 | |
| Infektionssygdomme under graviditeten |
|
|
Af Charlotte Floridon, læge, ph.d. i gynækologi og obstetrik, Odense
Universitetshospital og Niels Lund, speciallæge,
Gynækologisk Klinik, Middelfart
|
Hvad er en infektionssygdom i graviditeten?
Ved en infektionssygdom i graviditeten er der tale om smitte med
bakterier, virus eller parasitter. Det er dog langt de færreste
infektionssygdomme, som er fosterskadelige. Risikoen for gravide er altså meget
lille.
I Danmark vaccinerer man for at forebygge mange af de
fosterskadelige infektioner. Dette har heldigvis nedsat gravide kvinders risiko
for smitte ganske betydeligt.
|
Hvor farligt er det at blive smittet?
Smitte med fosterskadelige virus og bakterier i graviditeten kan
medføre
spontan abort,
medfødte misdannelser, åndssvaghed, nedsat fostervægt og dødfødsel. Oftest er
det mest farligt at blive smittet indenfor de første otte uger af graviditeten.
I Danmark er infektionssygdomme i graviditeten dog kun årsag til
cirka fem procent af alle de medfødte misdannelser.
De hyppigste årsager til medfødte misdannelser er
kromosomafvigelser i
graviditeten, medicin-, narkotika-, og alkoholindtagelse samt
arbejdsbetingede og miljømæssige faktorer.
|
Hvilke bakterier, vira og parasitter kan være farlige i
graviditeten?
-
Røde hunde også kaldet rubella er en
virus. I Danmark vaccinerer man mod røde hunde som led i
MFR-vaccinen. Røde hunde kan medføre
misdannelser og døvhed.
-
Mæslinger,
fåresyge og
skoldkopper. I Danmark vaccineres mod
mæslinger og fåresyge i
MFR-vaccinen. Disse sygdomme er ikke
forbundet med misdannelser.
-
Lussingesyge skyldes en virus kaldet
Parvovirus B 19. Parvovirus angriber især fosterets lever, som sørger for
bloddannelsen indtil cirka 18. graviditetsuge. Smitte med Parvovirus er derfor
mest skadelig i denne periode. Man vaccinerer ikke mod Parvovirus, og sygdommen
kan ikke behandles.
-
Cytomegalovirus (CMV) skyldes en virus, der kan give symptomer
som ved
kyssesyge. Oftest
forløber sygdommen dog uden symptomer. Man vaccinerer ikke mod CMV, og
sygdommen kan ikke behandles.
-
Toxoplasmose skyldes en parasit, som
overføres fra dyr for eksempel harer og katteafføring. Smitte med toxoplasmose
er meget fosterskadeligt og giver svære hjernemisdannelser. Der fødes mellem
fem og 10 børn årligt, som er skadet af Toxoplasmose. Man vaccinerer ikke mod
det.
-
Kighoste skyldes bakterier. Denne
sygdom giver sjældent problemer i Danmark, da der vaccineres mod sygdommen i
barnets første leveår.
-
Herpes skyldes en seksuelt overført
virus, der giver små sår på skamlæberne og nogle gange i skeden. Barnet smittes
gennem fødselsvejen, hvilket sker i cirka ét ud af 5.000 fødsler, men langtfra
alle smittede børn får en efterfølgende alvorlig infektion. Smitte kan undgås
ved, at man laver kejsersnit. Man vaccinerer ikke mod herpes.
-
Leverbetændelse også kaldet hepatitis
A, B og C. Det ses næsten kun hos narkomaner og indvandrere. Børn, som fødes af
kvinder med leverbetændelse, vaccineres umiddelbart efter fødslen for at undgå,
at de udvikler sygdommen. Man kan godt vaccinere kvinder mod leverbetændelse.
Det gør man kun, hvis der er tale om specielle udlandsrejser eller
sundhedspersonale i særlige risikogrupper.
-
Kønsvorter skyldes seksuelt overført
papillomavirus (HPV virus). Smitte af barnet er mistænkt for at kunne give
vorter på dets stemmebånd. Smitte forekommer uhyre sjældent, og man laver kun
kejsersnit ved meget svære udbrud hos moderen. Man vaccinerer ikke mod
papillomavirus. Gravide blive laser-behandlet, hvis der er tale om svære udbrud af
kønsvorter.En ny vaccine mod HPV virus vil forhåbentlig i fremtiden mindske
eller helt fjerne dette problem. Denne vaccine er nu godkendt i USA men ikke i
Danmark.
-
Streptokokker er bakterier, som også kan være en årsag til
skedebetændelse. Gruppen af
beta-hæmolytiske streptokokker kan medføre alvorlig, livstruende
blodforgiftning og hjernehindebetændelse hos den nyfødte. Bakterien findes
naturligt i skeden hos omkring en tredjedel af alle gravide, og det er meget
sjældent, at nyfødte smittes. Streptokokker kan i de fleste tilfælde behandles
med penicillin.
-
Syfilis skyldes en seksuelt overført
spirokæt-bakterie og ses ekstremt sjældent. Smitte medfører svære
fostermisdannelser eller fosterdød. Man vaccinerer ikke mod syfilis, men
sygdommen kan behandles med store doser penicillin.
-
Gonorré og
klamydia kan medføre øjenbetændelse
hos den nyfødte. Man vaccinerer ikke mod disse seksuelt overførte sygdomme, men
de kan behandles med antibiotika.
-
Hiv-virus og aids overføres i Danmark
til det nyfødte barn hos over 20 procent af de børn, der har en hiv-positiv
mor. Med ny medicinsk behandling kan smitten til det ventede barn reduceres til
under 1%. Antallet af smittede børn er de sidste år formindsket væsentligt på
grund af den nye intensive medicinske behandling af hiv-positive i Danmark. Man
tilråder oftest at en kvinde, der har hiv eller aids, føder ved et
kejsersnit. Dette
nedsætter risikoen for blodoverført smitte af barnet. Den nye intensive
medicinske behandling har imidlertid medført, at hiv-virus elimineres fra
blodbanen hos de fleste patienter. Derfor tillader man nogle steder, at
hiv-positive kvinder føder
ad naturlig vej, hvis man med sikkerhed kan påvise, at
de er medicinsk velbehandlede, og ikke har hiv-virus i blodet. Dette gøres for
at nedsætte risikoen for smitte af barnet, men også for det sundhedspersonale,
der skal operere de hiv-positive gravide. Der kræves dog yderligere forskning
inden for området før lægerne med sikkerhed kan afgøre, om det er mest sikkert
at føde naturligt eller ved kejsersnit. Man ved ikke, hvordan hiv-virus vil
reagere overfor den nye medicinske behandling på længere sigt, altså om der
udvikles modstandsdygtighed.
|
Hvordan finder man ud af, om man har været smittet?
Man kan få taget en blodprøve, som viser, om man har haft de
fleste af ovennævnte sygdomme. Det er dog vigtigt at understrege, at blodprøver
koster sundhedsystemet mange penge, og de tilbydes derfor kun i tilfælde, hvor
man har begrundet mistanke om smitte hos en gravid.
Ved en blodprøve undersøger man såkaldte specifikke antistoffer
mod den pågældende sygdom. Man kan derved undersøge, om den gravide tidligere
har været smittet og er immun over for sygdommen, eller om der er tale om en
pludseligt opstået infektion.
Hvis man er immun over for en sygdom som eksempelvis røde hunde,
betyder det, at man er beskyttet mod røde hunde-smitte resten af livet, enten
fordi man selv har haft røde hunde, eller fordi man er vaccineret. Man bliver
således ikke smittet med røde hunde, selvom man har været sammen med et sygt
barn. Det er ikke alle forældre, der lader deres børn vaccinere.
|
Er vaccinationer farlige under graviditeten?
Hvis man er gravid, skal som hovedregel passe meget på med
vaccinationer. Hvis man skal ud og rejse og skal have specielle vaccinationer,
skal man altid rådføre sig med sin egen læge eller vaccinationstjenesten på
Statens Serum Institut.
Nogle vacciner indeholder svækkede mikroorganismer, og disse
vacciner skal som hovedregel ikke gives til gravide.
I Danmark startede man med
MFR-vaccine først i 1990'erne. Derfor
vil det endnu ikke være alle voksne gravide kvinder, der er immune over for
smitte med røde hunde. Alle kvinder over 18 år tilbydes vaccine med røde hunde,
hvilket mange heldigvis også benytter sig af. Røde hunde-vaccine indeholder
levende, svækket virus og bør ikke gives til gravide. Vaccination af en kvinde,
som ikke ved hun er gravid, betyder dog ikke, at graviditeten skal
afbrydes.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Paraplyvaccine
Di-Te-Ki-Pol vaccine
Creme til behandling af herpes
Penicilliner og andre antibiotika
Vaccine mod smitsom leverbetændelse type A
Vaccine mod smitsom leverbetændelse type B
Middel til behandling af smitsom leverbetændelse type B
Middel til behandling af smitsom leverbetændelse type B
Middel til behandling af smitsom leverbetændelse type B
|
|
|
Sidst opdateret: 10.10.2005
|
| |
|
Jeg vil være med - igen 
