Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Alt om Børn
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Hud, hår og negle
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Gærsvamp i huden
Af Flemming  Andersen, læge

Hvad er gærsvamp i huden?

En hudinfektion forårsaget af gærsvampen, Candida albicans.

Hvordan får man gærsvamp i huden?

Der lever en mængde forskellige mikroorganismer på og i vores krop, heriblandt svampe. Nogle af dem er nyttige for os. Andre lever vi med, indtil vi får en infektion, for eksempel en gærsvampeinfektion i huden. Det sker ved en ændring i sammensætningen af mikroorganismerne, således at nogle udvikler sig uhæmmet.

Candida kan i princippet findes på alle dele af vores hud og vore slimhinder. Men svampen foretrækker fugtige og varme omgivelser.

Candidainfektionen og specielt slimhindevarianterne, for eksempel på kønsdelene er smitsomme. De kan overføres ved direkte kontakt, såsom sex , og indirekte kontakt, såsom fælles brug af håndklæder og tøj.

Hvad er tegnene på gærsvamp i huden?

Gærsvamp findes især i hudfolder, under brysterne, i lysken og på kønsdelene samt i området omkring endetarmsåbningen og viser sig i huden som:

  • Kløende, højrøde eksemlignende forandringer med øget aktivitet i randen. Eventuelt med ganske fin skældannelse.

  • Blæredannelser i huden, der kan minde lidt om bumser, kan ofte ses uden for selve forandringen

Hvem er særlig udsat for at få gærsvamp?

  • Spædbørn med bledermatitis.

  • Personer med sukkersyge eller anden stofskiftesygdom.

  • Overvægtige personer.

  • Gravide og kvinder, der bruger gammeldags højdosis p-piller.

  • Personer med vådt arbejde.

  • Hiv-positive og andre personer med immundefekt.

Gode råd

En almindelig god hygiejne og sundhedstilstand virker forebyggende mod Candidainfektioner. Svampen giver kun problemer, hvis der er sket ændringer i for eksempel hudbarrieren eller sundhedstilstanden.

  • Vask dig regelmæssigt og tør huden godt bagefter. Er du overvægtig, er det vigtigt at komme ind i alle folder.

  • Undgå at dele håndklæder med andre.

  • Gå i bomuld- eller uldtøj, der tillader huden at ånde og slippe af med overskudsfugt. Skift tøj og strømper regelmæssigt, så du altid har tørt tøj på.

  • Brug sandaler eller lædersko i stedet for gummisko.

  • Når du har været i berøring med et svampeinficeret område, også hvis du lige har smurt svampecreme på, bør du vaske dine hænder meget grundigt.

Hvordan stiller lægen diagnosen gærsvamp i huden?

På en kombination af hudens udseende og svampeskrab. En vigtig del af lægens arbejde er at finde den udløsende årsag til infektionen.

Mulig forværring

Specielt hos personer med vådt arbejde kan candida give nogle meget ubehagelige eksemlignende forandringer i håndfladerne. Derudover kan Candida også inficere neglene, som nærmest smuldrer væk. Hos personer med immundefekt kan candida sprede sig til hele kroppen og give et meget alvorligt og potentielt livsfarligt billede, såkaldt generaliseret mukokutan candidiasis.

Udsigt for fremtiden

Hvis det, der udløste candidainfektionen, kan bringes under kontrol, vil infektionen svinde på behandling med et svampemiddel. Men ligesom andre svampeinfektioner kan candida komme igen, hvis miljøet igen bliver gunstigt for den.

Hvordan behandles gærsvamp i huden?

Hvad der udløste infektionen skal først og fremmest ændres. Det kan for eksempel dreje sig om at tabe i vægt og udvikle en bedre hygiejne eller at få korrigeret sin sukkersyge. Sideløbende med behandlingen af den udløsende årsag vil du blive tilbudt behandling med et af de nedenstående midler til lokal behandling af infektionen. Ofte vil lægen vælge at kombinere svampemidlet med et binyrebark-hormon (betændelsesdæmpende hormon), der får den kraftige rødme og irritation til at forsvinde. I svære tilfælde eller hvor infektionen breder sig, vil du blive tilbudt systemisk behandling, eventuelt som indsprøjtninger.






Tip en ven

Annonce

Medicin som kan anvendes:

Midler mod svamp
Ingen produkter

Midler mod svamp
Ingen produkter

Sidst opdateret: 18.06.2002

Annonce

Følg med i debatten

 Hjælp til svar
I dag 22:03 af inge57

 Champix. Hvad er jeres erfaring...
I dag 21:55 af lygge1296

 Alt uændret m.h.t. delekærv...
I dag 20:49 af jane55

 trykken på skjoldsbruskkirtel...
I dag 20:40 af jane55

 Anoraksi?
I dag 20:27 af 00mig00

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark