 | |
Af Niels Høiby,
professor, overlæge, dr. med. i klinisk mikrobiologi
|
Hvad er influenza A?
 |
|
Har du influenza?
Så vil gerne vide det. I samarbejde med med DR Sundhed og
Statens Serum Institut undersøger vi, hvor omfattende influenza-epidemien
egentlig bliver.
Har du haft influenza i løbet af efteråret, eller kæmper du
med sygdommen nu, så vær med i optællingen, og
udfyld spørgeskemaet
her.
|
|
|
Influenza er en virussygdom, som giver
ømhed i muskler og led, hovedpine, hoste og feber mellem 38 og 40 grader.
Influenzaen skyldes et
virus, hvor
arvematerialet er RNA, der er fordelt på 8 særskildte segmenter. RNA er
ustabilt, hvorfor mutationer (det vil sige ændringer i
arvemassen) hyppigt opstår.
Influenzavirus indeholder to vigtige komponenter på overfladen,
der kaldes H og N, og som forekommer i mange typer, idet de 16 forskellige H og
9 forskellige N komponenter kan kombineres på mange forskellige måder. De er
afgørende for infektionen, og antistoffer mod dem medfører immunitet mod
influenza.
|
Influenza - hyppig blandt svømme og vadefugle
Influenza forekommer naturligt blandt svømme- og vadefugle, som
udskiller store mængder virus med afføringen uden som regel at være syge. Nogle
influenzatyper er dog farligere for fugle og kan medføre massedød blandt dem
(for eksempel
fugleinfluenza).
Influenzavirus skal bindes til sialinsyremolekyler (receptorer =
sukkerholdige proteiner) i slimhinden i vores luftveje for at kunne forårsage
infektion. Fuglenes receptorer har en såkaldt 2,3 binding til sukkerdelen af
sialinsyremolekylet, mens menneskets receptorer i slimhinden i næsen og i
svælget har en 2,6 binding og kun dybt nede i lungerne findes områder med 2,3
binding. Derfor smitter fugleinfluenza, som kun bindes til 2,6 receptorer,
meget vanskeligt mellem mennesker.
|
|
|
Influenza A - følg udviklingen
|
|
|
Hvordan bliver influenza A smitsom mellem mennsker?
Influenza, der regelmæssigt forårsager epidemier hos mennesker
bindes kun til 2,6 receptorer, og de er meget smitsomme mellem mennesker, da de
spredes med hoste og nys og kan overleve et stykke tid i omgivelserne og på
hænderne, hvorfra de så kan føres ind i luftvejene.
|
Hvordan opstod den nye type influenza fra svin?
Svin har både 2,3 og 2,6 bindinger og de er derfor modtagelige
både for fugleinfluenza og for menneskeinfluenza. Influenza fra fugle og fra
mennesker giver regelmæssigt infektioner med sygdom til følge og sommetider død
hos svin. Under en sådan dobbeltinfektion kan der ske en sammenblanding
(rekombination) af arvemateriale (RNA segmenterne) fra fugle- og
menneskeinfluenza, så helt nye influenzatyper opstår, som der ikke findes
immunitet mod hos mennesker. I sådanne tilfælde kan en ny epidemi opstå, som
hurtigt spreder sig til lande i flere kontinenter og som derfor kaldes en
pandemi. Kan man i arveanlæggene i influenzavirus finde komponenter fra
influenzavirus fundet hos svin eller hos fugle, kaldes influenzaen henholdsvis
svine- eller fugleinfluenza, da man så formoder, at den kommer fra den
pågældende dyreart.
|
Hvordan smitter influenza A?
Influenza spredes gennem luften ved menneskeligt samvær. Den
smitter således ved hoste og nysen og via hænderne, hvis de forurenes med
sekret fra mund og næse og bagefter føres ind i mund, næse eller øjenslimhinde.
Inkubationstiden (tiden fra smitteudsættelse til sygdommen
bryder ud) er 1-4 dage, så man kan nå at blive smittet i et fremmed land og
flyve hjem til Danmark og smitte i flyvemaskinen, hvis man hoster, eller når
man kommer hjem, uden at man er klar over, at man har influenza. Derfor er det
vanskeligt at begrænser epidemiernes spredning, især hvis der er megen
indendørs social kontakt mellem folk, som det typisk er tilfældet hos os i for
eksempel december måned, hvorfor influenzaepidemier ofte starter omkring eller
lige efter årsskiftet. Voksne og børn udskiller nemlig influenzavirus 2 dage
før sygdommen bryder ud, men voksne er som regel smittefri, når symptomerne er
væk efter en uge, mens børn kan være smittefarlige i 1-2 uger efter, at de er
raske og det samme gælder for nogle voksne med immundefekter.
|
Hvad er specielt ved svineinfluenzaepidemien, som startede i
Mexico City i april 2009?
Ingen immunitet hos befolkningen
Det er en helt ny H1N1 type med genetiske elementer fra
svine-, og fugleinfluenza (dog ikke fra den frygtede H5N1 fugleinfluenza, der
startede i 1997). Der er derfor ikke immunitet hos befolkningerne, hvorfor
denne type vil kunne spredes til rigtig mange lande og forårsage en pandemi.
Spredning kan ske både nu og i vinterhalvåret
I troperne vil den kunne cirkulere hele året, dog mest i
sommermånederne, i den sydlige halvkugle vil den især kunne cirkulere i deres
vintersæson, som er vores sommer, og i den nordlige halvkugle, vil den især
kunne cirkulere i vores vintermåneder. Der er derfor mulighed for en to-puklet
epidemi, hvor der på vores halvkugle kommer en mindre lokal spredning af
importerede tilfælde i sommeren 2009, som vi har set (i alt ca. 800 tilfælde)
og som er ved at klinge af, og en ny større spredning til vinter, med mindre
vaccination når at standse den. I Mexico City lever der cirka 20 millioner
mennesker med al den aktivitet og kontakt med omverdenen, det medfører. Derfor
udbrød en epidemi i denne by og i resten af landet, ligesom eksporterede
tilfælde til mange andre lande her i blandt USA allerede har fundet sted og vil
finde sted. Således har der været epidemier i Australien og New Zealand, men
heldigvis har sygdommen ikke været alvorligere end almindelig
sæsoninfluenza.
Behandlingsmuligheder
Det gode ved den nye influenza A er, at den er følsom for
lægemidlet Tamiflu (oseltamivir), der er købt meget store lagre af, på grund af
den pandemiplan, som sundhedsstyrelsen har udarbejdet for at være forberedt på
en fugleinfluenzaepidemi. Tamiflu skal indtages så tidligt i sygdomsforløbet,
som muligt for at kunne afsvække og forkorte sygdomsforløbet. Det kan også ved
særlige forhold gives forebyggende for eksempel til sygehuspersonale, som skal
passe influenzapatienter.
Hvisinfluenza A skulle mutere og blive resistent over for
Tamiflu, hvilket er sket i få tilfælde, findes der et andet lægemiddel, Relenza
(zanamivir), som kan bruges. De andre influenzamidler (amantadin og rimantadin)
virker ikke på influenza A. Flere vacciner er nu fremstillet mod
svineinfluenzaen og godkendt af myndighederne og vil blive brugt til at
vaccinere en større del af befolkningen i løbet af efteråret. Vaccinen vil bli
ve givet til risikogrupperne og til blandt andet sygehuspersonale og
praktiserende læger o.a., så samfundsfunktionerne kan holdes i gang i henhold
til Sundhedsstyrelsens beslutninger. Foruden influenza A (H1N1) skal
risikogrupperne også vaccineres mod sæsoninfluenzaen, som også cirkulerer
samtidig med influenza A, så man på den måde kan forebygge begge slags
influenza hos sygehuspersonale og særligt udsatte patientgrupper, som er
svækkede for eksempel på grund af hjerte-, eller lungesygdomme.
|
Hvad kan man gøre for at undgå at blive smittet med influenza
A?
Man skal følge de råd, som
Sundhedsstyrelsen giver. Almene råd
mod influenzasmitte kan findes i artiklen om
influenza, hvor det
også er anført, hvilke personer der er særligt udsatte.
|
Hvad er tegnene på influenza?
-
Hovedpine
-
Feber omkring 38-40 grader
-
Ømme muskler og led, samt brystsmerter
-
Mangel på appetit
-
Træthed og svaghedsfølelse
-
Løbende næse og øm hals og svælg
-
Eventuelt tør hoste og urolig søvn
-
Man fryser og har kuldegysninger
|
Hvad skal man gøre, hvis man tror, man er smittet med influenza
A?
Er man rask, og tilhører man ikke en af risikogrupperne, skal
blot blive hjemme og kun ringe til lægen, hvis man får det meget værre - for
eksempel ved, at man oplever problemer med at trække vejret, åndenød eller høj
feber i mere end tre dage.
Hvis det drejer sig om børn under tre år, der er syge af
influenza, har høj feber og ikke vil drikke eller amme, skal man også kontakte
lægen.
Alle i risikogrupperne - det vil sige personer med
astma,
diabetes, nedsat
immunforsvar, nedsat lungefunktion (for eksempel
KOL og
cystisk fibrose),
hjertekarsygdomme
eller meget
svær overvægt – bør også kontakte
lægen, hvis man ved, at man har været udsat for smitte.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 02.10.2009
|
| |
|
Mærkværdig ørepine, forklaring... 
