 |  |
Knogleskørhed - behandling |
 |
 |
Opdateret af Bente Langdahl, overlæge,
dr.med
|
Hvordan behandles knoglebrud på grund af
knogleskørhed?
Følgende metoder anvendes ved knoglebrud på grund af
knogleskørhed:
-
Knoglebrud i lårbenshalsen: Behandles i de
fleste tilfælde ved en operation, hvor bruddet sættes sammen ved hjælp af
skruer. I nogle tilfælde indsættes et kunstigt hofteled.
-
Brud på underarmen: Behandles almindeligvis
med anlæggelse af gipsbandage i fire til seks uger. For at opnå en god stilling
af knoglerne må en del patienter dog opereres
-
Knoglebrud på rygsøjlen: Heler i langt de
fleste tilfælde af sig selv. Er der svære smerter, kan det hjælpe at holde en
del pauser dagen i gennem, hvor man ligger fladt på sengen, indtil smerterne
aftager. Der kan være behov for indlæggelse og behandling med kraftig
smertestillende medicin i en kortere periode. Efterfølgende skal man have hjælp
til optræning herunder bassintræning, med hjælp af fysio- og
ergoterapeut.
Lette smertestillende tabletter som paracetamol, gigttabletter
og svage morfin-lignende stoffer kan være nødvendige i de første uger til
måneder efter et knoglebrud.
|
Hvordan behandles knogleskørhed?
Nye knoglebrud kan forebygges dels med medicin og dels ved at
undgå
faldulykker.
Alle som har knogleskørhed bør - uanset alder - tage et kalcium
og D-vitamintilskud.
-
Har man knogleskørhed skal man undgå tunge løft, som når man
bærer på en støvsuger eller på fyldte gryder.
-
Man skal sørge for hensigtsmæssige flade sko, de rigtige
briller og god belysning i hjemmet. Det gælder også for ældre personer uden
knogleskørhed men med øget risiko for knoglebrud.
-
Løse tæpper og ledninger bør undgås, ligesom man skal være
forsigtig med at tage sløvende medicin.
-
Falder man, nedsætter hoftebeskyttere under tøjet risikoen for
at få lårbensbrud.
|
Hvilken medicin kan anvendes?
Behandlingen af osteoporose indebærer altid et tilskud af
kalcium og vitamin D. Herudover kan behandlingen opdeles i knoglestyrkende og
knogleopbyggendle behandling. Den knoglestyrkende behandling kan bruges til
alle patienter med knogleskørhed, mens den knogleopbyggende behandling er
forbeholdt de patienter, der er hårdest ramt af knogleskørhed.
|
Knoglestyrkende behandling
Den knoglestyrkende behandling virker ved at hæmme aktiviteten
af de knoglenedbrydende celler. På den måde nedsættes knogleomsætningen og det
aldersbetingede knogletab standses. I de fleste tilfælde kan der måles en
stigning i knoglemineralindholdet ved knoglescanning. Det skyldes at der er en
mindre mængde knoglevæv i gang med at blive udskiftet og at knoglevæv, der ikke
udskiftes så ofte, indeholder mere kalcium.
Begge dele bidrager til at øge knoglevævets styrke og på længere
sigt nedsætte risikoen for at få knoglebrud. For de fleste midlers vedkommende
kan der allerede efter et år ses en stigning i knoglemineralindholdet og en en
halvering af risikoen for nye knoglebrud. Risikoen for knoglebrud forsvinder
således ikke helt.
Bisfosfonater
Bisfosfonater optages af knoglevævet og hæmmer de
knoglenedbrydende celler. Bisfosfonater behøver derfor ikke indtages dagligt,
men kan indtages én gang om ugen (Alendronat, Fosamax, Optinate), én gang om
måneden (Bonviva) eller dagligt i 2 uger hver 3. måned (Didronate).
Bisfosfonater er svære at optage fra maven og skal derfor indtages fastende om
morgenen med et stort glas vand mindst 30 min (Alendronat, Fosamax, Optinate)
eller 60 min (Bonviva, Didronate) før morgenmad. Man må ikke lægge sig ned
efter indtagelse af tabletten, men skal forblive oprejst (siddende eller
stående) indtil morgenmaden kan indtages for at undgå irritation af spiserøret.
Alendronat, Fosamax, Optinate og Bonviva er vist at forebygge brud af både
ryghvirvler og brud på arme og ben. Bivirkninger til bisfosfonater er
mavesmerter, kvalme, i sjældne tilfælde mavesår og muskel- og ledsmerter og i
meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose.
Foruden de nævnte tablet behandlinger, findes der også
bisfosfonater, der gives som en indsprøjtning eller en kortvarig infusion
(15-30 minutter) i en blodåre (vene) (Bonviva, Aclasta). Behandlingen gives
henholdsvis hver 3. måned eller én gang om året. Bonviva og Aclasta er vist at
forebygge brud af både ryghvirvler og brud på arme og ben. Behandlingerne skal
gives af læge eller sygeplejerske. Bivirkninger til bisfosfonater givet i en
blodåre er influenza lignende symptomer første gang medicinen gives. Herudover
kan der som ved tablet behandlingen i sjældne tilfælde ses muskel- og
ledsmerter og i meget, meget sjældne tilfælde ses kæbenekrose.
Kvindelige kønshormoner
Længere tids behandling med kvindelige hormoner efter
overgangsalderen
nedsætter risikoen for knogleskørhed, men har også vist sig at øge risikoen for
brystkræft og
hjertekarsygdomme.
Behandling med kvindelige hormoner anbefales derfor ikke som behandling af
knogleskørhed, hvor der findes andre behandlingsmuligheder, men alene til
behandling af gener i forbindelse med overgangsalderen.
SERM præparater
Disse stoffer, der ikke er hormoner, har ikke noget dansk
navn. SERM betyder 'østrogen receptor modulerende stoffer'. Det gør de, fordi
de påvirker cellernes modtagestationer for det kvindelige kønshormon, østrogen.
Her kan de enten stimulere eller hæmme modtagestationerne og derved fremkalde
virkninger som østrogen på nogle væv og modsatrettede virkninger på andre.
De eneste godkendte SERM til behandling af knogleskørhed til
behandling af knogleskørhed er Evista. Evista har vist at forebygge brud på
ryghvirvler, men det vides ikke, hvordan det virker på andre brud. I modsætning
til kvindelige kønshormoner nedsætter det risikoen for at få brystkræft. Det
kan forværre tendensen til hedeture og bør derfor ikke gives de første par år
efter overgangsalderen, hvis kvinden har hedeture i forvejen. Det modvirker
ikke tørhed af slimhinderne.
I meget sjældne tilfælde kan behandlingen forårsage
blodpropper i ben, lunge eller hjerne. Hvis man tidligere har haft en blodprop
i benet, lungen eller hjernen eller vurderes at have øget risiko herfor for
eksempel på grund af høj alder, skal man ikke i behandling med Evista. Det
anbefales af samme grund at holde pause med behandlingen i forbindelse med
længere varende (mere end tre timer) flyrejser og i forbindelse med større
operative indgreb, hvor man er sengeliggende. I begge tilfælde anbefales at
holde pause fra 14 dage før flyturen eller operation.
Strontium
Strontium indbygges i knoglevævet og hæmmer de
knoglenedbrydende celler. Det eneste et præparat af denne type på det danske
marked er Protelos. Protelos er et pulver, der oprøres i et glas vand og
drikkes ved sengetid. Der skal være gået to timer siden det seneste måltid, for
at sikre at Protelos optages tilstrækkelig godt. Protelos er vist at forebygge
brud af både ryghvirvler, arme og ben. Bivirkninger kan være kvalme og løs
afførring i de første måneder efter opstart af behandlingen og i sjældne
tilfælde blodprop i benet og i meget, meget sjældne tilfælde en allergisk
reaktion, der betegnes DRESS.
|
Knogleopbyggende behandling
For de patienter, der allerede har pådraget sig brud af
ryghvirvler, findes der som nævnt ovenfor en knogleopbyggende behandling:
parathyroideahormon-analoger. Denne behandling nedsætter ikke
knogleomsætningen, men øger den mængde knogle, der opbygges i forbindelse med
knogleomsætningen. Det kan måles som en stigning i knoglemineral indhold i
lænden på 10 procent efter 18 måneders behandling. Samtidig ses en nedsættelse
af risikoen for hvirvel sammenfald med 60 procent. Behandlingen gives som
daglige indsprøjtninger under huden i 18 måneder.
Parathyroideahormon-analoger
Der findes to præparater af denne type på det danske marked:
Forsteo og Preotact. Begge tages som en daglig indsprøjtning under huden i
låret eller maven i 18 måneder. Når de 18 måneders behandling er overstået skal
patienten fortsætte med en af de knoglestyrkende behandlinger, som er nævnt
overfor, for at bevare og yderligere forstærke den knogleopbyggende
effekt.
For at kunne få tilskud til denne behandling skal patienten
have et sammenfald af en ryghvirvel, opstået inden for de seneste tre år og en
T-score, der er dårligere end –3. Hvis patienten har flere sammenfald af
ryghvirvler, hvoraf mindst et er opstået indenfor de seneste 3 år kan
behandlingen gives uafhængig af T-score. Behandlingen gives kun på sygehuse.
Forsteo har vist at kunne reducere risikoen for brud på
ryghvirvler med 65 procent og for brud på arme og ben med 50 procent. Preotact
er vist at have en tilsvarende virkning på brud på ryghvirvler, men er endnu
ikke vist at forebygge brud på arme og ben. Bivirkninger kan være almen
utilpashed og kvalme, der ofte kan mindskes ved at flytte tidspunktet for
indsprøjtningen til umiddelbart før sengetid. Desuden kan behandlingen medføre
øget indhold af calcium i blodet og knoglesmerter.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
Kalciumtilskud
D-vitamintilskud
Kalcium- og D-vitamintilskud
Middel mod knogleskørhed
Kvindelige kønshormoner (østrogen)
Kvindelige kønshormoner (østrogen og gestagen)
Østrogen receptor modulerende stoffer (SERM)
Parathyroidea-analoger
|
|
Original tekst af Leif Mosekilde, professor, dr.med. speciallæge i medicinske hormonsygdomme
og Bo Abrahamsen, 1.reservelæge, ph.d.
|
Sidst opdateret: 13.10.2008
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|