 | |
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d., speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Hvad er det metaboliske syndrom?
Det metaboliske syndrom er en ophobning af flere forskellige
risikofaktorer for udvikling af
åreforkalkning.
Ved syndromet ses en forstyrrelse i forbrændingen af fedt og
sukker. Dette giver en øget risiko for at udvikle sygdom i blodkarrene i
specielt hjerte og blodkar.
Forandringerne (risikofaktorerne) som optræder sammen er:
-
Nedat glukosetolerance eller diabetes
-
Insulin-resistens, en tilstand hvor insulinets effekt på
glukoseoptagelsen i specielt musklerne er nedsat
-
Bugfedme
(æbleform)
-
forhøjet blodtryk
-
højt indhold i blodet af farligt
kolesterol, som fører
til
åreforkalkning
|
Hvordan opstår det metaboliske syndrom?
Bugspytkirtlen laver insulin. Musklerne reagerer på insulin ved
at optage glukose, der bruges som brændstof. Ved insulin-resistens er insulins
evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppen forsøger at
modvirke dette ved at øge produktionen af insulin. Til at begynde med kan den
øgede mængde insulin holde blodglukose normalt. Efterhånden kan man ikke lave
nok insulin, og blodglukose stiger specielt efter man har spist. Dette kaldes
glukose intolerance og kan senere lede til type 2 diabetes.
|
Hvordan påvirker øget insulin kroppen?
Insulinresistensen påvirker også andre væv i uheldig retning,
for eksempel:
-
Insulinet kan ikke holde fedtet inde i fedtcellen og derfor
strømmer det ud i blodet som frie fede syrer .
-
Leveren øger dannelsen af det skadelige kolesterol VLDL (very
low density lipoprotein) og triglycerider, der skyller ud i blodet og danner
fedtaflejringer i blodårerne. Disse fedtaflejringer kan blive til
åreforkalkninger.
-
Leveren nedsætter dannelsen af det gode kolesterol HDL (high
density lipoprotein), som skulle have hjulpet med til at få det skadelige
fedtstof væk fra blodårerne.
-
Nyrerne øger tilbageholdelsen af natrium, hvilket øger mængden
af væske i blodbanen og derved blodtrykket.
|
Hvorfor får man det metaboliske syndrom?
Fedme og mangel på motion fremskynder det metaboliske syndrom.
Det er svært at sige om det er generne eller de vaner man får fra sine
forældre, der er vigtigst, men der er en betydelig øget risiko for at få det
metaboliske syndrom, hvis en i den nærmeste familie har det.
|
Hvornår har man det metaboliske syndrom?
Hvis to af fire følgende forhold er til stede, har man med stor
sandsynlighed det metaboliske syndrom:
-
Bugfedme, hvilket vil
sige en livvidde for mænd over 94 cm og for kvinder over 80 cm eller
BMI over 30.
-
Faste-triglycerid over 2,0 mmol/l og eller HDL-kolesterol under
1,0 mmol/l eller i behandling for forhøjet kolesterol.
-
Blodtryk over 140/90 mm kviksølv eller i behandling for
forhøjet blodtryk.
-
Faste glukose (plasma) over 6,0 mmol/l.
|
Hvor hyppigt er Det Metaboliske Syndrom?
10 til 15 procent af alle voksne i den vestlige
verden har det metaboliske syndrom, og det er vel og mærke blandt dem, der ikke
allerede har diabetes. Det vil sige, at hver sjette til syvende
dansker har det metaboliske syndrom. De fleste ved det ikke. Er man i
tvivl, er det vigtigt at gå til lægen og få det undersøgt. Antallet er stærkt
stigende også blandt de unge under 40. Det metaboliske syndrom vil blive en af
de største udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen. Vi har kun lige set toppen
af isbjerget.
|
Hvordan føles Det Metaboliske Syndrom?
Man kan ikke mærke insulin-resistens. Først når skaden er sket,
vil symptomerne dukke op.
-
Højt blodglukose ved diabetes viser sig ved øget tørst og store
vandladninger.
-
Der ses også tit betændelser i hud, blære og skede.
-
Åreforkalkning i hjerte, ben eller hjerne giver nedsat
blodomløb og i værste fald blodprop, som kan være dødelig.
-
For højt blodtryk kan vise sig ved hovedpine og træthed, men er
ofte helt symptomløs. Nogle gange er
blodprop i hjernen eller
hjerneblødning første
symptom.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen stiller diagnosen ved at tage en blodprøve, helst fastende
for at måle blodglukose og kolesterol tallene. Man måler blodtrykket og vægten
samt taljeomkredsen og/eller udregner BMI.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det er aldrig for sent at gøre noget. Har man
glukoseintolerance (forhøjet blodglukose efter måltider), kan man ved vægttab
og
motion nedsætte
risikoen væsentlig for at udvikle en regulær diabetes. .
-
Bare en gå- eller cykel-tur på en halv time dagligt har en
fantastisk virkning.
-
Spis sund mad - selv få ændringer kan betyde at kiloene rasler
af.
Men det er bedre at forebygge, end at helbrede.
Alt tyder på, at grundlaget for udviklingen, der ender med det metaboliske
syndrom, lægges tidligt i livet. Man skal således allerede i teenageårene spise
sundt og varieret og leve aktivt.
|
Hvordan behandles det metaboliske syndrom?
Den vigtigste behandling af det metaboliske syndrom er vægttab
og motion. Er det ikke nok, kan lægen vælge at supplere med medicinsk
behandling.
Hver risikofaktor skal behandles for sig.
-
Blodtrykssænkende medicin
-
Blodglukosesænkende medicin
-
Kolesterolsænkende medicin
|
Udsigten for fremtiden?
Risikoen for død er næsten fordoblet hos patienter med
Type 2
diabetes..
Det vigtigste er derfor at få undersøgt, om man har det
metaboliske syndrom og forebygge at det udvikler sig til Type 2 diabetes.
SSelv ved nedsat glukosetolerance, er der en forøget risiko. En
40-50 årig med nedsat glukose tolerance, har en forventet restlevetid, der i
forhold til raske er nedsat med op til 10 år.
Der findes i dag effektiv medicinsk behandling, som nedsætter
risikoen for følgetilstandene. Er man i tvivl om man har det metaboliske
syndrom, bør man derfor få en tid hos lægen og få undersøgt om dette er
tilfældet. I givet fald bør man få gjort noget ved det.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Peter Duedal, Læge, speciallæge i almen medicin og Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d., speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Sidst opdateret: 07.05.2008
|
| |
|
Er der nogen der har klaret... 
