 | |
Opdateret af Mikkel Holmelund, speciallæge i øre- næse- halssygdomme
|
Hvor kommer næseblod fra?
Næseblod kommer fra et sprængt blodkar i næsehulens slimhinde. Det blødende kar kan sidde overalt i næsehulen, men sidder oftest fortil på næseskillevæggen.
|
Hvorfor får man næseblod?
-
Hvis man kradser eller klør sig i næsen
-
Hvis man slår næsen eller på anden måde får beskadiget
næseslimhinden.
-
Hvis man er forkølet eller har
influenza.
-
Hvis man har tørre slimhinder i næsen på grund af tørt ude- eller indeklima.
-
Hvis man har
forhøjet blodtryk
-
Hvis man tager visse typer smertestillende medicin, for eksempel acetylsalisylsyre, eller man tager blodfortyndende medicin, for eksempel hjertemagnyl.
-
Hvis man bliver udsat for kemikalier, der kan irritere slimhinden.
-
Hvis man har arvelig tilbøjelighed.
Oftest finder man ikke med sikkerhed nogen årsag til næseblødning.
|
Sjældne årsager til næseblødning:
-
Blodsygdomme som
leukæmi eller
blødersygdom.
-
Svulster i næse- og bihulerne.
-
Mb. Osler.
|
Faresignalerne ved alvorlig næseblod:
-
Blødningen er voldsom.
-
Hjertebanken (hurtig puls), stakåndethed og bleghed.
-
Hvis man synker større mængder blod, vil man enten kaste op eller få sort afføring.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå næseblod?
-
Undgå at beskadige næsen og undgå overdreven næsepilleri.
-
Få lægebehandling af den tilgrundliggende sygdom.
-
Undgå acetylsalicylsyre, hvis man hyppigt har
næseblod.
|
Hvad kan man selv gøre, når man har fået næseblod?
-
Man skal sætte sig op med ansigtet bøjet nedad.
-
Klemme den bløde del af næsen sammen i fem til ti minutter,
mens man trækker vejret gennem munden.
-
Sutte på en isterning og eventuelt anbringe en pose med knust is
på næsen.
-
Undgå varme drikke og spiser samt alkohol og rygning
-
Lad være med at pudse næse i de næste par dage efter at
blødningen er holdt op, for ellers kan blodkaret springe op igen.
-
Lad være med at synke blodet. Det kan give kvalme og
opkastninger, og det skjuler hvor stort blodtabet er.
-
Stopper blødningen ikke må man søge øre-næse-halslæge i
dagtimerne og uden for dagtimerne vagtlæge eller skadestue.
|
Hvordan behandles næseblod?
Øre-næse-halslægen vil i første omgang anbringe vat eller gaze fugtet med
en væske, der bedøver og virker sammentrækkende på blodkarrene i næsen.
Derefter kan man ofte lokalisere det sprængte blodkar, og
man kan ætse eller brænde det. Man kan også anvende et selvopløsende materiale, som
danner en geleagtig hinde over blodkarret (Spongostan).
Næsehulerne har dog mange kringelkroge og hulrum, så det er ikke
altid, man kan finde det blødende kar. I de tilfælde kan man stoppe næsenhulen ud med
en lang gazestrimmel, som er fedtet ind i salve. Det kalder man en meche. En anden mulighed er at placere en flad
stav af et svampelignende materiale i næsehulen. Man væder den efterfølgende med
vand, hvilket får den til at svulme op og presse på det blødende kar. Det
kalder man en tamponade. Man fjerner typisk mechen eller tamponaden efter et par dage.
Ved kraftigere næseblødning kan man i stedet benytte forskellige typer næseballoner, der bliver anbragt i næsen og fyldt med så meget luft eller vand der skal til for
at stoppe blødningen. Ballonbehandlingen foregår i svære tilfælde under indlæggelse, og man må
regne med at være indlagt i flere dage.
I meget sjældne tilfælde kan man ty til operation for at lukke
af for den pulsåre der går ud til det blødende område i næsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Lars Trier Hansen, overlæge, speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme
|
Sidst opdateret: 28.12.2011
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
