 | |
| Lussingesyge (Erythema Infectiosum) |
|
|
Opdateret af Rikke Esbjerg, læge og Troels Bové, speciallæge
i almen medicin
|
Hvad er lussingesyge?
Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom. Det er en
virussygdom, der hovedsagelig rammer børn fra fem til femten år, men personer i
alle aldersklasser kan smittes. Forældre til mindre børn og personer, der
arbejder med børn, er særligt udsatte. Cirka to ud af tre voksne har tidligere
haft sygdommen og er derfor ikke modtagelige for smitte.
Sygdommen er karakteriseret ved et rødt udslet på begge kinder,
deraf navnet. Der findes ingen behandlingsmuligheder, men sygdommen har som
regel et meget mildt forløb.
|
Hvordan får man lussingesyge?
Man smittes med en
virus, som hedder parvovirus
B19. Virus overføres fra en person til en anden ved luftbårne dråber
fra næse-svælgrummet for eksempel ved hoste og nys. En gravid med lussingesyge
kan i sjældne tilfælde smitte det ufødte barn.
En person, som er smittet med parvovirus B19, kan smitte andre
fra cirka en uge, før sygdommen bryder ud. Når sygdomstegnene er tilstede,
smitter personen ikke længere. Der går typisk en til to uger, fra man er
smittet med sygdommen, til den bryder ud.
|
Hvad er tegnene på lussingesyge?
Inden sygdommen bryder ud, kan der være et par dage med milde
influenzalignende tegn og nogle gange kløe. Dernæst kommer udslet, som begynder
i ansigtet, med rødme af begge kinder. Enten samtidigt eller i løbet af få dage
spreder udslettet sig til ydersiderne af arme og ben, og sjældnere også til
kroppen. Der er ofte kløe og leddene kan hæve og gøre ondt. Dette ses hyppigst
hos voksne, især kvinder. Man kan få feber, men man er for det meste kun let
medtaget. Mange er syge uden at opdage det, fordi sygdommen forløber meget
mildt, men disse personer kan dog også smitte.
Da virusset angriber de celler i knoglemarven, der producerer
blod, kan lussingesyge give alvorlig blodmangel hos mennesker, som i forvejen
har en blodsygdom. Det samme gælder for fostre. Hvis et foster smittes med
lussingesyge via moderen, kan den alvorlige blodmangel medføre
væskeophobninger, som i værste fald kan føre til at fostret dør.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Kølige omgivelser eller kolde omslag kan lindre kløe.
-
Hvis man er gravid og i tvivl, om man er smittet, anbefales
det, at man kontakter sin læge for eventuelt at få taget en blodprøve.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen stilles sædvanligvis ud fra sygdomsbilledet. Ved hjælp
af en
blodprøve kan man afgøre, hvorvidt en
person har haft sygdommen eller ej, samt om der er infektion med lussingesyge
på blodprøvetagningstidspunktet.
|
Udsigt for fremtiden
Sygdomsforløbet er i reglen meget mildt. Udslettet varer op til
en uge, hvorefter det forsvinder. I de næste uger kan udslettet imidlertid
komme frem igen flere gange udløst af stress, temperaturændringer (varme- eller
kuldepåvirkning), fysisk anstrengelse eller andre stressfaktorer.
Eventuelle ledsmerter eller ledhævelser er sædvanligvis
forbigående, men kan være af længere varighed. Ligeledes kan lussingesyge
forårsage blodmangel, hvilket går over af sig selv. Sygdommen giver livslang
immunitet, man kan altså kun få sygdommen én gang.
Gravide, som smittes med lussingesyge, har en risiko på cirka
fem procent for at smitten overføres til fostret. Lussingesyge hos et foster
kan føre til ufrivillig abort eller fosterdød, men det er vigtigt at
understrege, at risikoen herfor er lille. Skulle et foster blive smittet med
sygdommen og få alvorlig blodmangel, er det i visse situationer muligt at
behandle fostret med blodtransfusion i livmoderen.
|
Hvordan behandles lussingesyge?
Der findes ingen behandling mod sygdommen.
|
Lussingesyge på arbejdet?
Da lussingesyge smitter, før man mærker nogle tegn på sygdommen,
hjælper det ikke at isolere børn eller voksne, som man opdager er syge.
Arbejdstilsynet har følgende regler for gravide, som har en erhvervsmæssig
risiko for at blive udsat for parvovirus B19:
´Hvis der er udbrud af sygdommen, må den gravide ikke
beskæftiges med det pågældende arbejde, indtil der er sikkerhed for, at hun har
haft sygdommen og er immun. Det kan konstateres ved en blodprøve. Hvis hun er
immun, kan hun uden risiko fortsætte sit arbejde. I modsat fald må hun ikke
beskæftiges ved det pågældende arbejde, så længe epidemien varer. Det vil i
praksis sige indtil seks uger efter, at det seneste tilfælde af sygdommen er
konstateret på arbejdspladsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Vibeke Manniche, , børn- og ungelæge, ph.d. og Hanne Korsholm,, speciallæge i almen medicin
|
Sidst opdateret: 18.01.2010
|
| |
|
Udflåd. hjælp!!!!!! 
