 | |
| Mavesår (Sår i mavesæk eller tolvfingertarm) |
|
|
Opdateret af Ove B. Schaffalitzky de
Muckadell, professor dr.med, speciallæge i medicinske
mave-tarm-sygdomme
|
Hvad er mavesår?
Mavesår er sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde.
Mavesårsbakterien,
helicobacter pylori,
er en bakterie, som er skyld i de fleste tilfælde af sår i tolvfingertarm og
mavesæk, men en tiltagende del skyldes gigtmedicin (NSAID) og
acetylsalicylsyre.
|
Hvorfor får man mavesår?
-
Den hyppigste årsag er infektion med bakterien
helicobacter pylori.
-
Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår.
-
Næsthyppigste årsag er indtagelse af acetylsalicylsyre og
smertestillende gigtmidler NSAID.
-
Mavesår kan også ses hos svært syge personer
(respiratorpatienter og lignende) som følge af nedsat blodtilførsel til
mavesækkens slimhinde.
-
I sjældne tilfælde skyldes mavesår
kræft, dog kun hvis
såret sidder i mavesækken.
-
I overordentligt sjældne tilfælde skyldes det andre lidelser
som for eksempel overdreven mavesyreproduktion (Zollinger Ellison´s syndrom) og
Crohns sygdom.
|
Hvordan føles mavesår?
Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den
enkelte:
-
Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår.
-
Andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst
i maven.
-
Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult.
-
Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget.
-
Nogle føler lindring, når de spiser.
Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at de fleste, som har
ondt i maven, ikke har mavesår.
|
Mavesår kan være farligt. Faresignalerne er:
-
Blodig, sort eller tjæreagtig afføring.
-
Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast.
-
Ufrivilligt vægttab.
-
Blodmangel.
-
Pludselige svære mavesmerter.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
-
Diagnosen kan kun stilles ved en mavekikkert-undersøgelse
(gastroskopi).
-
Mavekikkertundersøgelsen bør gennemføres, før man får
syrehæmmende behandling.
|
Gode råd
-
Hvis man, tror man har mavesår, så gå til lægen, da sygdommen
er forholdsvis let at undersøge for (gastroskopi eller undersøgelse for
mavesårsbakterier) og er let at helbrede.
-
Indtag kun midler såsom acetylsalisylsyre og smertestillende
gigtmidler (NSAID), når det er nødvendigt, eventuelt efter lægeordination.
-
Hvis du tidligere har haft blødende mavesår, bør du helt undgå
acetylsalisylsyre og NSAID.
-
Hvis du ryger - så
stop.
|
Beslægtede kapitler om mavesår
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, professor dr.med, speciallæge i medicinske
mave-tarm-sygdomme, og Torben Nathan, 1. reservelæge
|
Sidst opdateret: 10.12.2008
|
| |
|
Forstukket ledbånd 