 | |
Af Ole Davidsen,, overlæge, speciallæge i intern medicin og geriatri
|
Hvad er multiinfarkt-demens?
Multiinfarktdemens er en form for demens, som skyldes mange små
blodpropper i hjernen. Det forekommer
hyppigere, hvis man har uregelmæssig hjerterytme, eller hvis man har
forsnævringer på de blodkar, der
forsyner hjernen med blod.
Blodpropperne resulterer i iltmangel i hjernen, så de enkelte
hjerneceller dør. Sygdommen rammer som regel ældre mennesker, som har
forkalkninger i deres blodkar. Når sygdommen er blevet opdaget, kan man ikke
gøre noget ved de skader, der allerede er sket. Men man har mulighed for at
forebygge, at der kommer yderligere skader på hjernen. Sygdommen har
principielt samme årsag som blodprop i hjernen, men rammer hos den
multiinfarktdemente kun de små blodkar.
|
Hvilke forhold giver større risiko for multiinfarkt-demens?
Forhold som øger risikoen for blodprop i hjernen, disponerer
også til multiinfarktdemens, og det er:
-
Rygning.
-
Blodtryksforhøjelse.
-
For
højt kolesterolindhold i blodet.
-
Diabetes
(type 1 og
type 2) især ved dårlig regulering.
-
Uregelmæssig hjerterytme.
-
Forsnævring af blodkarrene, der forsyner hjernen med blod.
Alle disse forhold er medvirkende årsager til åreforkalkning,
som nok er den egentlige årsag til, at sygdommen kan udvikle sig. Kan man
begrænse
åreforkalkning, kan man også begrænse
sygdommen.
|
Hvordan føles multiinfarkt-demens?
Multiinfarktdemens er en snigende sygdom. De første tegn kan
være glemsomhed, men efterhånden bliver det klart, at der er noget galt.
Demensen kommer efterhånden
tydeligere frem, man kan ikke klare hverdagen. Til at begynde med kan man godt
selv mærke, at der er noget galt, og det kan være meget ubehageligt. Men
efterhånden som demensen forværres, kan erkendelsen af, at man er syg,
forsvinde. Det er så de pårørende, der har problemerne.
|
Hvad er faresignalerne?
Der er mange, der er glemsomme. Men begynder der at være
tiltagende glemsomhed, eller kan man ikke længere klare situationer med mange
mennesker, kan det være et tegn på tiltagende demens. Man bør så søge læge med
henblik på, om det blot er nogle banale bagateller, eller om en begyndende
demens er på vej.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen multiinfarkt-demens?
Først skal en læge sikre sig, at der faktisk er tale om en
demenstilstand. Mange mennesker går og glemmer ting, uden at det er en egentlig
demens.
Ved at lave en lille test, bestående af en række simple
spørgsmål, kan lægen eller andet sundhedspersonale bedømme, om der er tale om
demens. Ofte bruges den test, der kaldes "MMSE"
(Mini-Mental-Status-Examination). Testen er på trods af sin enkelthed rimelig
pålidelig. Hvis man kan løse (næsten) alle opgaverne i testen, kan man udelukke
demens (og dermed multiinfakt-demens).
Hvis man derimod kun kan løse nogle af opgaverne, kan man have
multiinfakt-demens. Men mange sygdomme kan give lignende symptomer som demens,
nogle af disse kan helbredes. Man undersøger for disse sygdomme, for eventuelt
at kunne udelukke dem:
Der bør foretages en
CT-scanning af hjernen, der vil kunne
styrke mistanken om multiinfakt-demens. Er der samtidig uregelmæssig
hjerterytme og/eller forkalkninger på de store blodkar, der forsyner hjernen,
taler det for diagnosen. Cirka 30 procent af tilfældene med demens skyldes
multiinfakt demens.
|
Hvordan behandles multiinfarkt-demens?
-
Man kan ikke helbrede de skader, der er sket. Men man kan
muligvis bremse sygdommen ved at fortynde blodet, enten med acetylsalisylsyre
(Hjertemagnyl eller iskæmyl) og/eller dipyridamol (Persantin) eller clopidorel
(Plavix)
-
Er hjerterytmen uregelmæssig kan kraftig blodfortyndende
behandling med phenprocuoumon (Marcoumar) eller warfarin (Marevan) være
nødvendig. Selve demensen kan ikke behandles og kræver sociale foranstaltninger
som plejehjem eller lignende.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod blodpropper
|
|
|
Sidst opdateret: 01.10.2007
|
| |
|
Klumper i mit sæd
