 | |
Af Claus Munk
Jensen, speciallæge i ortopædkirurgi
|
Hvad er knoglebrud?
Knoglebrud kan være meget forskellige afhængig af, hvor de
sidder i kroppen, knoglens alder og styrke samt påvirkningskraften udefra.
De inddeles i lukkede og åbne brud, hvor de sidste skal
behandles hurtigt, og der gives forebyggende antibiotica. De inddeles også i
enkle eller knuste (kumminute) brud afhængig af, hvor mange stykker knoglen er
brækket i. Denne inddeling af bruddet anvendes, når behanlingen skal
planlægges.
Det vigtigste tegn ved knoglebrud er smerter og nedsat eller
ophævet funktion samt en eventuel synlig fejlstilling. Diagnosen stilles ved
røntgenoptagelse.
|
Hvem får knoglebrud?
Alle mennesker kan risikere at pådrage sig knoglebrud, som dog
hyppigst optræder hos ældre personer på grund af en øget tendens til at falde
og samtidig en tendens til, at knoglerne bliver svagere med alderen
(osteoporose).
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå at pådrage sig knoglebrud?
Sund kost
Man kan sikre sig god knoglestyrke ved vægtbærende motion og
fornuftig kost, der indeholder tilstrækkelig med kalk og D-vitamin. Hvis man er
i tvivl om, hvorvidt man får tilstrækkelig
sund kost (fisk m.v.), kan man tage
et supplerende tilskud af kalk og D-vitamin.
Medicinsk behandling
Hvis man har pårørende, som har fået brud på rygsøjle,
lårbenshals, håndled m.v., er det en god idé at få undersøgt knogletætheden
(BMD-måling). Såfremt denne er for lav, kan man få supplerende medicinsk
behandling for at øge knoglestyrken.
Minimere risikoen for skader
Man kan prøve at minimere skaden, når man falder, ved at
anvende hoftebeskyttere, som især har effekt hos patienter med svækket syn
eller som i forvejen er blandt den gruppe, der hyppigt falder.
Øge muskelstyrke og balanceevne
Endelig kan man ved træning øge sin muskelstyrke og sin
balanceevne således, at man kan reducere faldrisikoen. Det kan også anbefales,
at egen læge foretager en gennemgang af ens medicin, idet nervemedicin,
sovemedicin m.v. ofte med fordel kan reduceres i dosis for at modvirke
svimmelhed og derved øget risiko for fald.
|
Hvordan stilles diagnosen ?
Når man kommer på skadestuen med mistanke om knoglebrud, vil
lægen undersøge, om der foreligger direkte eller indirekte ømhed svarende til
brudstedet. Samtidig vil man undersøge, om der er ophævet eller nedsat
funktion. Er dette tilfældet, vil man foretage røntgenundersøgelse, hvor man
vil kunne konstatere, om der foreligger et brud.
Det er vigtigt at forsøge at indskrænke brugen af
røntgenundersøgelser mest muligt. Derfor kan man godt opleve, at man finder, at
der kun er begrænset mistanke om knoglebrud, og at man derfor vælger at se det
an et par dage, inden der tages en beslutning om, hvorvidt der skal anvendes
røntgenoptagelse. Dette har som hovedregel ingen betydning for det endelige
resultat, og man kan derved spare en række patienter for røntgenbestråling.
|
Hvordan behandles et knoglebrud ?
Ved enhver behandling af knoglebrud gælder det om at sikre en
opheling i så god stilling som muligt. I langt de fleste tilfælde heler bruddet
af sig selv, og man kan, såfremt der er tale om et uforskudt brud, oftest nøjes
med at anlægge en gipsskinne eller en bandage, som virker smertelindrende og
støttende.
Generelt skal et knoglebrud have maksimal ro de første 3 uger,
og efter cirka 3 uger er en vis belastning af bruddet at foretrække for
yderligere at stimulere knoglehelingen. Man skal dog aldrig belaste et brud ud
over smertegrænsen.
Hvis bruddet er forskudt, kan det være nødvendigt at foretage en
operation, hvor man sætter bruddet på plads og holdet bruddet på plads ved
hjælp af skinne og skruer eller marvsøm. Man kan også gennem knoglen anvende
skruer, der stikker ud gennem huden og er samlet udvendigt med et apparat.
De brud, der involverer led-ender, kræver oftest operation,
fordi man vil forebygge udviklingen af slidgigt. I nogle situationer kan
bruddet samles, og derved bevares, mens man i andre tilfælde må indsætte
kunstige led for at være sikker på at få en smertefri funktion.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Der foregår en betydelig forskning inden for området, dels med
henblik på udvikling af metoder til bedre operativ behandling af knoglebrud,
dels udvikler man substrater, som kan fremme knoglehelingen, og endelig
opretter man såkaldte faldklinikker for at kunne forebygge det store antal
knoglebrud, som man ser hos ældre.
Man må forvente et øget antal knoglebrud, fordi der kommer flere
ældre patienter de næste år. Men samtidig er sund levevis, god kost og
medicinsk behandling, hvis man har knogleskørhed, med til, at antallet af
knoglebrud allerede nu viser en noget vigende tendens i forhold til, hvad man
kunne frygte, på baggrund af den ændrede befolkningssammensætning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.08.2008
|
| |
|
