Annonce

Kighoste

Hvad er kighoste?

Kighoste kan stadig være en alvorlig børnesygdom, hvis man får den før to-års- og især før seks-måneders-alderen. De helt små børn har nemlig meget snævre luftveje, hvor sejt slim kan hobe sig op og give problemer med at trække vejret. Samtidig kan de langvarige hosteanfald medføre, at barnet får for lidt ilt.

Heldigvis er alvorlig kighoste blevet en ret sjælden sygdom takket være forebyggelse mod smitte via et effektivt vaccinationsprogram. Før vi startede med vaccination mod kighoste i Danmark, fik tre ud af fire børn svære kighosteanfald, og omkring 10 børn døde af sygdommen hvert år.

Hvem rammes af kighoste?

I dag er det kun få procent af danske børn, som får kighoste, der får alvorlig kighoste. Til gengæld er der en del større børn og voksne, som får milde tilfælde af kighoste, uden at vide, hvad de fejler. Det skyldes, at hverken vaccination eller sygdom giver livslang immunitet, og større børn og voksne kan derfor udgøre en smitterisiko for helt eller delvis uvaccinerede spædbørn.

Kighoste optræder typisk med egentlige epidemier med 3-5 års mellemrum, også i velvaccinerede befolkninger. Den seneste egentlige epidemi i Danmark var i 2002, men med en ny top i 2012. I 2016 er der også tegn på øget forekomst af kighoste.

Hvad er årsagen til kighoste?

Kighoste skyldes en bakterie (Bordetella pertussis) og regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, vi har herhjemme. Har et barn fået sygdommen, vil 9 ud af 10 kontakter blive smittet, hvis de ikke tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret. Det gælder også de helt spæde børn, som ikke dækkes af beskyttende antistoffer fra moderen, og som er for små til at have opnået fuld beskyttelse via vaccination. Det er specielt for denne sygdom, fordi spædbørn normalt er modstandsdygtige over for smitte med andre børnesygdomme.

Smitten overføres ved dråbeinfektion, for eksempel ved hoste eller nys. Er man i stue med en, der har kighoste, kan man godt regne med at blive smittet, hvis man ikke tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret.

Da specielt større børn og voksne kan have milde tilfælde af kighoste uden at vide det, er det en god regel, at alle forkølede og hostende personer bør holde sig væk fra uvaccinerede spædbørn.

Vaccination og immunitet

Man regner med at vaccination beskytter minimum fem-seks år, mens kighostesygdom formodentlig giver lidt længere immunitet. Det er dog vigtigt at vide, at vaccinen ikke er 100 procent effektiv, hvorfor der også ses kighoste blandt fuldt vaccinerede børn. Disse vil dog typisk have et mildere forløb.

Selvom immuniteten efter sygdom regnes for at være lidt længerevarende end efter vaccination, svinder modstandskraften mod sygdommen dog med årene. Man kan altså godt på et senere tidspunkt risikere et nyt, lettere tilfælde af kighoste, hvis man udsættes for smitte.

Hvordan føles sygdommen?

Inkubationstiden - tiden der går, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud - varierer fra 5 til 15 dage, men kan også være endnu længere. Sygdommen starter med op til et par ugers forkølelse og let hoste. Først derefter kommer den typiske hoste med gentagne hostestød, til lungerne er tømt for luft, efterfulgt af en dyb indånding, som under passagen gennem struben fremkalder en hivende, kigende lyd. Det er denne lyd, sygdommen har fået navn efter. Der ophostes sejt slim, og i nogle tilfælde kan der også være opkastninger. I de fleste tilfælde er temperaturen normal.

Hosten er frygtelig såvel for det barn, det går ud over, som for forældrene, der ikke har mange muligheder for at gribe effektivt hjælpende ind. Hosteanfaldene kan optræde helt op til 30-40 gange i døgnet. Først efter seks til otte uger er der sikre tegn på, at kighosten er ved at gå over.

Smitteperiode

I hele perioden, fra de første nys i forkølelsesstadiet og op til seks uger efter hostens frembrud, kan barnet smitte. Dog er risikoen størst i den første del af sygdomsperioden. I forhold til andre børnesygdomme, er der altså tale om en meget langvarig smitteperiode ved kighoste.

Smitteperioden kan nedsættes ved behandling med antibiotika, således at man er smittefri efter cirka fem dages behandling. Antibiotika har derimod kun meget begrænset effekt i forhold til at nedsætte sygdomsvarigheden.

Hvordan stiller lægen diagnosen kighoste?

Hvis der er mistanke om kighoste, kan din læge foretage en podning fra næsesvælget og sende den til såkaldt PCR-undersøgelse, hvor man undersøger for bakteriens genetiske materiale. PCR-undersøgelse er hurtigere end den tidligere metode med dyrkning af bakterien, men kan være falsk-negativ, hvis sygdommen allerede har varet i mere end to til tre uger.

I denne situation kan man undersøge for aktuel eller nylig kighosteinfektion ved at måle antistoffer i blodet.

For børn under to år skal sygdommen anmeldes som en del af overvågningen af alvorlige sygdomme til både embedslægen og til Statens Serum Institut. Det laboratorium, der påviser kighoste, har desuden pligt til at indberette tilfældet til kighostelaboratoriet på Statens Serum Institut, uanset patientens alder.

Hvordan behandles kighoste?

Der findes ikke nogen egentlig effektiv medicinsk behandling.

Spædbørn og mindre børn med andre sygdomme som for eksempel astma kræver konstant overvågning, hvilket - i hvert fald for en tid - foregår bedst på hospitalet.

Virkningen af antibiotika er ikke overbevisende i forhold til at reducere sygdomsforløbet. Men man kan forsøge visse antibiotika (for eksempel azithromycin eller clarithromycin) tidligt i sygdomsforløbet for at forkorte smitteperioden. Den vigtigste grund til at behandle med antibiotika er netop for at nedsætte smitteperioden.

Se også vagtlægen om antibiotika.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Ud over at kighosteanfaldene er meget ubehagelige, kan der støde komplikationer til. Først og fremmest fra lungerne med bronkitis og lungebetændelse. Men også fra ørerne med mellemørebetændelse fremkaldt af andre bakterier, som benytter lejligheden til at "mase sig på". Ved komplikationer kan der komme feber. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sygdommen kan ændre sig. Tilstøder der komplikationer, vil man ofte behandle med antibiotika.

Hvordan forebygges smitte?

Det er vigtigt at hindre smitte i at brede sig og især at sikre de helt små børn så godt som muligt mod kighoste. Særligt når det gælder de små børn i institutionerne. Forholdsreglerne er:

  • Børn over ét år må godt optages i institution, selvom de ikke har haft kighoste eller er vaccinerede, men forældrene bør underrettes om smitterisikoen.

  • Børn og personale med kighoste hjemsendes, til de ikke længere er smitsomme (efter 5 dages behandling med antibiotika). Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må dog gerne komme i institution eller skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko, det vil sige 3 uger efter start af hosten. Dette skyldes, at langt de fleste børn er vaccinerede. Børn må dog ikke modtages, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastninger.

  • Optræder der kighoste i en børneinstitution, skal alle børn under ét år afvente optagelse eller hjemsendes, dog ikke børn der har haft sygdommen, eller er vaccineret mindst to gange med mindst fire ugers mellemrum.

  • Hvis der optræder kighoste i hjemmet hos børn eller personale kræves ingen særlige forholdsregler i forhold til institutionen, men det kan være nødvendigt at give forebyggende med antibiotika til medlemmer af husstanden for at forebygge smitte til modtagelige spædbørn/bryde smitten i familien.

  • Der vaccineres i 3 måneders, 5 måneders, 12 måneders og 5-års alderen. Efter den første vaccination er beskyttelsen meget lav. Efter to vaccinationer er man beskyttet i cirka 50 procent af tilfældene. Først efter tredje vaccination er beskyttelsen oppe på 70-80 procent. Formålet med revaccination i 5-års alderen er dels at forlænge beskyttelsen hos den vaccinerede, men også derigennem indirekte at beskytte mindre søskende mod sygdommen. Kighoste kan også ses blandt fuldt vaccinerede børn. De børn, som får kighoste, selvom de er blevet vaccineret, får dog et kortere og mildere forløb af sygdommen.

Udsigt for fremtiden

Forebyggelse via vaccination er det vigtigste tiltag til at forhindre smitte, både for den enkelte og for samfundet. Det tilrådes, at alle børn vaccineres mod kighoste medmindre der foreligger en egentlig kontraindikation for at vaccinere. Moderne kighostevacciner (acellulær) har langt færre bivirkninger end tidligere anvendte helcelle-vacciner, som ikke er anvendt i Danmark siden 1997.

I gennem de seneste år har der været en stigende andel af unge og voksne med kighoste, men dette skyldes til dels nye metoder til at påvise infektionen senere i forløbet (antistoffer i blodet).

Det kan blive relevant i fremtiden at tilbyde re-vaccination til teenagere og måske også til særlige grupper blandt voksne, for eksempel til gravide.

Sidst opdateret: 05.12.2016