Hvad er nyresten?
Sten i urinvejene er meget almindelige. Op til 10 procent af
alle mænd og halvt så mange kvinder får på et tidspunkt i livet symptomer fra
nyresten. Årsagen er, at urin indeholder store mængder affaldsstoffer, som er
svære at holde i opløsning i urinen. Hvis der kommer udfældninger, dannes sten.
Hos flertallet af patienter kan man ikke påvise en årsag til stendannelsen. Man
leder efter, om der er medfødte eller erhvervede årsager til abnorm udskillelse
af en række stoffer (f.eks. calcium, oxalat eller en såkaldt aminosyre,
cystein), om der er infektion, hvordan nyrerne og urinvejenes anatomi er og
endelig, om nyrerne fungerer normalt. Sådanne undersøgelser vil kunne forklare
årsagen til nyrestensdannelsen hos omkring 20-30 % af patienterne. Som regel
drejer det sig om små sten, men man kan se sten, der udfylder hele hulrummet i
en nyre.
|
Hvordan opleves det at have urinvejssten?
Nyresten er tit uden symptomer og opdages tilfældigt. Det
typiske er dog smerter, som især kommer, når en sten passerer fra nyren til
blæren. Det er voldsomme smerter, som begynder i flanken og stråler mod
skridtet. Patienten har klart behov for akut smertestillende medicin og vil
næsten altid søge læge.
Nyresten følges ofte af blod i urinen, måske i så små mængder at
det kun opdages ved undersøgelse af urinen.
Måske opdages nyresten helt tilfældigt i forbindelse med en
røntgen- eller
ultralydundersøgelse i en anden
forbindelse.
Som nævnt vil patienter med tilbagevendende urinvejsinfektioner
ofte vise sig at have sten i urinvejene. Hos disse patienter bliver stenene
først opdaget, når man undersøger urinvejene. Imidlertid er det hovedreglen, at
man ikke komme infektionerne til livs, før stenene er væk.
Smerter
Opstår ret pludseligt og som regel voldsomt i den ene side af
ryggen. De kan stråle frem i maven og ned til lysken, eller de kan føles som
smertejag ned til skridtet. Smerterne kommer i ture, de såkaldte
'nyrekolikker'. Nyrestensanfald kan være så smertefulde, at det er umuligt at
holde sig i ro. Smerterne ledsages ofte af kvalme og opkastning. Det kan også
give smerter, når nyrestenene passerer gennem urinlederen.
Blødning
Blødning i urinvejene skyldes, at nyrestenene laver små rifter
i slimhinden i nyrebækkenet eller urinlederen. Så kommer der blod i urinen. Det
er ikke altid så meget, at man selv kan se det, men en undersøgelse af
urinen hos lægen kan afsløre
det.
Infektioner i urinvejene
Infektioner, som kommer igen, kan være det eneste tegn på
nyresten. Er stenene nået ned i
blæren, kan det give gentagne
blærebetændelser.
Nyrestenens passage ud gennem urinrøret mærkes enten slet ikke
eller måske som et kortvarigt smertejag, når man tisser.
Er nyrestenen en halv centimeter i omkreds eller mindre, vil
anfaldet som regel være forbi efter nogle timer, når sten eller grus kommer ud
med urinen. Hvis stenen sætter sig fast på vej ud, kan det dog strække sig over
flere dage.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Hvis man får et nyrestensanfald, har man brug for lægehjælp for
at lindre smerterne.
-
Det kan være af interesse for lægen, at se den sten eller det
grus, der kommer ud med urinen. Det kan være svært at fange, men man kan prøve
ved at tisse gennem en sigte eller et kaffefilter.
-
Det er gammelt – og hårdnakket – råd, at man skal drikke
rigeligt. Dette princip er nu forladt, og man skal ikke drikke mere end
sædvanligt, hvis/når man får en pille af typen gigtmedicin, da denne medicin
udover at smertelindre også nedsætter urinproduktionen.
|
Udsigt for fremtiden
Der er stor chance for, at et nyrestensanfald kommer igen efter
nogle år. Nyren tager ikke skade, men mange må trods behandling affinde sig med
et liv med tilbagevendende anfald.
|
Hvordan behandles nyresten?
I første omgang skal smerterne lindres. Man bruger de såkaldte
gigtmidler som indsprøjtning, tablet eller stikpille. Det kan dog blive
nødvendigt med stærkere midler som morfinpræparater.
Sten mindre end fem-seks millimeter vil oftest selv passere
blæren. Man afventer derfor, om patienten bliver smertefri inden for få dage.
Hvis en røntgenundersøgelse viser, at der en sten mindre end 6 mm i
urinlederen, kan man fremme afgangen af stenen ved at behandle med et middel,
man ellers kun bruger til at afhjælpe vandladningsbevsær med hos mænd. Denne
medicin får urinlederen til at slappe af, så stenen lettere passerer. Hvis
smerterne er langvarige, særligt intens og/eller hvis der støder feber til,
skal patienten indlægges akut til videre behandling.
På et sygehus undersøges nyrerne med en CT scanning – oftest
uden kontrast. Denne undersøgelse viser, hvor mange sten der er, hvor store den
eller de er, og om urinpassagen fra nyren til blæren er hæmmet. Ud fra disse
oplysninger afgøres det, hvordan den videre behandling skal være.
Den videre behandling kan blandt andet bestå i, at der indføres
midlertidige katetre i urinvejen enten gennem huden og ind i nyren - den
såkaldte nefrostomi - eller indlægges et dræn mellem nyre og blære - det
såkaldte JJ-kateter.
Der kan udføres kikkertoperation gennem urinrør og blære ind i
urinlederen. Ved store nyresten kan det være nødvendigt at indføre en kikkert
gennem et lille hul i huden direkte ind i nyrebækkenet. Derimod udføres åbne
operationer stort set aldrig mere på moderne urinvejskirurgiske
afdelinger.
Hvis stenene i nyren er relativt små og ikke kræver akut
indgriben, kan man søge at knuse stenene ved hjælp af en nyrestensknuser. Dette
er en maskine, der sender trykbølger mod stenene, som derved knuses i så små
stykker, at de kan passere af sig selv. Mens de ovennævnte operationer kræver
fuld bedøvelse, kan nyrestensknusning gøres ambulant.
|
Kan nyresten forebygges?
Som nævnt kan man påvise en udløsende årsag hos en del
nyrestenspatienter og behandle. Nogle patienter kan have gavn at spise nogle
tabletter, som tilfører dem saltet af citronsyre. En sådan behandling vil være
livslang. Uanset behandling bør enhver, der har haft en nyresten, vænne sig til
at drikke så meget, at de hver dag kommer af med 2 l urin.
Behandling med diæt er stort set forladt. Da flertallet af
nyresten indeholder kalk (calcium) og mange indeholder oxalat, har man
tidligere lagt vægt på at undgå fødeemner med stort indhold af disse stoffer.
Calcium findes blandt andet i mælk og oxalat i for eksempel rabarber og
spinat.
Imidlertid kan man ikke helt undvære disse stoffer i kosten.
Yderligere véd man, at hvis man får for lidt calcium i kosten, optager man mere
oxalat end ellers. Så alt i alt vil det store flertal leve, som de altid har
gjort, og blot skulle sørge for at drikke tilstrækkeligt.
|
|
Knopper på arme og ben (isæ... 
