Annonce

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)

Hvad er klyngehovedpine (Hortons hovedpine)?

Klyngehovedpine er en anfaldsvis hovedpine med meget voldsomme smerter bag og omkring det ene øje. Anfaldene optræder i perioder (i klynger, deraf navnet) af 1-2 måneders varighed med måneder til års interval. Denne form kaldes den episodiske form, og den ses hos 9 ud af 10 Hortonpatienter. 1 ud af 10 har derimod den kroniske form, hvor der er hyppige anfald året rundt uden pauser.

Smerteanfaldene er ledsaget af tåreflod, næseflod, tilstoppede næsebor, hængende øjenlåg, rødt øje eller rastløshed. Disse symptomer er altid på den samme side som smerterne, og anfaldene optræder næsten altid ensidigt. I modsætning til migræne er man ofte urolig og vandrer hvileløst omkring under anfaldet. Anfaldene varer fra ½ til 2 timer, men kan gentage sig flere gange i døgnet. De optræder ofte om natten og forstyrrer nattesøvnen voldsomt.

Sygdommen kan starte i barnealderen eller i ungdommen, og rammer langt flere mænd end kvinder. Perioderne klinger ofte gradvist af uden behandling, men kan så optræde måneder til år senere, ofte på nogenlunde samme årstid. 10-15 procent lider af den kroniske form, der er konstant tilstede uden sikker årstidsvariation.

Hvorfor opstår klyngehovedpine?

Den egentlige årsag til hovedpinen kendes endnu ikke, men skyldes formentlig en kompliceret kombination af arvelige forhold, en række indre faktorer i kroppen samt ydre faktorer i miljøet. Man ved, at blodkarrene bag det smertefulde øje er udvidede og at der frisættes en række signalstoffer, der påvirker smertebanerne.

Hvor sidder smerterne?

Smerterne sidder bag det ene øje og beskrives ofte meget dramatisk som en kniv, der er stukket ind i øjet og drejes langsomt rundt. Smerterne kan stråle ud til øret, bihulerne eller til tænderne som en slags meddelt smerte, men de kommer ikke derfra, og der er meget sjældent nogen årsag til smerterne i disse områder.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan stille diagnosen meget præcist ud fra en beskrivelse af de meget typiske symptomer og eventuelt ved hjælp af et billede af ansigtet taget med mobiltelefonen under et anfald. Det er kun sjældent, at der er behov for andre undersøgelser som scanning og blodprøver. Endnu er det ikke muligt at kurere klyngehovedpine, men en præcis diagnose er en stor hjælp for at kunne give en korrekt behandling af det enkelte hovedpineanfald. Mange patienter har forsøgt talrige typer forgæves behandling inklusiv tandudtrækning og lignende i årevis, før den endelige diagnose stilles.

Hvordan behandles klyngehovedpine?

De enkelte hovedpineanfald kan ikke behandles med almindelige hovedpinetabletter eller stærkere smertestillende medicin. Indånding af ren ilt på maske eller indsprøjtning af migrænemedicin er derimod en meget effektiv behandling, som kan tages hjemme, straks anfaldet melder sig. Det forhindrer imidlertid ikke det næste anfald nogle timer senere, og ofte er der brug for forebyggende behandling.

Forebyggende behandling , det vil sige tabletbehandling, som tages hver eneste dag, uanset om man har anfald eller ej, er vigtig for at forhindre eller mindske de meget ubehagelige og hyppige anfald. Den forebyggende behandling skal påbegyndes hurtigt i klyngeperioden, og dosis skal være tilstrækkelig. Der anvendes oftest en bestemt type blodtryksmedicin, som igen aftrappes 2-3 uger efter, at klyngeperioden er overstået. Behandlingen kan dog genoptages prompte ved start på nye klyngeperioder.

Hvad kan man selv gøre?

  • Få en præcis diagnose og beskriv anfaldene så klart som muligt for din læge, få eventuelt din familie til at tage et billede af dig selv under anfaldet, og medbring det til lægen.

  • Lær de provokerende faktorer at kende, især kan alkoholindtagelse, Nitroglycerin, og Viagra, blot i små mængder, prompte provokere et anfald i klyngeperioden, mens der ikke er problemer med indtagelse heraf uden for klyngeperioden.

  • Almindelige migrænetriggere som stress, fødevarer, vejrændringer og hormoner spiller tilsyneladende ingen rolle ved klyngehovedpine.

  • Søg mere information om sygdommen.

Læs mere om KRONISKE SMERTER

Sidst opdateret: 22.02.2010