Annonce
Lungebetændelse (Pneumoni)
Opdateret af Celeste Porsbjerg, læge, ph.d.

Hvad er lungebetændelse?

Lungebetændelse er en betændelsesproces i selve lungevævet. Lungebetændelser kan forårsages af en lang række mikroorganismer såsom virus, bakterier, svampe og parasitter. Men den kan også forårsages af ætsende kemikalier, hvis man for eksempel indånder maveindhold eller giftige gasser under en brand. Lungebetændelse er stadig en almindelig sygdom i Danmark .

Omkring 14.000 mennesker behandles hvert år for lungebetændelse på sygehuset, hertil skal lægges det antal mennesker, der behandles i hjemmet. Hvert år dør cirka 1.600 mennesker af lungebetændelser, flest kvinder. Dødsfaldene rammer især personer over 70 år.

De fleste lungebetændelserne skyldes bakterier. Flertallet af dem skyldes den streptokok bakterie, der kaldes pneumokokken, som giver den typiske lungebetændelse. Virus er årsag til cirka 20 procent af lungebetændelser, hvorimod svampe er en sjælden årsag, som i Danmark stort set kun ses hos svært immunsvækkede personer.

Hvorfor får man lungebetændelse?

Lungebetændelse opstår typisk ved at mikroorganismer fra næsen og svælget, der breder sig til de nedre luftveje. Lungebetændelser kan også opstå ved smitte fra andre, via ved indånding af mikroorganismerne: Det gælder primært de atypiske (kolde) lungebetændelser (link til kold lungebetændelse her).

Mere sjældent opstår lungebetændelser ved, at bakteriekolonier fra en infektion et andet sted i kroppen, for eksempel en knogleinfektion, via blodbanen vandrer til lungerne og slår sig ned.

Hvis man er tilstrækkeligt svækket og kaster op, kan man risikere at indånde maveindhold. Det kan dels give en kemisk lungebetændelse, og dels kan det føre mikroorganismer ned i lungerne, der nu har en beskadiget og dermed ubeskyttet indre overflade.

Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle lungebetændelse:

  • Nylig forkølelse eller influenza

  • Rygning

  • Kroniske lungesydgomme (KOL, astma, bronkiektasier, cystisk fibrose)

  • Synkeproblemer, typisk relateret til neurologiske tilstande, som for eksempel Parkinsons syge og følger efter blodprop i hjernen.

Annonce
Hvordan føles lungebetændelse?

  • Den klassiske bakterielle lungebetændelse starter pludseligt med kulderystelser, feber, smerter i brystet og hoste.

  • Hosten er i starten tør, men efterhånden hoster man materiale op fra lungerne. Dette er typisk gulligt, blodplettet eller rustfarvet.

  • Vejrtrækningen er typisk hurtig og overfladisk. Man kan føle, at man mangler luft. Måske bliver man blålig om munden som tegn på, at man ikke får luft nok.

  • Det gør ondt at trække vejret dybt og at hoste. Dette kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne.

  • Især ældre mennesker er tilbøjelige til at blive konfuse og urolige.

  • Nogle gange kan man få et voldsomt herpesudbrud omkring munden. Det er tegn på, at immunforsvaret ikke har tid til at tage sig af herpes virus.

Hvem er i særlig risiko?

Hvad kan man selv gøre?

  • Får du fjernet milten, for eksempel efter et trafikuheld, er det vigtigt, at du bliver vaccineret mod pneumokokker. Hvis ikke du bliver det, løber du en stor risiko for at få lungebetændelse og eventuelt dø af det. Fem år efter vaccinationen skal din læge tage en blodprøve for at se, om vaccinen stadig virker.

  • • Hvis du er kommet op i alderen (over 65 år), er dit immunforsvar nedsat. Derfor bør du blive vaccineret mod pneumokokker. Det samme gælder, hvis du er kronisk syg. Især hvis man har KOL, astma, hjertesygdom og diabetes, bør man vaccineres. Man skal dog være opmærksom på, at pneumokokvaccinen kun dækker lungebetændelse forårsaget af pneumokokker, men ikke andre typer af lungebetændelser. Desuden bør du ved optræk til en influenza epidemi dels passe på dig selv og dels blive vaccineret mod influenza.

  • Får du en forkølelse, der ikke vil gå væk, eller oplever du symptomer som beskrevet ovenfor, er det vigtigt, at du søger læge.

  • Hvis du har været i udlandet inden for de sidste to til tre måneder op til sygdommen, er det vigtigt, at din læge får det at vide. Udenlandske bakteriestammer kræver af og til en anden behandling end de danske.

Hvordan stiller lægen diagnosen lungebetændelse?

  • Diagnosen stilles primært ud fra sygdomsbilledet i kombination med en egentlig undersøgelse. Denne undersøgelse omfatter blandt andet røntgenbillede af brystkassen og muligvis stetoskopi. Her lytter lægen på lungerne efter bilyde, som er knitren og boblen under vejrtrækning. Røntgenbilleder kan tages ambulant, det vil sige, at man ikke behøver blive indlagt på hospitalet.

  • Ved akut påvirket almen tilstand, kan man indlægges. Her vil du blandt andet få taget røntgenbilleder af dine lunger for at se, hvor galt det står til.

  • Mikroorganismen vil blive dyrket fra dit ophost eller blod for at kunne bestemme bakterien og bestemme den bedste behandling.

Udsigt for fremtiden

Lungebetændelser har et meget forskelligt forløb, afhængigt af den person, de rammer, bakteriens art og behandlingen.

  • • Gentagne lungebetændelser samtlungebetændelser, der ikke vil forsvinde hos rygere ogældre eller midaldrende, kan være tegn på noget mere alvorligt, nemlig lungekræft.

  • Ved konsekvent at vaccinere ser det ud til, at overlevelsen bedres hos op mod 90 procent.

  • Selvom lungebetændelsen er forsvundet, er det naturligt, at man i en periode på op til flere uger efter infektionen er træt. Man kan også blive let forpustet ved anstrengelse, ligesom man kan have tendens til irritations hoste.

Hvordan behandles lungebetændelse?

I Danmark har vi heldigvis endnu ikke de helt store problemer med modstandsdygtige pneumokokker. Derfor vil den antibiotiske behandling af en pneumokok lungebetændelse som regel bestå i penicillin.

Derudover kan der komme forskellige støttende foranstaltninger på tale.

Det vigtigste i forbindelse med lungebetændelse er forebyggelse i form af vaccination mod pneumokokker.

En række studier viser, at pneumokokvaccination kan give op mod 50-70 procent beskyttelse mod alvorlig sygdom.

Der er endnu ingen generel, officiel anbefaling af vaccination mod pneumokokker til alle voksne over 65, som man for eksempel har det i forbindelse med influenzavaccination. Der ydes dog tilskud til personer, der er i særlig risiko for pneumokoksygdom.

Tidligere opdateret af Vibeke Backer, overlæge, dr.med., speciale i medicinske lungesygdomme
Original tekst af Flemming  Andersen, læge

Sidst opdateret: 01.08.2014










Medicin som kan anvendes:

Penicilliner og andre antibiotika

Vaccine mod lungebetændelse


SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark