 | |
Af Finn Trunk
Black, professor, overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling
|
Hvad er fugleinfluenza?
Fugleinfluenza er betegnelsen for sygdom hos fugle forårsaget af
forskellige influenzavirus. Normalt bliver fugle ikke særligt syge, men visse
typer
virus især dem, der
indeholder betegnelsen H5 og H7, er farligere end andre, de smitter mere og
slår ofte fuglene ihjel, især hønsefugle. Andefugle og andre trækfugle angribes
også ofte, men kun få dør. Det er set at også andre dyr, som for eksempel svin
og medlemmer af kattefamilien kan smittes med fugleinfluenzavirus.
|
Hvordan smitter fugleinfluenza?
Normalt smitter fugleinfluenza ikke mennesker, men de særlige
smitsomme og omtalte H5N1 (1997 og fra 2003 i Asien) og H7N7 (2003 i Holland)
har smittet mennesker.
På verdensplan er er knap 100 personer døde af fugleinfluenza ud
af de cirka 180 personer, der har fået fugleinfluenza, men på grund af risikoen
for mutationer (ændringer i
arvemassen) og dermed en pandemi
(verdensomspændende epidemi), har disse ret få tilfælde påkaldt sig megen
opmærksomhed. Denne er heller ikke blevet mindre af informationen om de mange
millioner fugle, man har måttet slå ihjel i forebyggelsesøjemed.
Fugleinfluenza smitter kun fra dyr til menneske ved tæt kontakt.
Virus udskilles i store mængder i afføringen og i vævsvæsker som spyt, men
findes også i blodet. Derfra skal virus indåndes eller i munden på den ene
eller anden måde. Virus kan overleve i omgivelserne i dage til uger. Der er
ganske få og ikke helt sikre beretninger om smitte med H5N1 virus mellem to
mennesker, men aldrig videre.
For at H5N1 virus skal kunne være årsag til en pandemi skal det
mutere, så det bliver i stand til at smitte fra menneske til menneske. Denne
mutation kan foregå på forskellig måde og både hos mennesker, svin og fugle.
Normale influenzaepidemier, som forårsages af menneskevirus og
ligner de virus, vi har set tidligere, men som er ændret en smule, så vores
antistoffer kun delvist dækker, medfører kun få dødsfald og hovedsageligt
blandt ældre og svækkede personer. Hvis arvemassen og dermed virus ændres så
meget, at vores antistoffer slet ikke dækker, og virus samtidigt er meget
smitsomt, så får man en pandemi, og det er det man frygter, hvis H5N1 virus
muterer.
|
Hvordan føles symptomerne?
Symptomerne ved fugleinfluenza ligner dem, man har ved
almindelig influenza
med feber, træthed, hovedpine og ondt i led og muskler. Men fugleinfluenza
giver meget hyppigere svær virus-lungebetændelse, og det er især det,
patienterne dør af. Der er nu konstrateret et enkelt tilfælde af H5
fugleinfluenza i Danmark, men med mindre man har været i kontakt med syge
fugle, skal man opføre sig, som man plejer, hvis man får
influenzasymptomer.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå fugleinfluenza?
Hvis fugleinfluenza, som den forekommer lige nu, skal komme til
Danmark, må det ske enten ved import af smittede fugle, trækfugle der er
smittede, eller mennesker der er smittede udenlands, mest sandsynligt i Asien.
Det er derfor især personer, som fjerkræavlere og dyrlæger og
andre, som har tæt kontakt med fugle, der skal tage deres forholdsregler med
mundbind, handsker og god hygiejne. Indtagelse af fjerkræ, der er veltilberedt,
udgør ikke nogen smitterisiko.
Når man rejser, især i områder hvor der er konstateret
fugleinfluenza, eller når man bevæger sig rundt i naturen, skal man så vidt
muligt undgå kontakt med fugle. Gå aldrig på fjerkræmarked i Asien og rør ikke
ved døde fugle.
Dog er det vigtigt at understrege, at smittefaren for mennesker
i det hele taget er meget lille. Fødevarestyrelsens primære råd til mennesker,
der uforvarende har rørt ved en død fugl eller dens efterladenskaber (også
fjer), er at vaske hænderne i sæbe. Sæbe ødelægger nemlig fugleinfluenzavirus.
Læs eventuelt mere om forholdsregler ved at klikke på de indsatte links under
’Læs mere’.
|
Hvordan behandles fugleinfluenza?
Der findes ikke i øjeblikket en behandling, der kan kurere
fugleinfluenza eller andre influenza-typer. Der findes to slags medicin, der
har vist virkning mod fugleinfluenza og almindelig influenza, i hvert fald i
reagensglas og i dyreforsøg.
Oseltamivir (Tamiflu i Danmark), der sælges som tabletter og
Zanamivir (Relenza, nu afregistreret i Danmark), der inhaleres. Ved almindelig
influenza mildner begge stoffer sygdomsforløbet og afkorter det med cirka et
døgn forudsat, man starter inden for 48 timer. Effekten er bedre jo tidligere
man starter behandlingen.
De to andre influenzamidler Amantadin og Rimantadin kan ikke
bruges ved fugleinfluenza. De to aktive stoffer kan bruges forebyggende med en
beskyttende effekt på 70-80 procent. Hvis man har været udsat for smitte, eller
hvis man skal foretage sig noget, der indebærer smitterisiko, skal stoffet så
gives, så længe risikoen foreligger eller mindst syv dage efter udsættelse for
smitte.
En influenzaepidemi varer normalt fra et til tre måneder,
hvorfor man i den situation altså skal dækkes ind i hele perioden, hvilket kun
kan være rimeligt for sundhedspersonale og lignende i betragtning af en del
bivirkninger og en høj pris samt mangel på de aktive stoffer.
Alt i alt bør man ikke indtage disse stoffer uden at have
snakket med lægen. En del af de patienter, der blev syge i Asien fik behandling
med Oseltamivir (Tamiflu), men ikke med nogen sikker effekt. Men det formodes,
der er nogen effekt ved meget tidlig behandling.
I Danmark bør patienter, der mistænkes for at have
fugleinfluenza, indlægges på hospitalet, hvor de kan isoleres og få optimal
pleje og behandling af eventuelle komplikationer, som for eksempel
lungebetændelse.
Desværre ved man allerede nu, at H5N1 virus kan udvikle resistens
(modstandsdygtighed) mod Tamiflu. Endnu en grund til at kun lægen skal
bestemme, hvornår Tamiflu skal bruges.
|
Vaccination
Der findes endnu ingen vaccine mod fugleinfluenzavirus, der kan
smitte mellem mennesker af den simple grund, at man endnu ikke kender virus (og
faktisk ikke ved, om det nogensinde kommer). Men flere medicinalfirmaer er
allerede ved at afprøve en vaccine, der skal beskytte mod smitte fra fugle til
mennesker med H5N1.
Almindelig influenzavaccination beskytter ikke mod
fugleinfluenza. Hvis virus muterer ved man ikke, om den kunne give nogen
beskyttelse, hvorfor man alligevel anbefaler det til rejsende til områder, hvor
der er konstateret Fugleinfluenza.
Man regner med, at det vil tage tre til seks måneder fra det
muterede virus opdages, til man kan have en effektiv vaccine til store
befolkningsgrupper. Derfor har den danske stat lavet en beredskabsplan, hvor
der, ud over indkøbet af Tamiflu, er lavet aftaler med firmaer, der står klar
til at forsyne Danmarks befolkning med en vaccine mod fugleinfluenza.
|
Anden behandling
Der findes ikke anden behandling end Tamiflu og almindelig
understøttende behandling af symptomer og eventuelle komplikationer.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod influenzavirus
|
|
|
Sidst opdateret: 16.03.2006
|
| |
|
