 | |
| Knoglescanning ved knogleskørhed |
|
|
Opdateret af Bente Langdahl, overlæge,
dr.med.
|
Hvad er knoglescanning?
Knoglescanning er en særlig
røntgenundersøgelse, hvor man
nøjagtigt måler kalkindholdet i knoglerne for at få en vurdering af deres
styrke. Man måler sædvanligvis i ryggen ved lænden og hofteregionen
(lårbenshalsen). Men man kan også måle på underarme og på hele skelettet.
Undersøgelsen kaldes også osteodensitometri, BMD-måling, DXA-scanning eller
QDR-scanning.
|
Andre knogleundersøgelser:
Man kan også vurdere knoglevævets kvalitet ved en
ultralydsundersøgelse af hælbenet.
Man ved imidlertid endnu ikke præcist, hvilke styrkemæssige egenskaber der
bestemmes. Målingerne kan ikke anvendes til at stille diagnosen
knogleskørhed eller til at
opnå tilskud til medicin mod knogleskørhed (osteoporosemedicin). Det kan kun en
egentlig knoglescanning.
Ordet knoglescanning eller knoglescintigrafi anvendes også i
fagsproget om en knoglescintigrafi, der er en isotopundersøgelse. Ved denne
undersøgelse fotograferes hele skelettet i et gammakamera, efter at der er
indsprøjtet et radioaktivt stof i en blodåre. Denne undersøgelse anvendes dog
ikke til at bestemme knoglemængden, men til at undersøge om der er områder,
hvor knogleomsætningen er særlig stor. En stor knogleomsætning kan skyldes
brud, knoglesygdomme, kræftsygdomme eller betændelse.
|
Hvad er forskellen på en knoglescanning og et
røntgenbillede?
Med en knoglescanning får man et tal for, hvor meget kalk der er
i knoglerne. Kalkindholdet kan måles som mængden i forhold til det målte areal
i gram per kvadratcentimeter. Det kalder man så Bone Mineral Density, BMD.
Kalkindholdet kan også måles i form af totalindholdet i gram. Det kaldes Bone
Mineral Content eller forkortet BMC. Den stråledosis, der anvendes ved
knoglescanningen, er langt lavere end ved en almindelig røntgenundersøgelse.
Undersøgelsen kan derfor gentages uden risiko.
Røntgenbilleder giver et meget dårligere indtryk af
knogletætheden. Det skyldes, at sværtningen af røntgenbilledet afhænger af,
hvor meget stråling der anvendes samt af den mængden fedtvæv, muskulatur og
indvolde, som røntgenstrålerne skal passere i forbindelse med passagen gennem
selve knoglevævet.
Røntgenbilleder kan derimod anvendes
til at se, om der er tegn på knoglebrud, sammenfald i ryghvirvlerne eller
slidgigtforandringer,
Disse forhold kan påvirke bedømmelsen af knoglescanningen, og derfor være en
hjælp for lægen, der skal bedømme resultatet af knoglescanningen. Den vigtigste
fordel ved røntgenbilledet er dog, at rygsammenfald kan identificeres. Dette
kan være vigtigt både for at forstå, hvorfor patienten måske har rygsmerter,
men også for at patienten kan få den rigtige behandling. Patienter med
betydelige rygsammenfald, opstået indenfor de seneste 3 år, kan tilbydes
behandling med
knogleopbyggende
behandling
|
Hvordan foregår en knoglescanning?
Undersøgelsen tager 10-40 minutter afhængig af hvilket
apparatur, der bruges, og hvilke områder af skelettet der skal scannes. Ved
rutine undersøgelse for knogleskørhed scannes lænd og hofte.
Scanning af lænd og hofter foregår liggende, mens scanning af
underarme og hæle (ultralyd) kan foregå siddende. Man behøver ikke at faste,
men man skal helst ikke tage kalktabletter den pågældende dag. Undersøgelsen
kan foregå påklædt, hvis tøjet ikke indeholder metaldele. Resultatet bearbejdes
på en computer og er gerne færdigt efter 10 minutter.
|
Hvordan vurderes resultatet?
Resultatet bør vurderes af en læge. Hos personer under cirka 65
år lægges hovedvægten på scanningen af lænderyggen. Hos personer over 65 år
vægter hofteregionen mest, idet målingerne på lænderyggen kan forstyrres af
eksempelvis slidgigtforandringer.
Resultatet fra knoglescanningen sammenlignes sædvanligvis med
gennemsnitsværdien for en yngre voksen person af samme køn (den såkaldte
T-score).
Resultatet af knoglescanningen kan også sammenlignes også med
gennemsnitsværdien for en person af samme alder og køn som den undersøgte (den
såkaldte Z-score). Man anvender en statistisk målestok ved bedømmelsen.
Negative værdier angiver, at man ligger under gennemsnitsværdierne.
|
Hvad kan resultatet af en knoglescanning bruges til?
Resultatet af knoglescanningen vurderes på basis af T-score. Den
laveste T-score af de to scannede regioner: lænderyg (L1-L4) og hofte (total
hip) angiver resultatet. Hvis T-score er mindre end -1 har personen nedsat
knoglemængde, dette kaldes osteopeni. Hvis T-score er mindre end -2,5 har
personen.
knogleskørhed
(osteoporose), ved T-score mindre end -2,5.
I figuren nedenfor vises ændringen i knoglemineraltæthed, BMD, i
lænderyggen med stigende alder samt WHOs grænser for normal, osteopeni og
osteoporose. Det normale område er angivet som den grå zone. Ligger målingen i
den blå zone, er der tale om osteopeni (lav knoglemængde). Ligger målingen
derimod i den røde zone, har man knogleskørhed
(osteoporose).
|
Hvor stor er risikoen for at få hoftebrud som følge af
knogleskørhed
Tabellen nedenfor viser risikoen i procent for at få
hoftebrud indenfor de næste 10 år. Risikoen er afhængig af
køn, alder og knoglemineraltæthed - det såkaldte T-score.
| Kvinder | . | . | . | Mænd | . | . | . |
| Alder | T
score =-1 | T-score =-2,5 | T-score
=<-2,5 | Alder | T-score =-1 | T-score
=-2,5 | T-score
=<-2,5 |
| 45 | 0,4 | 1,4 | 22 | 45 | 0,7 | 2,2 | 3,4 |
| 50 | 0,5 | 1,7 | 2,9 | 50 | 11 | 3,4 | 5,1 |
| 55 | 0,7 | 2,9 | 4,9 | 55 | 1,1 | 3,4 | 5,1 |
| 60 | 1,1 | 4,4 | 7,8 | 60 | 1,2 | 3,7 | 6,0 |
| 65 | 1,5 | 5,9 | 11,3 | 65 | 1,9 | 5,3 | 8,8 |
| 70 | 2,0 | 8,8 | 18,3 | 70 | 2,7 | 8,5 | 14,3 |
| 75 | 2,3 | 11,1 | 24,6 | 75 | 4,1 | 14,2 | 24,2 |
| 80 | 2,5 | 11,5 | 27,9 | 80 | 4,6 | 13,7 | 24,3 |
| 85 | 2,1 | 10,0 | 25,8 | 85 | 7,6 | 10,5 | 19,9 |
|
Tabellen viser, at hvis man har fået målt sin T-score, og den er
-2,5 eller lavere, for eksempel -4, så er risikoen for at få hoftebrud ganske
stor. Dette gælder uanset om man er eller mand eller kvinde.
Altså jo lavere BMD-værdien er, desto større risiko for
hoftebrud. En 75-årig kvinde med et T-score på -2,5 har således 11,1 procents
risiko for at få et hoftebrud i løbet af de næste 10 år. Det vil sige, at 11 ud
af 100 75-årige kvinder med denne knoglemængde vil få et hoftebrud i løbet af
de næste 10 år.
|
Andre risikoforhold ved knoglebrud:
Resultatet af en knoglescanning kan inddrages i en vurdering af,
om der er behov for medicinsk behandling for at undgå
knoglebrud som følge af knogleskørhed. Der skal dog samtidig
tages hensyn til andre forhold, der øger risikoen for
knoglebrud. Disse risikoforhold er:
-
arvelighed
-
legemsvægt
-
overgangsalderens indtræden
-
livsstil, herunder rygning og evt. alkoholoverforbrug
-
andre sygdomme eller behandlinger
|
En knoglescanning kan afgøre, om man kan få tilskud til
medicin:
Resultatet af knoglescanningen er afgørende for, om man kan få
tilskud til medicin mod knogleskørhed.
Man kan få individuelt tilskud til denne medicin, hvis en
knoglescanning af lænderyg eller hofte - men ikke andre scanninger - har vist
en T-score på mindre end -2,5. Man skal dog samtidigt opfylde mindst én af
følgende betingelser, der øger risikoen for knoglebrud:
-
kendt knogleskørhed (osteoporose) hos ens far eller mor
-
overgangsalderen er indtrådt før 45
års alderen
-
tidligere knoglebrud, der er opstået uden eller ved lavenergi
traume.
-
mager legemsbygning - man skal have et
Body Mass Index-BMI på mindre end 19
kg/m2
-
tobaksrygning
-
Immobilisation, dvs væsentlig nedsat bevægelighed på grund af
sygdom, for eksempel gigt eller lammelser
-
hvis man har en medicinsk sygdom, der øger risikoen for
knogleskørhed
Hvis man får binyrebarkhormon (prednison) i en dosis på mere end
5 mg per dag, og hvis denne behandling har varet eller forventes at skulle vare
i mere end tre måneder, kan man få tilskud til behandling allerede, når T-score
er mindre end -1.
|
For de knoglestyrkende behandlinger gælder særlige regler for at
opnå tilskud.
|
Hvad kan en knoglescanning ellers bruges til?
En knoglescanning kan også bruges til at vurdere effekten af en
påbegyndt medicinsk behandling. Der skal gå to til tre år mellem hver
kontrolscanning. Det skyldes, at effekten af den medicinske behandling
indtræder langsomt, og der er en lille usikkerhed på målingerne. Det er
vigtigt, at kontrolscanningen foregår på samme apparat som den oprindelige
scanning.
Læs mere om
knogleskørhed,
behandlingen af knogleskørhed og forebyggelse af fald ved
knogleskørhed.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Middel mod knogleskørhed
Middel mod knogleskørhed
|
|
Original tekst af Leif Mosekilde, overlæge, professor, dr.med. og Bo Abrahamsen, læge, ph.d.
|
Sidst opdateret: 11.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
