Hvad er vaskulær demens?
Vaskulær demens er en form for demens, som skyldes blodkarssygdom i hjernen. Risikoen for vaskulær demens stiger, hvis man har øget risiko for blodpropper , for eksempel ved uregelmæssig hjerterytme , eller hvis man har forsnævringer på de blodkar , der forsyner hjernen med blod.
Blodpropperne resulterer i iltmangel i hjernen, så de enkelte hjerneceller dør. Sygdommen rammer som regel ældre mennesker, som har forkalkninger i deres blodkar. Når sygdommen er blevet opdaget, kan man ikke gøre noget ved de skader, der allerede er sket. Men man har mulighed for at forebygge, at der kommer yderligere skader på hjernen.
Ved vaskulær demens rammer blodkarssygdommen områder af betydning for intellektuelle funktioner, hvorimod personer, som rammes i områder af betydning for for eksempel bevægelse, vil udvikle lammelser
Hvilke forhold giver større risiko for vaskulær demens?
Forhold som øger risikoen for blodprop i hjernen øger også risikoen for vaskulær demens:
Alle disse forhold er medvirkende årsager til åreforkalkning og forsnævring af blodkarrene til hjernen, som er den egentlige årsag til, at sygdommen kan udvikle sig. Kan man begrænse åreforkalkning , kan man også begrænse sygdommen.
Hvordan opleves vaskulær demens?
Vaskulær demens ses i to former afhængig af ,hvordan blodkarrene lukker til. Hvis man får en blodprop i en større pulsåre i hjernen, får man pludselige symptomer, som for eksempel kan være forvirring, talebesvær, synsnedsættelse, hukommelsesproblemer og eventuelt lammelser. Udvikler sygdommen sig langsommere på grund af gradvis tillukning af blodkarrene, kan man se symptomer som ved Alzheimers sygdom . Ofte vil der dog også være gangusikkerhed og vandladningsproblemer ( inkontinens ).
Hvad er faresignalerne?
Der er mange, der bliver mere glemsomme med alderen. Men begynder der at være tiltagende glemsomhed eller forvirring, kan det være et tegn på tiltagende demens. Man bør så søge læge for at blive undersøgt ordentligt.
Hvad kan man selv gøre?
For at forebygge at man får vaskulær demens, kan man:
[stoppe med at ryge][002887_1]
spise fedtfattigt
[reducere tobaksforbruget][002870_1]
få målt sit blodtryk og få det behandlet, hvis det er højre end 135/85.
være fysisk aktiv
Føler man uro i brystet eller uregelmæssige hjerteslag, skal man søge læge, da det kan være på grund af uregelmæssig rytme i hjertets forkamre.
Har man diabetes ( sukkersyge type 1 og type 2 ) er det vigtigt, at denne reguleres optimalt. .
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Først skal en læge sikre sig, at der faktisk er tale om en demenstilstand. Mange mennesker går og glemmer ting, uden at det er en egentlig demens.
Ved at lave en lille test, bestående af en række simple spørgsmål, kan lægen eller andet sundhedspersonale bedømme, om der er tale om demens. Ofte bruges den test, der kaldes "MMSE" (Mini-Mental-Status-Examination). Testen er på trods af sin enkelthed rimelig pålidelig. Hvis man kan løse (næsten) alle opgaverne i testen, er demens mindre sandsynlig
Mange sygdomme kan give lignende symptomer som demens, nogle af disse kan helbredes. Man undersøger for disse sygdomme med blodprøver eller ved at udspørge patienten om:
Der bør foretages en CT-scanning af hjernen . Uden en CT- eller MR-scanning bør man ikke stille diagnosen. På scanningen kan man se både åreforkalkning og/eller ar efter blodpropper.
Hvordan behandles vaskuær demens?
Man kan ikke helbrede de skader, der er sket. Hvis der er tale om blodpropper og ikke kun åreforkalkning kan man muligvis bremse sygdommen ved at fortynde blodet, enten med acetylsalisylsyre og/eller dipyridamol eller clopidorel.
Har man forhøjet kolesterol i blodet, skal man behandles med statin . Har man kendt forhøjet blodtryk eller sukkersyge, skal disse tilstande kontrolleres meget nøje.
Selve demenstilstanden behandles på samme måder som andre demenssygdomme. Dette kræver råd, vejledning, information, og ofte er sociale foranstaltninger som dagtilbud, plejehjem eller lignende nødvendige.