Annonce
Kræft i livmoderhalsen
Opdateret af Susanne Krüger Kjær, professor, overlæge, dr. med.

Hvad er kræft i livmoderhalsen og hvor hyppigt er det?

Livmoderhalsen er nederste del af livmoderen og ender i livmodermunden, som kan ses i toppen af skeden ved en gynækologisk undersøgelse. Livmoderhalskanalen forbinder skeden med livmoderhulen. Livmodermunden er dækket af en slimhinde af samme type som i skeden.

Slimhinden i livmoderhalsen er af en helt anden type. I overgangszonen mellem de to typer slimhinde kan der opstå celleforandringer, der senere kan udvikles til livmoderhalskræft.

I Danmark forekommer der i gennemsnit 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft hvert året. Modsat mange andre kræftformer rammer livmoderhalskræft også yngre kvinder, idet op mod 40-50 procent af kvinder, som får konstateret livmoderhalskræft, er yngre end 45 år på diagnosetidspunktet.

Forstadier til livmoderhalskræft ("celleforandringer")

Man formoder, at livmoderhalskræft udvikler sig over mange år gennem en række forstadier (celleforandringer) af stigende sværhedsgrad. Det er ikke alle forstadier, der vil udvikle sig videre. Lettere celleforandringer forsvinder ofte, hvorimod sværere celleforandringer hyppigere udvikler sig til endnu sværere celleforandringer og i sjældne tilfælde til egentlig livmoderhalskræft.

Hvorfor får man kræft i livmoderhalsen?

Den vigtigste årsag til livmoderhalskræft er infektion med human papillomavirus (HPV), som overføres seksuelt. HPV infektion er noget, der rammer de fleste mennesker. Alle, der har et seksualliv, kan blive smittet.

HPV infektion er oftest uden symptomer, og derfor kan man have infektionen uden at vide det. Hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv, men af ukendte årsager bliver infektionen hos nogle kvinder kronisk. Dette giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer på livmoderhalsen og i værste tilfælde livmoderhalskræft (se også afsnit om HPV infektion)

Hvordan føles kræft i livmoderhalsen?

Det er karakteristisk, at celleforandringer ikke giver sig til kende ved symptomer. Du kan altså ikke mærke noget. Celleforandringer kan kun blive opdaget ved en celleprøve fra livmoderhalsen ("screening"). Ved fremskreden sygdom kommer der ofte pletblødninger ved samleje.

Hvad kan man selv gøre?

For at nedsætte sin risiko for livmoderhalskræft skal man følge de forbyggende undersøgelser ("screening") mod livmoderhalskræft. I Danmark tilbydes kvinder mellem 23 år og 59 år en forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft i form af en celleprøve fra livmoderhalsen (screening) hvert 3. år. (Kvinder op til 65 år hvert 5. år)

De celleforandringer, som måtte findes ved screeningen, efterfølges af en vævsprøve (biopsier) taget ved en gynækologisk undersøgelse ved hjælp af et specielt forstørrelsesapparat (kolposkopi). Behandling af de sværeste celleforandringer er operation (keglesnit) og hvert år gennemgår mere end 5.000 danske kvinder denne operation.

Formålet med screening er at påvise celleforandringer så tidligt at de ikke har udviklet sig til livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt at følge screeningsprogrammet, men screening forhindrer ikke at celleforandringer opstår.

Nye regler for vaccination 2012
HPV-vaccinationen har været en fast del af Børnevaccinationsprogrammet siden 2009. Alle piger får derfor tilbudt vaccinen i 12 års alderen.
Fra d. 27. august 2012 får alle unge kvinder tilhørende årgangene 1985-1992 tilbudt gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV). Tilbuddet skal benyttes inden udgangen af 2013.
Kvinder fra årgangene 1993-1995 er allerede blevet tilbudt vaccinen én gang, og får derfor ikke tilbudt gratis vaccination igen.
Du kan læse mere om det gratis tilbud om HPV-vaccination her
Da celleforandringer og livmoderhalskræft er forårsaget af en HPV infektion, kan man forebygge, at celleforandringer/livmoderhalskræft opstår ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt beskytter vaccination mod to typer af HPV (HPV 16 og 18), som tilsammen forårsager 70 procent af alle livmoderhalskræft-tilfælde og mere end 50 procent af de svære celleforandringer på livmoderhalsen

Skal man vaccineres, når man har fået lavet keglesnit eller har haft svære celleforandringer?

På baggrund af ovenstående, kan det teoretisk være en god ide at vaccinere kvinder, der har fået lavet keglesnit for at nedsætte risikoen for re-infektion og senere svære celleforandringer på livmoderhalsen. Flere steder i landet oplyses der om denne mulighed. Der foreligger dog ikke for nuværende publicerede data, der direkte har påvist denne effekt.

Kvinder, der er blevet vaccineret efter et keglesnit, bør stadig gå til de screeninger (SMEAR), der tilbydes hvert tredje år hos lægen, da vaccinen kun beskytter mod 70% af tilfældene af livmoderhalskræft.

Hvordan stiller lægen diagnosen kræft i livmoderhalsen?

Diagnosen stilles ved en celleprøve, kolposkopi og en vævsprøve taget ved en gynækologisk undersøgelse. Hvis man ikke får taget regelmæssige celleprøver, og celleforandringer dermed ikke opdages, kan de med tiden udvikle sig yderligere og brede sig.

Cellerne kan blive mere aggressive og gå i dybden gennem slimhinden. Sker det, taler man om livmoderhalskræft. Ved stadieinddeling finder man ud af hvor meget sygdommen har spredt sig, og livmoderhalskræft gradueres i stadier fra stadium 1 (tidlig sygdom) til stadium 4 (sen sygdom).


    Stadium 1

    1A: Livmoderhalskræften kan kun ses ved at bruge mikroskop (mindre end 7 millimeter)

    1B: Livmoderhalskræften begrænset til livmoderen, men større end 7 mm


    Stadium 2

    Livmoderhalskræften vokser ud over livmoderen og ned i øverste del af skeden.


    Stadium 3

    Livmoderhalskræften vokser ud til bækkenvæggen og længere ned i skeden.


    Stadium 4

    Livmoderhalskræften vokser ind i omkringliggende organer eller har spredt sig videre ud i kroppen (fjernmetastaser).

Udsigt for fremtiden

Jo mindre kræften har bredt sig, desto større er chancerne for at blive helbredt. Prognosen ved livmoderhalskræft er generelt god men er afhængig af sygdommens udbredelse.

Hvis man ser samlet på alle stadier, er 5-års overlevelse ca. 65-70 procent. Patienter med stadium 1 sygdom og ingen påvist spredning til lymfekirtler har en 5-års overlevelse på 90-95 procent. For stadium 4 er overlevelsen omkring 10 procent.

Hvordan behandles kræft i livmoderhalsen?

Behandling af livmoderhalskræft kan være operation såvel som strålebehandling, og udbredelsen af sygdommen er afgørende for valg af behandling. Ved stadieinddelingen finder man ud af, hvor meget sygdommen har spredt sig, og livmoderhalskræft gradueres i stadier fra stadium 1 (tidlig sygdom) til stadium 4 (sen sygdom).

Den tidlige livmoderhalskræft (stadium 1-2) kan behandles kirurgisk, hvorimod senere stadier behandles med stråle- og kemo-terapi. Livmoderhalskræft i det tidligste stadium (1A) kan eventuelt fjernes ved en keglesnitsoperation, ellers består den kirurgiske behandling af de tidlige stadier i fjernelse af livmoderen. Ved mere fremskredne stadier behandles der primært med strålebehandling og samtidig kemoterapi. Der kan også i visse tilfælde gives strålebehandling og kemoterapi efter operationen.

Vil du vide mere?

Test din viden om HPV og livmoderhalskræft her

Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i livmoderhalsen, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.

Der findes en patientforening for kvinder med kræft i underlivet (KIU)

Besøg også Kræftens Bekæmpelses nye tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS, som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.

MERMAID, som er en selvejende institution, er et ambitiøst forskningsprogram, der har til formål at reducere den høje dødelighed for kvinder der rammes af kræft i underlivet, herunder livmoderhalskræft. På basis af unikke samlinger af vævsprøver, celleprøver og blodprøver vil forskningsprojekterne over perioder på ca. 5 år afprøve forskellige hypoteser og teste og udvikle nye metoder til at stille tidlig diagnose, hvilket er afgørende for det overordnede mål om at reducere dødeligheden af gynækologisk kræft betydel

Du kan læse mere om dette initiativ på www.mermaidprojektet.dk

Læs mere om KRÆFT

Original tekst af  Erik Fangel Poulsen, speciallæge

Sidst opdateret: 18.01.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark