Annonce
Kronisk leukæmi (Blodkræft)
Af Lone Friis, Overlæge, PhD, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital

Hvad er kronisk leukæmi?

Kroniske leukæmier er kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. I modsætning til de akutte leukæmier, er de kroniske leukæmier sædvanligvis langsomt fremadskridende.

Sygdommen viser sig i blodprøver ved, at der er for mange hvide blodlegemer i blodet. Grunden til dette er, at der i knoglemarven dannes for mange og syge hvide blodlegemer, der fra knoglemarven trænger over i blodbanen. De syge celler (leukæmicellerne) forbliver overvejende i blodet, men kan også slå sig ned i for eksempel lymfeknuder og milt.

Leukæmicellerne ved kronisk leukæmi har et anderledes mere modent udseende. Det vil sige, de ligner mere almindelige raske hvide blodlegemer - end de syge celler ved akut leukæmi. Dette betyder, at man som regel kan leve længere med sygdommen uden, at den giver væsentlige symptomer.

  • Kroniske leukæmier kan inddeles i to hovedtyper:
    • Kronisk myeloid leukæmi (CML)

    • Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) som ofte betegnes som ”gammelmands-leukæmi”, da den er sjælden før 40 års alderen.



  • Kroniske leukæmier opdages ofte tilfældigt, i forbindelse med en blodprøve, der afslører for mange hvide blodlegemer. Ellers viser CLL sig ofte ved forstørrelse af lymfeknuder. Ved både CML og CLL vil der ofte være forstørret milt (se nedenfor).

  • Behandlingen er vidt forskellig for CML og CLL. Dertil kommer forskelle i undertyperne af CML og CLL, som har betydning for behandlingsforløb og prognose.

Hvorfor får man kronisk leukæmi?

Af erfaring ved man, at radioaktiv bestråling øger risikoen for leukæmi generelt – herunder de kroniske leukæmier. Derudover er benzener, (som findes i blandt andet dieselolie og cigaretrøg), kendt for at kunne øge risikoen for leukæmi generelt. I langt de fleste tilfælde kendes årsagen ikke. Sygdommene betragtes ikke som arvelige og smitter ikke (se i øvrigt akut leukæmi).

Hvor udbredt er kronisk leukæmi

CLL er en af de hyppigste leukæmiformer i Danmark hos voksne med cirka 250 nye tilfælde pr år. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er knapt 70 år og rammer mænd dobbelt så hyppigt som kvinder. CML forekommer sjældnere. Der er således cirka 100 nye CML tilfælde om året i Danmark.

Hvilke symptomer er der på kronisk leukæmi?

De kroniske leukæmier kommer oftest snigende. Mange gange opdages sygdommen tilfældigt i forbindelse med et lægebesøg af anden årsag.

  • Sygdommen (især CLL) kan vise sig ved udvikling af knudedannelser i lymfekirtlerne i armhulerne, i lysken eller på halsen.

  • Lymfeknuderne kan være en- tre centimeter i diameter. De føles faste, smuttende lige under huden. I de fleste tilfælde er knuderne ikke ømme.

  • Ofte vil der tilkomme træthed og symptomer på mangel på røde blodlegemer (eksempelvis svimmelhed, hovedpine, åndenød).

  • Før eller siden begynder man ofte at tabe sig i vægt og svede især om natten. Enkelte får hudkløe.

  • Sjældnere kan man opleve en øget tendens til blødning med små blå mærker i huden eller blødning fra tandkød og næse, som tegn på, at man mangler blodplader.

  • Nogle oplever en øget tendens til infektioner – med for eksempel gentagne forkølelser og lungebetændelser.

  • Knoglesmerter specielt over lænden og i brystkassen er hos nogle – især ved CML- det mest fremtrædende symptom.

  • Forstørrelse af milten kan give symptomer – afhængig af, hvor stor den er. Det kan føles som en trykken op ad til i venstre side af maven.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis den praktiserende læge får mistanke om leukæmi vil hun tage en blodprøve. Ud fra prøverne vil hun henvise til en medicinsk specialafdeling/hæmatologisk afdeling med henblik på vurdering og behandling.

På specialafdelingen vil den specifikke diagnosen stilles ved hjælp af specialundersøgelser på blod og knoglemarv. Herved kan man bestemme undertyperne, som har betydning for behandlingsvalg.

CML er speciel derved, at der i de syge cellers kromosomsammensætning er en særlig forandring, der kaldes Philadelfia kromosomet, hvor noget materiale fra kromosom nummer 9 og kromosom nummer 22 har byttet plads.

Hvordan behandles kronisk leukæmi?

Specialafdelingen vil foretage en lang række blodprøver, lave en knoglemarvsundersøgelse og eventuelt foretage en skanning af maven for at bestemme undertypen.

CLL: Behandling er ikke altid nødvendigt, idet sygdommen kan være meget fredelig. Såfremt den er opdaget i tidlig fase og har en gunstig undertype kan man ofte nøjes med at følge sygdommens udvikling med en blodprøvekontrol med jævne mellemrum.

Hvis sygdommen udvikler sig og giver symptomer med påvirkning af de øvrige normale blodceller er behandling nødvendigt. Der vil da afhængig af patientens alder og sygdommens undertype være forskellige muligheder for kemoterapi. Nogle gange kan man nøjes med tabletbehandling, mens det i andre tilfælde kræver intensiv behandling og i sidste ende knoglemarvstransplantation.

CML: Denne sygdom var indtil omkring år tusindeskiftet dødelig efter ca. 4-5 års tid - med mindre man blev knoglemarvstransplanteret. Omkring 2001 skete der et gennembrud, hvor tabletter med indholdsstoffet Imatinib viste sig at kunne holde sygdommen i ro i årevis. Denne behandling virker ved at binde sig til præcis den forandring, der opstår i leukæmicellen på grund af Philadelfia kromosomet. Herved vil de syge celler ikke være i stand til at formere sig – og leukæmien går i stå. Behandlingen skal tages livslangt – ellers vil leukæmien i langt de fleste tilfælde komme igen. Såfremt behandling med Imatinib (eller en af de nytilkomne lignende præparater) ikke virker, eller hvis CML sygdommen er meget fremadskredet på tidspunktet for diagnosen, kan det stadigvæk blive nødvendigt med knoglemarvstransplantation.

Udsigter for fremtiden

De fleste med den fredelige type af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og en velbehandlet kronisk myeloid leukæmi (CML) kan leve et helt normalt liv med sygdommen i mange år.

Der vil, som ovenfor anført, være tilfælde, hvor intensiv behandling er påkrævet med henblik på enten at holde sygdommen nede i en periode - eller helbrede den (transplantation). I sådanne tilfælde vil behandlingen fylde meget i perioder, men der vil også være perioder, hvor livet kan leves helt normalt

Læs mere om KRÆFT


Sidst opdateret: 05.10.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark