 | |
Opdateret af Morten Svenning, praktiserende
læge
|
Hvor kommer næseblod fra?
Næseblod kommer fra et sprængt blodkar i næsehulens slimhinde.
Det blødende kar kan sidde overalt i næstehulen, men sidder oftest fortil på
næseskillevæggen.
|
Hvorfor får man næseblod?
-
Hvis man kradser eller klør sig i næsen
-
Hvis man slår næsen eller på anden måde får beskadiget
næseslimhinden.
-
Hvis man er forkølet eller har
influenza.
-
Hvis man har tørre slimhinder i næsen på grund af tørt
indeklima.
-
Hvis man har
forhøjet blodtryk og
åreforkalkning.
-
Hvis man tager visse typer medicin, for eksempel
blodfortyndende acetylsalisylsyre.
-
Hvis man bliver udsat for kemikalier, der kan irritere
slimhinden.
-
Hvis man har arvelig tilbøjelighed.
Oftest finder man ikke med sikkerhed nogen årsag til
næseblødning.
|
Sjældne årsager til næseblødning:
-
Blodsygdomme som
leukæmi eller
blødersygdom.
-
Svulster i næsehulen.
-
Mb. Osler.
|
Faresignalerne ved alvorlig næseblod:
-
Blødningen er voldsom.
-
Hjertebanken (hurtig puls), kortåndethed og bleghed.
-
Ved at sluge større mængder blod, vil man enten kaste op eller
få sort afføring.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå næseblod?
-
Undgå at beskadige næsen og undgå overdreven næsepilleri.
-
Få lægebehandling af den tilgrundliggende sygdom.
-
Befugte luften, hvis man bor i et tørt klima eller i stor
højde.
-
Undgå acetylsalicylsyre, hvis man hyppigt har
næseblod.
|
Hvad kan man selv gøre, når man har fået næseblod?
-
Man skal sætte sig op med ansigtet bøjet nedad.
-
Klemme den bløde del af næsen sammen i fem til ti minutter,
mens man trækker vejret gennem munden.
-
Sutte på isterning og eventuelt anbringe en pose med knust is
på næsen.
-
Lad være med at pudse næse i de næste par dage efter at
blødningen er holdt op, for ellers kan blodkaret springe op igen.
-
Lad være med at sluge blod. Det kan give kvalme og
opkastninger, og det skjuler hvor stort blodtabet er.
-
Stopper blødningen ikke må man søge øre-, næse-, halslæge i
dagtimerne og uden for dagtimerne vagtlæge eller skadestue.
|
Hvordan behandles næseblod?
Ørelægen vil i første omgang anbringe vat eller gaze fugtet med
en væske, der bedøver og virker sammentrækkende på blodkarrene i næsen.
Derefter vil han undersøge næsen, og finder han det sprængte blodkar, kan det
ætses eller brændes. Man kan også anvende noget selvopløsende materiale, som
danner en geleagtig hinde over blodkarret (Spongostan).
Næsehulerne har dog mange kringelkroge og hulrum, så det er ikke
altid man kan finde det blødende kar. I de tilfælde stoppes næsenhulen ud med
en lang gazestrimmel eller lignende. En anden mulighed er at placere en flad
stav af et svampelignende materiale i næsehulen. Den vædes efterfølgende med
vand, hvilket får den til at svulme op og presse på det blødende kar. Dette
kaldes en tamponade. Tamponaden fjernes efter et par dage.
Ved kraftigere næseblødning kan der i stedet benyttes en speciel
næseballon, der anbringes i næsen og fyldes med så meget vand der skal til for
at stoppe blødningen. Ballonbehandlingen foregår under indlæggelse og man må
regne med at være indlagt i flere dage.
I meget sjældne tilfælde kan man ty til operation for at lukke
af for den pulsåre der går ud til det blødende område i næsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Lars Trier Hansen, overlæge, speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme
|
Sidst opdateret: 04.12.2009
|
| |
|
D vitaminmangel hos psykiatriske... 
