Hvad er kræft i livmoderhalsen og hvor hyppigt er
det?
Livmoderhalsen er nederste del af livmoderen og ender i
livmodermunden, som kan ses i toppen af skeden ved en
gynækologisk
undersøgelse. Livmoderhalskanalen forbinder skeden med livmoderhulen.
Livmodermunden er dækket af en slimhinde af samme type som i skeden.
Slimhinden i livmoderhalsen er af en helt anden type. I
overgangszonen mellem de to typer slimhinde kan der opstå celleforandringer,
der senere kan udvikles til livmoderhalskræft.
I Danmark forekommer der i gennemsnit 400 nye tilfælde af
livmoderhalskræft hvert året. Modsat mange andre kræftformer rammer
livmoderhalskræft også yngre kvinder, idet op mod 40-50 procent af kvinder, som
får konstateret livmoderhalskræft, er yngre end 45 år på diagnosetidspunktet.
|
Forstadier til livmoderhalskræft ("celleforandringer")
Man formoder, at livmoderhalskræft udvikler sig over mange år
gennem en række forstadier (celleforandringer) af stigende sværhedsgrad. Det er
ikke alle forstadier, der vil udvikle sig videre. Lettere celleforandringer
forsvinder ofte, hvorimod sværere celleforandringer hyppigere udvikler sig til
endnu sværere celleforandringer og i sjældne tilfælde til egentlig
livmoderhalskræft.
Hvorfor får man kræft i livmoderhalsen?
Den vigtigste årsag til livmoderhalskræft er infektion med
human papillomavirus (HPV), som
overføres seksuelt. HPV infektion er noget, der rammer de fleste mennesker.
Alle, der har et seksualliv, kan blive smittet.
HPV infektion er oftest uden symptomer, og derfor kan man have
infektionen uden at vide det. Hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv,
men af ukendte årsager bliver infektionen hos nogle kvinder kronisk. Dette
giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer på
livmoderhalsen og i værste tilfælde livmoderhalskræft (se også afsnit om HPV
infektion)
Hvordan føles kræft i livmoderhalsen?
Det er karakteristisk, at celleforandringer ikke giver sig til
kende ved symptomer. Du kan altså ikke mærke noget. Celleforandringer kan kun
blive opdaget ved en
celleprøve fra
livmoderhalsen ("screening"). Ved fremskreden sygdom kommer der ofte
pletblødninger ved samleje.
Hvad kan man selv gøre?
For at nedsætte sin risiko for livmoderhalskræft skal man følge
de forbyggende undersøgelser ("screening") mod livmoderhalskræft. I Danmark
tilbydes kvinder mellem 23 år og 59 år en forebyggende undersøgelse mod
livmoderhalskræft i form af en celleprøve fra livmoderhalsen (screening) hvert
3. år. (Kvinder op til 65 år hvert 5. år)
De celleforandringer, som måtte findes ved screeningen,
efterfølges af en vævsprøve (biopsier) taget ved en gynækologisk undersøgelse
ved hjælp af et specielt forstørrelsesapparat (kolposkopi).
Behandling af de sværeste celleforandringer er operation (keglesnit) og hvert
år gennemgår mere end 5.000 danske kvinder denne operation.
Formålet med screening er at påvise celleforandringer så tidligt
at de ikke har udviklet sig til livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt at
følge screeningsprogrammet, men screening forhindrer ikke at celleforandringer
opstår.
 |
|
Nye regler for vaccination 2012
HPV-vaccinationen har været en fast del af
Børnevaccinationsprogrammet siden 2009. Alle piger får derfor tilbudt vaccinen
i 12 års alderen.
Fra d. 27. august 2012 får alle unge kvinder tilhørende
årgangene 1985-1992 tilbudt gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV).
Tilbuddet skal benyttes inden udgangen af 2013.
Kvinder fra årgangene 1993-1995 er allerede blevet tilbudt
vaccinen én gang, og får derfor ikke tilbudt gratis vaccination
igen.
Du kan læse mere om det gratis tilbud om HPV-vaccination
her
|
|
|
Da celleforandringer og livmoderhalskræft er forårsaget af en
HPV infektion, kan man forebygge, at celleforandringer/livmoderhalskræft opstår
ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination
mod to typer af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle
livmoderhalskræft-tilfælde og mere end 50 procent af de svære celleforandringer
på livmoderhalsen
Skal man vaccineres, når man har fået lavet keglesnit eller har
haft svære celleforandringer?
På baggrund af ovenstående, kan det teoretisk være en god ide at
vaccinere kvinder, der har fået lavet keglesnit for at nedsætte risikoen for
re-infektion og senere svære celleforandringer på livmoderhalsen. Flere steder
i landet oplyses der om denne mulighed. Der foreligger dog ikke for nuværende
publicerede data, der direkte har påvist denne effekt.
Kvinder, der er blevet vaccineret efter et keglesnit, bør stadig
gå til de screeninger (SMEAR), der tilbydes hvert tredje år hos lægen, da
vaccinen kun beskytter mod 70% af tilfældene af livmoderhalskræft.
Hvordan stiller lægen diagnosen kræft i
livmoderhalsen?
Diagnosen stilles ved en celleprøve, kolposkopi og en vævsprøve
taget ved en gynækologisk undersøgelse. Hvis man ikke får taget regelmæssige
celleprøver, og celleforandringer dermed ikke opdages, kan de med tiden udvikle
sig yderligere og brede sig.
Cellerne kan blive mere aggressive og gå i dybden gennem
slimhinden. Sker det, taler man om livmoderhalskræft. Ved stadieinddeling
finder man ud af hvor meget sygdommen har spredt sig, og livmoderhalskræft
gradueres i stadier fra stadium 1 (tidlig sygdom) til stadium 4 (sen sygdom).
Stadium 1
1A: Livmoderhalskræften kan kun ses ved at bruge mikroskop
(mindre end 7 millimeter)
1B: Livmoderhalskræften begrænset til livmoderen, men større
end 7 mm
Stadium 2
Livmoderhalskræften vokser ud over livmoderen og ned i øverste
del af skeden.
Stadium 3
Livmoderhalskræften vokser ud til bækkenvæggen og længere ned
i skeden.
Stadium 4
Livmoderhalskræften vokser ind i omkringliggende organer eller
har spredt sig videre ud i kroppen (fjernmetastaser).
Udsigt for fremtiden
Jo mindre kræften har bredt sig, desto større er chancerne for
at blive helbredt. Prognosen ved livmoderhalskræft er generelt god men er
afhængig af sygdommens udbredelse.
Hvis man ser samlet på alle stadier, er 5-års overlevelse ca.
65-70 procent. Patienter med stadium 1 sygdom og ingen påvist spredning til
lymfekirtler har en 5-års overlevelse på 90-95 procent. For stadium 4 er
overlevelsen omkring 10 procent.
|
Hvordan behandles kræft i livmoderhalsen?
Behandling af livmoderhalskræft kan være operation såvel som
strålebehandling, og udbredelsen af sygdommen er afgørende for valg af
behandling. Ved stadieinddelingen finder man ud af, hvor meget sygdommen har
spredt sig, og livmoderhalskræft gradueres i stadier fra stadium 1 (tidlig
sygdom) til stadium 4 (sen sygdom).
Den tidlige livmoderhalskræft (stadium 1-2) kan behandles
kirurgisk, hvorimod senere stadier behandles med stråle- og kemo-terapi.
Livmoderhalskræft i det tidligste stadium (1A) kan eventuelt fjernes ved en
keglesnitsoperation, ellers består den kirurgiske behandling af de tidlige
stadier i fjernelse af livmoderen. Ved mere fremskredne stadier behandles der
primært med strålebehandling og samtidig kemoterapi. Der kan også i visse
tilfælde gives strålebehandling og kemoterapi efter operationen.
|
Vil du vide mere?
Test din viden om HPV og livmoderhalskræft
her
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i livmoderhalsen,
henvises til
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som
indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
Der findes en patientforening for kvinder med kræft i underlivet
(KIU)
Besøg også Kræftens Bekæmpelses nye tilbud til kræftpatienter,
Patientens GPS, som giver dig et godt
overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget
mere.
MERMAID, som er en selvejende institution, er et ambitiøst
forskningsprogram, der har til formål at reducere den høje dødelighed for
kvinder der rammes af kræft i underlivet, herunder livmoderhalskræft. På basis
af unikke samlinger af vævsprøver, celleprøver og blodprøver vil
forskningsprojekterne over perioder på ca. 5 år afprøve forskellige hypoteser
og teste og udvikle nye metoder til at stille tidlig diagnose, hvilket er
afgørende for det overordnede mål om at reducere dødeligheden af gynækologisk
kræft betydel
Du kan læse mere om dette initiativ på
www.mermaidprojektet.dk
Læs mere om KRÆFT
|
