og bringe udslættet i
ro.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen kan som regel stilles ved at lægen ser på
hududslættet, og hvorledes det involverer huden svarende til t-shirt området.
Hvis udslættet ikke er helt typisk, kan det være nødvendigt at tage en
vævsprøve fra huden.
Mulig forværring
Overdrevent brug af vand og sæbe kan forværre
udslættet.
Udsigt for fremtiden
Udslættet forsvinder af sig selv i løbet af en-to måneder.
Som regel har man kun Fransk rosen en gang i livet, men hos enkelte kan
hudlidelsen komme igen.
Hvordan behandles Fransk rosen?
Som regel behøves ingen behandling. Hvis kløen er meget
udtalt, kan man behandle udslættet med binyrebarkhormoncreme eller med
lysbehandling.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.