Opdateret afBent Ottesen, professor,
dr.med., speciallæge i gynækologi og obstetrik
Hvad er menstruationssmerter?
Det er naturligt, at menstruationerne er ledsaget af smerter og
almindelig utilpashed. De fleste kvinder kender deres krop så godt, at det ikke
foruroliger dem eller kræver særlig opmærksomhed.
Men for nogle kvinder er den månedlige blødning, på grund af
smerter, besværlig og næsten invaliderende. De kan blive nødt til at forsømme
fra skole eller arbejde og må ligge hjemme en eller to dage næsten hver
måned.
Selv om så smertefulde menstruationer kun i sjældne tilfælde er
udtryk for organisk sygdom, er det nok alligevel en god idé, hvis du taler med
lægen om det, bliver undersøgt og måske får hjælp til at dæmpe
ubehaget.
De naturlige smerter skyldes sammentrækninger i livmoderens
muskulatur. Hvis smerterne tager overhånd, er forklaringen, at
sammentrækningerne bliver ekstra krampagtige. Smerterne udløses af nogle af
kroppens signalstoffer, prostaglandiner, som ellers er naturlige for
livmoderens funktion.
Annonce
Hvordan kan man undgå menstruationssmerter?
Det bedste du selv kan gøre, ud over i de grelle tilfælde at
blive undersøgt for om du fejler noget, er nok at sørge for at være i god
fysisk form. Det kan du hjælpe med til ved sund, regelmæssig levevis med daglig
motion, passende søvn og hvile, og hvis det er muligt, kan man prøve at undgå
stress.
Men ellers ved hjælp af for eksempel hormoner, herunder
P-piller, som foruden at forebygge
graviditet også i nogle tilfælde kan gøre blødningerne svagere, kortere og
mindre smertefulde. Det kan også hjælpe på meget
langvarige menstruationer.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.