 | |
Af Tune Ipsen, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi
|
Hvert nytår kommer mange danskere til skade på grund af
lemfældig omgang med fyrværkeri. Skaderne kan betyde handicap for livet. Men de
fleste glemmer alvoren, når champagnen flyder og nytåret skal skydes ind.
Nedenunder kan du se, hvor galt det kan gå. Der er også gode råd at hente, hvis
du vil starte det nye år med hænder og øjne i god behold.
|
Fyrværkeriskader rammer især øjne og hænder
Fyrværkeriskader er typisk brandsår eller sår på grund af
trykbølgen fra fyrværkeriet. Andre skader er fremmedlegemer i hud, underhud og
øjne samt skader på hørelsen.
Skaderne afhænger af fyrværkeritypen, men de alvorlige skader,
som kræver indlæggelse, rammer oftest hænder og øjne. Halvdelen af de alvorlige
skader går ud over hænderne: Typisk er det amputation af en eller flere fingre,
bortsprængning af større del af hånd eller underarm.
Øjenskader er de næsthyppigste, idet
hver tredje alvorlige skade rammer øjnene. Næsten hvert år ses tilfælde af
fyrværkeriskader med dødelig udgang. Også skader på hørelsen er hyppige, men
registreres ofte først flere uger efter skaden på grund af susen for ørene,
tinnitus, og lignende. Det vides ikke
med sikkerhed, hvor mange der får varige høreskader.
|
Otte gode råd til at undgå fyrværkeri-skader
-
Undgå ulovligt fyrværkeri. Det er ikke er
kvalitetstestet.
-
Hold aldrig fyrværkeri i hånden. Det kan være det sidste, man
kommer til at bruge hånden til.
-
Fyrværkeri, der sprænger i hænderne, vil også påvirke hørelsen
og være til fare for øjnene.
-
Udnævn i god tid en ædru fyrværkerimester i familien eller
selskabet og lad ham eller hende stå for fyrværkeriet.
-
Brug beskyttelsesbriller
-
kast aldrig med fyrværkeri
-
gå aldrig tilbage til en fuser
-
oOpbevar fyrværkeri i en pose og ikke i lommen.
-
tag kun et stykke fyrværkeri ad gangen
-
affyr raketter fra et stativ eller rør som står fast.
|
Hvis skaden alligevel sker
Skyl det skadede område med koldt vand, og søg hjælp på
skadestuen, hvis der er åbent sår, dyb forbrænding eller øjenskader. Check også
www.fyrvaerkeri.dk, samt artiklen om
forbrændinger, hvis du vil vide
mere.
|
Hvem rammes af fyrværkeriskader?
Den typiske patient er en mand på 17-35 år. Mænd og drenge er 10
gange hyppigere ramt af disse skader. Når kvinder og piger skades er det ofte
som tilskuere eller forbipasserende. De er altså aldeles uskyldige ofre. Ifølge
statistik fra UAG (UlykkesAnalyseGruppen i Odense) kom næsten 600 personer til
skade med fyrværkeri i 1996. Tallet er heldigvis reduceret de sidste år således at 'kun' 359 kom tilskade sidste år på en måde så de valgte at opsøge en landets skadestuer. På
årsbasis er der cirka 550 tilskadekomne. Hver femte skade er så alvorlig, at
behandling må foregå under indlæggelse på hospitalet. Disse skader medfører
oftest varigt mén.
Nedenfor ses en statistik over fyrværkeriskader to dage omkring
nytårs aften i de sidste otte år år:
|
Hvilket fyrværkeri er skyld i skaderne?
Lovligt, godkendt fyrværkeri er ikke den største synder. I
mindst halvdelen af de alvorlige skader drejer det sig om ulovligt fyrværkeri.
Det ulovlige fyrværkeri er både det hjemmelavede og det ulovligt indførte.
Kanonslag er klart den største synder, idet halvdelen af de skader, der kræver
indlæggelse, skyldes kanonslag.
Forskellen i skader mellem mænd og kvinder kan også ses af de typer fyrværkeri, som har givet skaderne. Her vist med skader fra nytåret 1999/2000. Dette mønster er karakteristisk og ændrer sig kun meget lidt over årene.
 |
 |
| Fyrværkerityper skyld i ulykkerne for mænd
1999/2000. |
|
 |
| Fyrværkerityper skyld i ulykkerne for Kvinder
1999/2000. |
|
|
|
Hvad er fyrværkeri?
Fyrværkeri er pyrotekniske artikler, det vil sige artikler, der
indeholder stoffer, som er fremstillet med det formål at frembringe en effekt i
form af lys, lyd, varme, gas eller røg som resultat af en kemisk reaktion.
Fyrværkeri opdeles i henhold til Bekendtgørelse om Fyrværkeri i fire
kategorier:
| Kategori I |
Fyrværkeri til indendørs brug. (Knaldhætter,
hundepropper o.lign.) |
| Kategori II |
Fyrværkeri til udendørs brug forhandlet i
detailhandel. (Raketter, romerlys mv.) |
| Kategori III |
Festfyrværkeri til indendørs brug for professionelle
fyrværkere. |
| Kategori IV |
Festfyrværkeri til udendørs brug for professionelle
fyrværkere. |
Der findes en såkaldt positiv-liste på
www.pyroteknik.dk med cirka 2.500 godkendte
fyrværkeriartikler udarbejdet af Beredskabsstyrelsen. Hertil kommer et ukendt
antal ulovlige artikler som blandt andet kanonslag.
|
Hvorfor får man skader af fyrværkeri?
Fyrværkeriskaderne opstår oftest på grund af uforsigtig omgang
med fyrværkeri. Påvirkning af alkohol er formentlig medvirkende til mange
skader specielt 31. december.
En anden årsag kan være defekt fyrværkeri, hvor lunterne
brænder hurtigere end beregnet. Det gælder især de såkaldte strygere, som er
kanonslag med en tændsats, der skal stryges mod en tændstikæske for at
aktiveres. Tændsatsen er aldeles upålidelig, og hvis dette ulovlige fyrværkeri
har været udsat for stød og rystelser under transport, kan man ikke regne med,
at der er en passende forsinkelse fra antændelse til eksplosion. Denne form for
fyrværkeri kan eksplodere i samme sekund, det antændes.
Også lovligt fyrværkeri kan forårsage alvorlige skader. Raketter
der står usikkert i affyringsrampen kan give skader på hele kroppen. Læner man
sig ind over antændte romerlys og bomberør er der stor risiko for
øjenskader.
|
Hvordan føles skaderne?
Brandsår vil føles som en sviende fornemmelse i det forbrændte
område. De alvorligste forbrændinger, tredjegrads forbrændingerne, er dog
smertefrie (nerverne i huden er brændt bort), mens de omgivende mindre
forbrændte områder vil smerte. Håndskader efter bortsprængning af fingre vil
føles som en brændende fornemmelse, eventuelt en dunkende fornemmelse, som
efter minutter til timer vil overgå til en dyb smerte.
|
Hvad sker der på skadestuen?
På skadestuen vil sår blive renset og efterset og i nogle
tilfælde syet. Der vil eventuelt blive behandlet med antibiotika, og
stivkrampevaccinationen bliver genopfrisket, hvis det er nødvendigt. Ved større
skader kræves indlæggelse, som i nogle tilfælde kan være af længere varighed
(dage til uger). Ved store håndskader med bortsprængning af fingre, vil man
forsøge at genskabe blodcirkulation i fingrene, hvis man kan finde
dem.
En sådan operation kræver overflyttelse til Odense
Universitetshospital, Ortopædkirurgisk afdeling O, som er det eneste sted i
Danmark, hvor disse operationer foretages. Efterbehandlingen af disse skader er
langvarig og kræver flere indlæggelser og langvarig sygemelding. Der vil altid
være varige mén.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.12.2003
|
| |
|
Hjælper styrketræning