 | |
| Godartede knuder i brysterne |
|
|
Opdateret af Niels Kroman, overlæge
dr. med. speciallæge i brystkirurgi
|
Brystkræft er med rette en frygtet sygdom, som ganske
overskygger det faktum, at langt de fleste brystknuder, der opdages i brystet,
er godartede. Der findes forskellige ret hyppige årsager til knudedannelse i
brystet. De hyppigste årsager er fibroadenomer, cyster og
fibroadenomatose.
|
Fibroadenomer
Et fibroadenom er en knude i brystets støttevæv kaldet bindevæv.
Det er ikke selve kirtelvævet, men det væv, der ligger omkring kirtlerne, der
danner knuden, og derfor er der ikke en øget risiko for, at der udvikles kræft
i et fibroadenom. Knuden ses hyppigst hos unge kvinder op til 35 års alderen.
Knuden kan ofte blive mindre af sig selv igen. Den skal derfor kun fjernes,
hvis den bliver stor eller af anden årsag generer. Diagnosen stilles med
ultralydsundersøgelse og vævsprøve (biopsi).
|
Cyster
Cyster (glatte svulster, der indeholder væske) kan - hvis de
bliver store - også føles tydeligt. Også cyster bør undersøges nærmere (med
mammografi og ultralydsundersøgelse), og eventuelt kan cysten tømmes for væske.
Nogle gange må cysten tømmes flere gange, men det er sjældent nødvendigt at
foretage operation. Cyster er hyppigst fra 30 års-alderen frem til
overgangsalderen.
|
Fibroadenomatose
Fibroadenomatose er en diffus bindevævsdannelse, der kan gøre
brystet meget ujævnt at føle på. Både cyster og fibroadenomatose opstår hos
kvinder inden overgangsalderen på grund af de gentagne hormonsvingninger,
brystet påvirkes af via menstruatiuonscyklus. Igennem hver cyklus bygges der
lidt væv op, og der brydes lidt væv ned. Hvis der ikke er fuldstændig balance i
denne proces, kan der ophobes bindevæv i brystet. Således er disse forandringer
hyppigere hos kvinder, der ikke har børn, sammenlignet med kvinder der har
mange børn. Forandringer forsvinder næsten altid efter overgangsalderen, hvis
ikke kvinden tager hormoner.
Fibroadenomatose kan være årsag til, at mange kvinder mere eller
mindre opgiver selvundersøgelse af brysterne, fordi det kan være svært at føle
det knudrede væv igennem og bedømme det, der føles. Det er en skam, fordi netop
selvundersøgelse er et meget vigtigt led i opsporing af brystkræft på et
tidligt tidspunkt. Ingen kender brysterne bedre end kvinden selv. Hun er vant
til at se dem, og hun bør også være vant til at føle på dem. Så vil hun også
være i stand til at mærke, om der sker ændringer i vævet.
Kvinden skal selvfølgelig ikke stille diagnoser eller bedømme,
om det, hun føler, er godt eller mistænkeligt. Hun skal gå til sin læge, hvis
der er kommet en ny forandring i brystet, så hun kan blive undersøgt yderligere
eventuelt ved en mammografi og ultralydsundersøgelse. Hvis kvinden har en knude
i brystet, bør hun kun blive undersøgt et sted, hvor man også kan foretage en
vævsprøve - oftest på et hospital.
|
Hvordan føles knuderne?
Godartede knuder kan vise sig ved:
-
smerter eller ømhed
-
spændingsfornemmelser i brysterne
-
hævelser af brysterne - især op mod menstruationen, efter
menstruationens begyndelse aftager spændingen hurtigt, og brystvævet bliver
lettere at føle på.
Hvis en kvinde føler på bryster med fibroadenomatose, kan hun
mærke områder med vekslende knudrede forandringer måske endda med fornemmelse
af små områder med afgrænset væske (cyster) eller fastere områder, som kan være
meget vanskelige at vurdere.
|
Hvad kan jeg selv gøre?
Da den eneste sikre metode til at undgå godartede knuder i
brystet er at få mange børn, er det svært at give et nemt råd til at undgå
disse forandringer i brysterne.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Ved udbredte forandringer med fibroadenomatose vil lægen
formentlig anbefale en mammografi og ultralydsundersøgelse.
Fibroadenomatose kan ikke fjernes. Men hvis generne er udtalte,
må man overveje medicinsk behandling. Det er den samme behandling, som man
anvender ved udtalte tilfælde af brystspænding med smerter. Det man kalder
cyklisk mastalgi. Der findes effektive midler, som kan dæmpe ubehaget, men
bivirkningerne ved behandlingen får mange til at holde op igen, før virkningen,
som først viser sig efter måneder, er indtrådt.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
P-piller
|
|
Original tekst af Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler
|
Sidst opdateret: 29.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
