Annonce

Mange rygsmerter forsvinder af sig selv

Næsten alle danskere får på et eller andet tidspunkt i livet ondt i ryggen eller nakken. De fleste tilfælde går heldigvis over af sig selv, men alligevel er rygsmerter og smerter i bevægeapparatet skyld i 25 procent af det langvarige sygefravær og 20 procent af de tildelte førtidspensioner. Der er altså god grund til at forsøge at undgå at få nakke- og rygsmerter. Problemet er bare, at man ved meget lidt om årsagerne til smerterne, ligesom der mangler sikker viden om, hvordan nakke- og rygsmerter kan forebygges.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
dit-danmark.dk.

Kun hver femte, der går til læge med ondt i ryggen, får en sikker diagnose som diskusprolaps , knoglebrud, gigt , piskesmæld eller lignende. Det vil sige, at mellem 80 og 85 procent aldrig får en forklaring på smerterne. En del kan dog godt selv finde årsagen – for eksempel ihærdig forårsgravning i haven efter en lang vinters inaktivitet, eller at man har leget flyttemand og båret tunge møbler ned fra 3. og op på 5. sal.

Traditionelt har vi opdelt ryggen i tre områder: lænderyggen (den nederste del), brystryggen (den midterste) og nakken. Men i dag ser man hele rygsøjlen – fra underkanten af kraniet til bækkenet – som ét organ. Samtidig viser det sig, at har man problemer et sted i rygsøjlen, har man det ofte også andre steder i den.

Det fortæller Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Syddansk Universitet, hvor han leder det tværfaglige rygforskningscenter, Clinical Locomotion Science. Han fortæller også, at de fleste har ondt i lænderyggen, dernæst kommer smerter i nakken, mens meget færre har ondt midt i ryggen.

Problemerne starter i børnealderen

Men uanset hvor smerterne sidder, er der en række fællestræk hos patienter med ondt i ryggen. Problemerne i rygsøjlen starter på samme tidspunkt i livet, de har stort set samme forløb og mange af de samme konsekvenser. Der er således lige stor risiko for førtidspension eller sygemelding uanset hvor i ryggen, man har ondt.

Den nyeste forskning viser, at rygproblemer starter langt tidligere, end man hidtil har troet.

- Vi har i mange år fokuseret på de midaldrende og ment, at rygproblemer starter på arbejdspladsen. Men nej, det gør de ikke for de fleste. De starter i den sene børnealder og i teenagealderen, siger Jan Hartvigsen.

Så hvis man for alvor vil forebygge ondt i ryggen, skal der sættes ind allerede i børne/teenageårene.

Fysisk aktivitet er godt

Men fakta er, at vores viden om, hvorfor så mange får ondt i ryggen, stadig er mangelfuld. Men i de senere år er det lykkedes os at få delvist hul på bylden. For eksempel ved vi, at det er godt at være fysisk aktiv hele livet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man kan undgå alle rygproblemer, bare vi får børn til at dyrke gymnastik dagligt. Men man ved fra undersøgelser, at fysisk aktive børn har færre problemer. Fysisk aktive børn er også gladere børn, og gladere børn har også færre problemer. Der er en sammenhæng mellem trivsel og nakke- og rygsmerter.

- Hvordan det hænger sammen, ved vi ikke. Om det skyldes, at man trives dårligere, fordi man har ondt i ryggen, eller om man har ondt i ryggen, fordi man trives dårligt. Vi ved ikke, hvad der er hønen og ægget her, men vi ved, det hænger sammen, siger Jan Hartvigsen.

Ældre med en aktiv livsstil har også mindre risiko for ondt i ryggen. Det betyder ikke så meget, hvad de laver – om de går til dans, har en stor have eller går lange ture med hunden – bare de er aktive.

- Op gennem 70’erne og 80’erne lagde vi mange begrænsninger på patienterne og opfordrede dem til at tage den med ro, hvis de havde smerter. Men jo mere aktiv man er, jo gladere bliver man, og så klarer man også mere, siger Jan Hartvigsen.

Ingen grund til at blive hjemme

Jan Hartvigsen understreger, at der som oftest ikke er grund til at sygemelde sig, fordi man har smerter i ryggen. Klaverflytteren skal måske nok holde sig væk fra jobbet, men mange andre har mulighed for at indrette arbejdet, så de kan holde det ud. Man kan gå en tur i løbet af arbejdsdagen, prøve at få en ordning, hvor man kan gå lidt før o.l.

På samme måde sætter Jan Hartvigsen spørgsmålstegn ved, om det altid er hensigtsmæssigt, at mange førtidspensioner tilkendes rygpatienter.

- Rygpatienter går ofte ud og ind af smerter. Gode år efterfølger dårlige. Og der er intet belæg for at sende rygpatienter på pension hele livet – især ikke når det gælder unge, siger han.

- Mange får jo ikke et bedre liv eller en bedre ryg af at gå på pension, siger Jan Hartvigsen, der understreger, at det er langt bedre for de fleste rygpatienter at holde sig aktive og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det øger selvværet.

To indgange til sundhedssystemet

Man hvad gør man egentlig, hvis man vågner op en morgen med ondt i ryggen – skal man skynde sig til lægen, blive liggende eller hvad?

Først og fremmest kan man se tiden an. Måske tage et par smertestillende piller, så man kan komme op og i gang. Det gør hverken en øm nakke eller ryg nogen gavn at nøjes med at flytte sig fra sengen til sofaen.

Til gengæld skal man heller ikke vente for længe med at søge behandling. For der er en risiko for, at smerterne så udvikler sig til at blive kroniske.

Det siger læge og kiropraktor Henrik Wulff Christensen, der både driver en kiropraktorklinik og er direktør og forskningsleder for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Der er to indgange til det offentlige sundhedssystem for rygpatienter: den praktiserende læge og en kiropraktor. Der kan man gå lige ind fra gaden. Man har selvfølgelig ret til at vælge for eksempel en massør, zoneterapeut, akupunktør eller osteopat, men så er det uden offentligt tilskud, og hvis man vil bruge en fysioterapeut, skal der henvisning til fra lægen, hvis man vil have tilskud.

Om man vælger lægen, fysioterapeuten eller kiropraktoren handler ofte om patientens præferencer, siger Henrik Wulff Christensen.

- Lægen og kiropraktoren har ofte forskellig tilgang til rygsmerter, fordi de har forskellige ”værktøjer”. Og der er ikke nødvendigvis en rigtig og en forkert tilgang. I mange situationer hjælper det ene, i andre det andet. Det vil ofte være sådan, at hvis patienten ønsker en medicinsk behandling, som hovedregel smertestillende medicin eller en henvisning til en fysioterapeut, så går han til lægen, hvis man ønsker en anden form, så går han til kiropraktoren, siger Henrik Wulff Christensen.

Hvis man vil prøve andre rygterapiformer, som ikke er en del af det offentlige tilskudssystem, er der selvfølgelig også mulighed for at gå til massage, zoneterapi, osteopati eller akupunktur.

Behandling

Når Henrik Wulff Christensen får en ny patient i sin praksis går øvelsen først og fremmest ud på at få beskrevet, hvor smerten sidder, hvor lang tid den har været der, og om patienten måske selv har en idé om, hvad der er skyld i smerten.

Den typiske akutte smerte skyldes ofte et mekanisk problem - mindre hyppigt en alvorlig sygdom. Det kan for eksempel være, at man har forløftet sig, og at et led derfor et blevet overbelastet. Patienten har måske fået et hold i ryggen eller i nakken. Kiropraktoren vil derfor undersøge, om smerterne kan provokeres ved, at man tager fat der, hvor det gør ondt.

- Kan de det, har vi erfaring for, at en manuel behandling i form af manipulation, mobilisering eller strækøvelser ofte kan gøre en forskel, siger Henrik Wulff Christensen.

Ondt i livet – og ryggen

Drejer det sig om kroniske smerter, bliver sagen mere kompleks, og tilgangen til problemet ikke ’bare’ mekanisk. Så vil man forsøge at afdække, om der er en mere kompleks årsag til rygsmerterne i en biopsykosocial referenceramme, det vil sige, at man inddrager både biologiske, psykiske og sociale årsager. Hårdt trukket op kan ’ondt i livet give smerter i nakken eller ryggen’.

- Det er et godt spørgsmål, hvorfor det er sådan. Men vi må konstatere, at sådan er det altså nogen gange, siger Henrik Wulff Christensen.

- Der er forskel på, hvordan vi håndterer smerter, og hvordan vi i det hele taget håndterer forskellige livsomstændigheder. Nogle får altså ondt i ryggen, andre i hovedet eller i storetåen. Vi ved ikke, hvorfor der er den sammenhæng, men det er noget, vi skal være opmærksomme på.

Den biopsykosociale tilgang til rygsmerter skal ifølge Henrik Wulff Christensen specielt overvejes, hvis der i et behandlingsforløb ikke er sket noget inden for fire uger. Så har man nok ikke fat i den rigtige behandling og må revurdere, om der er noget i patientens liv eller helbred, der kan være årsag til, at det gør ondt. Først skal det jo gerne klarlægges, om der er en sygdomsmæssig forklaring på smerterne, eller det kan for eksempel handle om problemer på jobbet, eller at patienten står overfor at få en pensionsansøgning behandlet. Det lange forløb op til en pensionsansøgning sætter ofte sine spor for eksempel ved, at patienten mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, har problemer med økonomien o.l. Og den slags sociale problemer kan altså forværre rygsmerterne.

Manipulation

Kiropraktorens behandling består primært af mekanisk behandling af kroppens led og muskler. Dels som manuel behandling, som inkluderer manipulation, mobilisering og bløddelsbehandling, og dels som øvelsesinstruktion.

Ved manipulationsbehandling tager kiropraktoren ved hjælp af specifikke håndgreb et led et lille stykke længere, end man er i stand til ved egen hjælp. Manipulationsbehandling ledsages næsten altid af et hørbart „knæk“, hvilket forårsager en øget bevægelse i leddet.

Behandlingens formål er at normalisere leddenes og musklernes funktionsevne og at lindre eller fjerne smerte.

Fysioterapi

Mange rygpatienter henvises til fysioterapeut af deres læge. Fysioterapeuten behandler normalt de bløde dele og tager sig af rådgivning og rygtræning. Nogle foretager også manipulativ behandling og giver massage.

Blokade

Tidligere – især op gennem 70’erne og 80’erne – brugte man i vid udstrækning at give patienter med nakke- og rygsmerter en blokade. Den behandling bruges stort set ikke længere, for der er intet bevis på, at den hjælper patienterne

Smertestillende medicin

Der sker ikke noget ved at tage håndkøbsmedicin, hvis man har ondt i ryggen. Det fjerner smerten og hjælper én til at holde sig aktiv.

Is og varme

Isbehandling af smerter i led eller muskler er ofte effektiv ved akutte smerter. Isen virker smertestillende, muskelafslappende og nedbringer lokale hævelser. Afkølingen nedsætter funktionen i de nerveender, der registrerer smerte. Samtidig nedsættes hastigheden af de impulser, som passerer gennem nerverne. Derved opnås den smertestillende effekt. Selvom isen lindrer, kan den ikke helbrede.

Varme har den modsatte effekt og vil oftest forværre symptomerne. Ældre og gamle med kroniske smerter kan dog nogle gange opnå en vis lindring med varme (for eksempel en varmepude eller varmedunk) i højst et kvarter ad gangen.

Massage

Der findes et væld af forskellige massagetyper. Nogle smertepatienter vil føle sig hjulpet af én type, andre af en anden type.

Arbejdsbelastninger

Der er bevis for en sammenhæng mellem løft, bøj og vrid, tungt arbejde og lændesmerter. Til gengæld er der bevis for, at der ikke er sammenhæng mellem siddende arbejde og lændesmerter. Men det er aldrig godt at sidde fastlåst i samme stilling i længere tid – så skift stilling, rejs dig op, og bevæg dig. Der er ikke bevis for, at ergonomiske møbler forebygger eller hjælper på rygsmerter.

Rygtræning

Med akut opståede smerter er der ingen grund til at træne og pine sig selv. Så er det bedre at gå en tur. Men hvis smerterne har tendens til ofte at vende tilbage, er der gevinst ved træne ryggen.

Kilderne til de forskellige behandlingsformer er Jan Hartvigsen og Henrik Wulff Christensen.

Fakta

Selvom rigtig mange smerter i ryggen går over af sig selv, skal man være opmærksom, hvis smerterne er meget stærke, hvis de vender hyppigt tilbage, hvis de stråler ud i armene eller ned i benene, hvis man har været ude for en ulykke eller ikke kan styre arme eller ben, som man plejer. Så skal man opsøge lægen eller kiropraktoren.

De mange ergonomiske kontorstole og hæve/sænke-borde, der står på danske kontorer, har ikke givet os færre rygproblemer end man for eksempel har i USA og Tyskland. Og her ligner de fleste kontorer noget, vi herhjemme skal mange år tilbage for at finde. Det betyder ikke nødvendigvis, at pengene er spildt. Møblerne giver komfort og arbejdsglæde, men de forebygger altså ikke rygproblemer.

De nyeste tal

Den seneste større undersøgelse af, hvor mange der har ondt i muskler og led i Danmark, blev lavet af Statens Institut for Folkesundhed i 2005 (SIF). SIF undersøgte, hvor mange der havde haft ondt de seneste 14 dage, og resultaterne viste at:

  • 30 pct. havde ondt i ryggen.

  • 33 pct. havde ondt i nakke og skuldre.

SIF undersøgte også, hvor stor en del af befolkningen der havde været meget generet af smerter eller ubehag de seneste 14 dage:

  • 11 pct. havde været meget generet af smerter eller ubehag i ryggen.

  • 12 pct. havde været meget generet af smerter eller ubehag i nakke og skuldre.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Sidst opdateret: