Annonce

Fugleinfluenza

Hvad er fugleinfluenza?

Fugleinfluenza (avian influenza på engelsk) er betegnelsen for sygdom hos fugle forårsaget af forskellige influenzavirus. Normalt bliver fugle ikke særligt syge, men visse typer af virus , især dem der indeholder betegnelsen H5 og H7, er farligere end andre. Disse typer smitter mere og slår ofte fuglene ihjel, især hønsefugle og andefugle som jo opdrættes i landbrug over hele verden. Trækfugle og måger inficeres ofte og ligeledes rovfugle, som spiser disse fugle. Kun få af fuglene dør af infektionen.

Det er set at også andre dyr, som for eksempel svin og medlemmer af kattefamilien kan smittes med fugleinfluenzavirus.

Hvordan smitter fugleinfluenza?

Normalt smitter fugleinfluenza ikke mennesker, men de særligt smitsomme og omtalte H5N1 (1997 og fra 2003 i Asien) og H7N7 (2003 i Holland) har smittet mennesker. H5N1 er farlig for mennensker, mens H7N7 ikke er særlig farlig.

På verdensplan (2003- marts 2013) er 622 mennesker blevet smittet med H5N1 fugleinfluenza og 371 af dem er døde af infektionen. I de fleste tilfælde er smitten overført fra syge dyr til mennesker, der var tæt på dyrene, men i enkelte tilfælde er der også set smitte fra syge mennesker til familiemedlemmer, som var meget tæt på den syge. Smitterisikoen er således ringe, men på grund af risikoen for mutationer i virus (ændringer i arvemassen ) som det eksperimentelt er eftervist i dyreforsøg, kan smitteevnen fra mennesker til mennesker øges og dermed kan en pandemi (verdensomspændende epidemi) måske opstå. Derfor har disse ret få tilfælde af menneske-til-menneske smitte påkaldt sig megen opmærksomhed. Denne er heller ikke blevet mindre af informationen om de mange millioner fugle, man har måttet slå ihjel i forebyggelsesøjemed.

Fugleinfluenza smitter kun fra dyr til menneske og fra menneske til menneske ved tæt kontakt, da H5N1 virus kun kan inficere cellevæv langt nede i vores lunger og ikke i næse-svælg. Virus udskilles i store mængder i dyrenes afføring og i vævsvæsker som spyt, men findes også i blodet. Derfra skal virus indåndes i meget små dråber, eller små partikler fra dråberne, for at nå ned helt i lungerne.

Mutationerne i virus kan foregå på forskellig måde og både i inficerede mennesker, svin og fugle, men det farligste er mutationer opstået hos mennesker, hvor H5N1 så tilpasses vores luftveje, så det lettere smitter. Derfor søges et hvert tilfælde af H5N1 hos mennesker isoleret og grundigt undersøgt, hvilket kan være svært i de lande hvor virus forekommer. For tiden findes H5N1 infektioner hos mennesker i Egypten, Indonesien, Kina, Cambodia og Bangladesh.

Hvordan føles symptomerne?

Symptomerne ved fugleinfluenza ligner dem, man har ved almindelig influenza med feber, træthed, hovedpine og ondt i led og muskler. Men fugleinfluenza giver meget hyppigere svær virus-lungebetændelse, og det er især det, patienterne dør af. Der er konstateret tilfælde af H5N1 fugleinfluenza i Danmark for nogle år siden, og observationszoner blev etableret på Fyn og Sjælland, men ingen mennesker blev smittet.

Hvad kan man selv gøre for at undgå fugleinfluenza?

Hvis fugleinfluenza, som den forekommer nu, igen skal komme til Danmark, må det enten ske ved import af smittede fugle, trækfugle der er smittede, eller mennesker der er smittede udenlands.

Det er derfor især personer, som fjerkræavlere og dyrlæger og andre, som har tæt kontakt med fugle, der skal tage deres forholdsregler med mundbind, handsker og god hygiejne.

Der er ingen smitterisiko ved at spise fjerkræ, der er veltilberedt, det vil sige gennemkogt eller gennemstegt, da virus bliver ødelagt ved opvarmning.

Når man rejser, især i områder hvor der er konstateret fugleinfluenza, eller når man bevæger sig rundt i naturen, skal man så vidt muligt undgå kontakt med fugle. Gå aldrig på fjerkræmarked i Asien og rør ikke ved døde fugle.

Dog er det vigtigt at understrege, at smittefaren for mennesker er meget lille. Sundhedsstyrelsens primære råd til mennesker, der uforvarende har rørt ved en død fugl eller dens efterladenskaber (også fjer), er at vaske hænderne i sæbe eller bruge alkohol-desinfektionsmidler, som begge er meget effektive overfor H5N1 og andre influenzavirus. .

Hvordan behandles fugleinfluenza?

Der findes to slags medicin, der har vist virkning mod fugleinfluenza og almindelig influenza.

Tamiflu (Oseltamivir) der sælges som tabletter samt Relenza (Zanamivir) der inhaleres. Ved almindelig influenza mildner begge stoffer sygdomsforløbet og afkorter det, forudsat at man starter inden for 48 timer. Effekten er bedre, jo tidligere man starter behandlingen.

De to aktive stoffer kan også bruges forebyggende. Hvis man har været udsat for smitte, eller hvis man skal foretage sig noget, der indebærer smitterisiko, skal stoffet gives, så længe risikoen foreligger eller mindst syv dage efter udsættelse for smitte.

I Danmark bør patienter, der mistænkes for at have fugleinfluenza, indlægges på hospitalet, hvor de kan isoleres og få optimal pleje og behandling af eventuelle komplikationer som for eksempel lungebetændelse .

Kan man vaccinere mod fugleinfluenza?

Der er fremstillet forsøgsvacciner for at beskytte mennesker og dyr mod H5N1 infektion. Almindelig influenza-vaccination beskytter ikke mod fugleinfluenza. Hvis virus muterer, ved man ikke, om den kan give nogen beskyttelse, hvorfor man alligevel anbefaler det til rejsende til områder, hvor der er konstateret fugleinfluenza.

Man regner med, at det vil tage tre til seks måneder fra det muterede virus opdages, til man kan have en effektiv vaccine til store befolkningsgrupper. Derfor har den danske stat lavet en beredskabsplan, hvor der, ud over indkøbet af Tamiflu, er lavet aftaler med firmaer, der står klar til at forsyne Danmarks befolkning med en vaccine mod fugleinfluenza.

Findes der anden behandling?

Der findes ikke anden behandling end Tamiflu og Relenza samt almindelig understøttende behandling af symptomer og eventuelle komplikationer.

Læs mere

Du kan læse mere om fugleinfluenza på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og på den nye fælles portal om fugleinfluenza www.fugleinfluenza.com .

Sidst opdateret: 05.04.2013

Medicin som kan anvendes