Annonce
Muskler, led og knogler
Knoglescanning ved knogleskørhed
Opdateret af Bente Langdahl, overlæge, dr.med.

Hvad er knoglescanning?

Knoglescanning er en særlig røntgenundersøgelse, hvor man nøjagtigt måler kalkindholdet i knoglerne for at få en vurdering af deres styrke. Man måler sædvanligvis i ryggen ved lænden og hofteregionen (lårbenshalsen). Men man kan også måle på underarme og på hele skelettet. Undersøgelsen kaldes også osteodensitometri, BMD-måling, DXA-scanning eller QDR-scanning.

Andre knogleundersøgelser:

Man kan også vurdere knoglevævets kvalitet ved en ultralydsundersøgelse af hælbenet. Man ved imidlertid endnu ikke præcist, hvilke styrkemæssige egenskaber der bestemmes. Målingerne kan ikke anvendes til at stille diagnosen knogleskørhed eller til at opnå tilskud til medicin mod knogleskørhed (osteoporosemedicin). Det kan kun en egentlig knoglescanning.

Ordet knoglescanning eller knoglescintigrafi anvendes også i fagsproget om en knoglescintigrafi, der er en isotopundersøgelse. Ved denne undersøgelse fotograferes hele skelettet i et gammakamera, efter at der er indsprøjtet et radioaktivt stof i en blodåre. Denne undersøgelse anvendes dog ikke til at bestemme knoglemængden, men til at undersøge om der er områder, hvor knogleomsætningen er særlig stor. En stor knogleomsætning kan skyldes brud, knoglesygdomme, kræftsygdomme eller betændelse.

Hvad er forskellen på en knoglescanning og et røntgenbillede?

Med en knoglescanning får man et tal for, hvor meget kalk der er i knoglerne. Kalkindholdet kan måles som mængden i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter. Det kalder man så Bone Mineral Density, BMD. Kalkindholdet kan også måles i form af totalindholdet i gram. Det kaldes Bone Mineral Content eller forkortet BMC. Den stråledosis, der anvendes ved knoglescanningen, er langt lavere end ved en almindelig røntgenundersøgelse. Undersøgelsen kan derfor gentages uden risiko.

Røntgenbilleder giver et meget dårligere indtryk af knogletætheden. Det skyldes, at sværtningen af røntgenbilledet afhænger af, hvor meget stråling der anvendes samt af den mængden fedtvæv, muskulatur og indvolde, som røntgenstrålerne skal passere i forbindelse med passagen gennem selve knoglevævet.

Røntgenbilleder kan derimod anvendes til at se, om der er tegn på knoglebrud, sammenfald i ryghvirvlerne eller slidgigtforandringer, Disse forhold kan påvirke bedømmelsen af knoglescanningen, og derfor være en hjælp for lægen, der skal bedømme resultatet af knoglescanningen. Den vigtigste fordel ved røntgenbilledet er dog, at rygsammenfald kan identificeres. Dette kan være vigtigt både for at forstå, hvorfor patienten måske har rygsmerter, men også for at patienten kan få den rigtige behandling. Patienter med betydelige rygsammenfald, opstået indenfor de seneste 3 år, kan tilbydes behandling med knogleopbyggende behandling

Hvordan foregår en knoglescanning?

Undersøgelsen tager 10-40 minutter afhængig af hvilket apparatur, der bruges, og hvilke områder af skelettet der skal scannes. Ved rutine undersøgelse for knogleskørhed scannes lænd og hofte.

Scanning af lænd og hofter foregår liggende, mens scanning af underarme og hæle (ultralyd) kan foregå siddende. Man behøver ikke at faste, men man skal helst ikke tage kalktabletter den pågældende dag. Undersøgelsen kan foregå påklædt, hvis tøjet ikke indeholder metaldele. Resultatet bearbejdes på en computer og er gerne færdigt efter 10 minutter.

Hvordan vurderes resultatet?

Resultatet bør vurderes af en læge. Hos personer under cirka 65 år lægges hovedvægten på scanningen af lænderyggen. Hos personer over 65 år vægter hofteregionen mest, idet målingerne på lænderyggen kan forstyrres af eksempelvis slidgigtforandringer.

Resultatet fra knoglescanningen sammenlignes sædvanligvis med gennemsnitsværdien for en yngre voksen person af samme køn (den såkaldte T-score).

Resultatet af knoglescanningen kan også sammenlignes også med gennemsnitsværdien for en person af samme alder og køn som den undersøgte (den såkaldte Z-score). Man anvender en statistisk målestok ved bedømmelsen. Negative værdier angiver, at man ligger under gennemsnitsværdierne.

Hvad kan resultatet af en knoglescanning bruges til?

Resultatet af knoglescanningen vurderes på basis af T-score. Den laveste T-score af de to scannede regioner: lænderyg (L1-L4) og hofte (total hip) angiver resultatet. Hvis T-score er mindre end -1 har personen nedsat knoglemængde, dette kaldes osteopeni. Hvis T-score er mindre end -2,5 har personen. knogleskørhed (osteoporose), ved T-score mindre end -2,5.

I figuren nedenfor vises ændringen i knoglemineraltæthed, BMD, i lænderyggen med stigende alder samt WHOs grænser for normal, osteopeni og osteoporose. Det normale område er angivet som den grå zone. Ligger målingen i den blå zone, er der tale om osteopeni (lav knoglemængde). Ligger målingen derimod i den røde zone, har man knogleskørhed (osteoporose).

©

    Hvor stor er risikoen for at få hoftebrud som følge af knogleskørhed

    Tabellen nedenfor viser risikoen i procent for at få hoftebrud indenfor de næste 10 år. Risikoen er afhængig af køn, alder og knoglemineraltæthed - det såkaldte T-score.

Kvinder...Mænd...
AlderT score =-1T-score =-2,5T-score =<-2,5AlderT-score =-1T-score =-2,5T-score =<-2,5
450,41,422450,72,23,4
500,51,72,950113,45,1
550,72,94,9551,13,45,1
601,14,47,8601,23,76,0
651,55,911,3651,95,38,8
702,08,818,3702,78,514,3
752,311,124,6754,114,224,2
802,511,527,9804,613,724,3
852,110,025,8857,610,519,9


Tabellen viser, at hvis man har fået målt sin T-score, og den er -2,5 eller lavere, for eksempel -4, så er risikoen for at få hoftebrud ganske stor. Dette gælder uanset om man er eller mand eller kvinde.

Altså jo lavere BMD-værdien er, desto større risiko for hoftebrud. En 75-årig kvinde med et T-score på -2,5 har således 11,1 procents risiko for at få et hoftebrud i løbet af de næste 10 år. Det vil sige, at 11 ud af 100 75-årige kvinder med denne knoglemængde vil få et hoftebrud i løbet af de næste 10 år.

Andre risikoforhold ved knoglebrud:

Resultatet af en knoglescanning kan inddrages i en vurdering af, om der er behov for medicinsk behandling for at undgå knoglebrud som følge af knogleskørhed. Der skal dog samtidig tages hensyn til andre forhold, der øger risikoen for knoglebrud. Disse risikoforhold er:

  • arvelighed

  • legemsvægt

  • overgangsalderens indtræden

  • livsstil, herunder rygning og evt. alkoholoverforbrug

  • andre sygdomme eller behandlinger

En knoglescanning kan afgøre, om man kan få tilskud til medicin:

Resultatet af knoglescanningen er afgørende for, om man kan få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

Man kan få individuelt tilskud til denne medicin, hvis en knoglescanning af lænderyg eller hofte - men ikke andre scanninger - har vist en T-score på mindre end -2,5. Man skal dog samtidigt opfylde mindst én af følgende betingelser, der øger risikoen for knoglebrud:

  • kendt knogleskørhed (osteoporose) hos ens far eller mor

  • overgangsalderen er indtrådt før 45 års alderen

  • tidligere knoglebrud, der er opstået uden eller ved lavenergi traume.

  • mager legemsbygning - man skal have et Body Mass Index-BMI på mindre end 19 kg/m2

  • tobaksrygning

  • Immobilisation, dvs væsentlig nedsat bevægelighed på grund af sygdom, for eksempel gigt eller lammelser

  • hvis man har en medicinsk sygdom, der øger risikoen for knogleskørhed

Hvis man får binyrebarkhormon (prednison) i en dosis på mere end 5 mg per dag, og hvis denne behandling har varet eller forventes at skulle vare i mere end tre måneder, kan man få tilskud til behandling allerede, når T-score er mindre end -1.

For de knoglestyrkende behandlinger gælder særlige regler for at opnå tilskud.

Hvad kan en knoglescanning ellers bruges til?

En knoglescanning kan også bruges til at vurdere effekten af en påbegyndt medicinsk behandling. Der skal gå to til tre år mellem hver kontrolscanning. Det skyldes, at effekten af den medicinske behandling indtræder langsomt, og der er en lille usikkerhed på målingerne. Det er vigtigt, at kontrolscanningen foregår på samme apparat som den oprindelige scanning.

Læs mere om knogleskørhed, behandlingen af knogleskørhed og forebyggelse af fald ved knogleskørhed.

Original tekst af Leif Mosekilde, overlæge, professor, dr.med. og   Bo Abrahamsen, læge, ph.d.

Sidst opdateret: 11.12.2007










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark