 | |
Af Lars Breuning, Læge, speciallæge i almen medicin
|
Hvad er en livsstilssygdom?
Livsstilsygdomme er lidelser som opstår som følge af ens
livsførelse. Det kan man sige om mange tilstande. Oftest vil brugen af ordet
være begrænset til de særligt hyppige lidelser, som optræder i vores kultur som
følge af livsstilen i den rige verden. Men for eksempel medfører håndbold på
højt plan også en øget risiko for
knæskader. De største
kendte syndere er fed og usund mad,
rygning og manglende
fysisk aktivitet i hverdagen.
|
Hvordan opstår livsstilssygdomme?
Kroppens modstandsdygtighed over for skadelige påvirkninger som
tobaksrøg, stillesiddende livsstil eller
overvægt er også
bestemt af arvelige egenskaber. Ikke alle rygere får
rygerlunger og ikke
alle overvægtige får
type 2 diabetes, men
jo flere belastninger kroppen udsættes for, jo større risiko løber man for at
pådrage sig en livsstilssygdom.
|
Hvad er en risikofaktor?
Gennem de senere år har man fået bevis for flere og flere af de
skadelige påvirkningers betydning. Man kan sige, at man har opdaget
risikofaktorer for mange livsstilssygdomme. Overvægt øger risikoen drastisk for
at udvikle sukkersyge, men man kan være overvægtig uden at få diabetes.
Omvendt kan man også rammes af en sygdom som for eksempel
blodprop i hjertet
uden at have påvirket kolesterolindhold i blodet, tobaksforbrug, spise fed
kost, være overvægtig, have sukkersyge eller forhøjet blodtryk det er bare
meget sjældent. Sandsynligvis er der således flere risikofaktorer, som man bare
ikke har fundet bevis for fører til en sygdom.
En livsstils risikofaktor er altså ikke altid en sygdom i sig
selv, men ofte en tilstand, som kan føre til sygdom på grund af ens
livsførelse.
|
Er der en rød tråd?
Det er typisk, at de samme vaner eller uvaner i livsstilen
medfører risiko for mere end én livsstilssygdom.
-
Rygning øger risikoen for lungekræft, rygerlunger,
åreforkalkning, knogleskørhed og meget andet.
-
Overvægt øger som nævnt risikoen for sukkersyge og desuden for
højt blodtryk og de sygdomme, der skyldes åreforkalkning såsom blodprop i
hjertet.
En uheldig livsstil øger altså risikoen for flere sygdomme.
Dette betyder at overvægt,
forhøjet kolesterol,
åreforsnævring og
diabetes ofte rammer
de samme mennesker. Dette giver en meget forhøjet risiko for at blive ramt af
for eksempel en
blodprop.
Man kan få indtryk af, at kroppen er skabt til en anden
livsstil, end vi ofte byder den. En livsstil med en mere mager kost, mere
fysisk aktivitet, mindre tobak og mindre alkohol og måske mindre stress.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man kan aldrig sikre sig helt, men her er en liste over de
risikofaktorer det er bevist fører til mere sygdom og et kortere
liv:
-
Begræns eller
ophør med rygning. Hver cigaret forkorter livet med 11
minutter.
-
Motioner
regelmæssigt. 20 til 30 minutters ekstra gang eller cykling nedsætter
risikoen for sygdom.
-
Hold øje med
vægten. Afpas
kosten til energiforbruget.
-
Nyd
alkohol med måde. Et lille jævnt
forbrug på én-toenstande dagligt ser ud til at være gavnligt for helbredet,
mere end to genstande om dagen for kvinder og tre for mænd er
farligt.
-
Spis varieret, meget
frugt og grønt,
mindre fedt.
Grøntsager forebygger
kræft. Spis gulerødder, bananer eller
æbler mellem måltiderne.
-
Overvej måske at ændre
stressfaktorer i
dagliglivet.
-
Søg råd og vejledning hos lægen, hvis der er tegn på
livsstilssygdomme, eller hvis man måske har flere risikofaktorer, man vil have
gjort noget ved.
-
Sørg for jævnlig kontrol og behandling af kendte
risikofaktorer, for eksempel diabetes eller for højt blodtryk.
|
Hvad kan lægen gøre?
Hvis der er tegn på livsstilssygdom som
åreforsnævring,
diabetes eller
knogleskørhed kan
lægen foretage undersøgelser og måske behandling som kan forhindre forværring.
Hvis der samtidigt er mange risikofaktorer og måske også arvelig risiko for
livsstilssygdom, kan man sommetider behandle risikofaktorerne, før de fører til
sygdom.
Dette gælder specielt, hvis man er overvægtig og er ved at få
det metaboliske
syndrom eller er ryger og kan mærke at lungefunktion er faldende. Der
findes medicin, som sænker blodets kolesterolindhold, sænker blodtrykket,
hjælper til rygeafvænning eller øger knoglernes kalkindhold. Det vigtigste er
at forebygge livsstilssygdomme ved at ændre de uheldige vaner.
Er man i farezonen skal man gøre noget ved det. Jo før man
ændrer livsstilen, des større virkning vil det have. Lægen kan hjælpe med at
bedømme og foreslå ændringer, men livsstilen kan kun ændres af en selv.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.20.2002
|
| |
|
Kan ikke holde til mere 
