 | |
Af Torben Nathan, læge og Ove Schaffalitzky de Muckadell, professor dr. med. speciallæge i mave-tarmsygdomme
|
Hvad er galdesten?
Galdesten er millimeter til få centimeter store. De dannes
hovedsageligt i galdeblæren. Galdesten i galdeblæren giver som regel ikke
symptomer. Hvis en galdesten derimod kiler sig fast i udløbsgangen fra
galdeblæren, opstår der mavesmerter. Disse smerter kaldes galdestensanfald.
Galdesten består hyppigst af en kombination af
kolesterol, kalk og
galdefarvestoffer. I Danmark får cirka hver femte kvinde og hver tiende mand
galdesten. Kønsforskellen falder med alderen. Man mener, at den store hyppighed
af galdesten i den vestlige verden skyldes kostvaner og levestil.
Der er en fin balance i galden mellem
kolesterol og andre bestanddele i
galden. Hvis koncentrationen af kolesterol bliver for stor i forhold til de
øvrige bestanddele, bliver galden overmættet. Kolesterolet udfældes som
krystaller, der herefter danner sten. Nogle få danner sten på grund af øget
nedbrydning af blodceller eller betændelse i galdevejene.
|
Hvem får galdesten?
Alle kan få galdesten. Det er dog sjældent hos børn og unge.
Hyppigheden stiger med alderen.
|
Hvordan føles galdesten?
Cirka to ud af tre, der har galdesten, mærker aldrig noget til
dem. Cirka en trediedel af dem, der har galdesten, får på et
tidspunkt:
Galdestensanfald (hyppigst)
Anfaldsvise smerter i mellemgulvet eller under ribbenene på
højre side. Ved anfaldet tiltager smerterne gennem den første times tid og er
herefter konstante. Der kan være udstråling af smerterne til højre skulder
eller skulderbladet. Smerterne kan være ledsaget af svedudbrud, kvalme og
eventuelt opkastning. Anfaldet varer fra nogle minutter op til 2-3 timer.
Herefter svinder anfaldet atter. Anfaldenes hyppighed er individuel. Anfaldene
kan udløses af fødeindtagelse. Galdestensanfald kan være svære at skelne fra
andre typer smerter blandt andet:
irritabel tyktarm,
sure opstød,
spiserørskatar, mavesår,
rygproblemer,
hjertesmerter,
lungebetændelse,
nyresten
Galdeblærebetændelse (sjældent, men alvorligt
symptom)
Vedvarende smerter som ved galdestensanfald, der er ledsaget
af feber. Smerterne flytter sig efterhånden til et område, som befinder sig
under ribbenene på højre side. Maven er øm i dette område. Galdeblærebetændelse
kan i sjældne tilfælde ses uden, at man har galdesten. Man bør søge
læge.
Gulsot og galdevejsbetændelse (sjældent, men alvorligt
symptom)
Tiltagende gulfarvning af det hvide i øjnene og af huden. Der
vil også være lys afføring og mørk urin. Ofte har der forinden været symptomer
som ved et galdestensanfald. Feber med kulderystelser er udtryk for, at der er
tilkommet galdevejsbetændelse, og man bør straks søge læge.
|
Hvad er faresignalerne?
-
Pludselige kraftige mavesmerter, som man ikke kender eller
tidligere har fået undersøgt.
-
Galdestensanfald, der varer længere end tre-fire
timer.
-
Galdestensanfald med kulderystelser og feber.
-
Gulsot samt gul/hvid afføring og mørk urin.
|
Hvad kan man selv gøre?
Ved galdestensanfald, der ligner noget, man har oplevet før, kan
man tage smertestillende håndkøbsmedicin. Eventuelt kan man lægge noget varmt
på maven (pas på skoldning af huden).
Som forebyggelse kan man:
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægeundersøgelse for at afklare arten af mavesmerter. Hvis der
er tegn på galdestensanfald, bestilles en
ultralydsscanning af maveregionen
Denne undersøgelse er meget sikker til at påvise sten i galdeblæren.
|
Øvrige typer af galdestenssygdomme
Kræver oftest hospitalsindlæggelse, hvor forskellige typer
undersøgelser udføres: Ultralydsscanning og eventuelt
MR-scanning af maveregionen. Ved
mistanke om sten i galdegangen udføres røntgen af galdevejene med kontraststof
via en
mavekikkertundersøgelse (ERCP). Med
denne metode kan man påvise galdestenene og fjerne dem.
|
Hvordan behandles galdesten?
Tilfældigt fund af galdeblæresten, hvor man ikke har haft
galdestensanfald, skal ikke behandles.
Galdestensanfald
Hvis man ikke tidligere har haft anfald, bør man undersøges af
en læge ved pludselige kraftige mavesmerter. Lægen vil ofte supplere med
smertebehandling udover det, man selv har startet (smertestillende
håndkøbsmedicin og lokal varme). Galdestensanfald behandles ved at galdeblæren
fjernes. Dette foregår oftest med en såkaldt kikkertoperation. Operationen er
skånsom og efterlader kun små ar. Undertiden må man anvende en traditionel åben
operation. Her må man lave et større snit i huden. Operationen for galdesten er
en sikker procedure. Ved kikkertoperationen er der dog en lille risiko for at
beskadige galdevejene. Dette kan være problematisk. Lægen skal derfor være
omhyggelig med at vurdere begrundelsen for operation og hvilken operationstype,
der egner sig bedst til den enkelte patient.
Galdeblærebetændelse
Kræver akut indlæggelse på hospitalet. Behandles med
antibiotika samt operation, hvor galdeblæren fjernes.
Gulsot som følge af galdesten
Kræver akut hospitalsindlæggelse. Hvis der er infektion,
behandles med antibiotika. Gulsoten behandles ved hjælp af en særlig
mavekikkertundersøgelse (ERCP). Fra
denne mavekikkert kan man med forskellige instrumenter undersøge galdevejene.
Samtidig kan man fjerne de galdestene, der stopper galdeudløbet. Oftest udvides
galdeudløbets lukkemuskel med et lille snit. Undertiden kan stenene ikke
umiddelbart fjernes. I stedet anbringer man et lille plastikrør ved siden af
stenene, så galden kan komme ud.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.12.2000
|
| |
|
Hjælp til svar 
