Annonce
Nyrer og urinveje
Nyresten og urinvejssten (Nefro-urolithiasis)
Opdateret af Poul Christian Frimodt-Møller, overlæge, speciallæge i urologi og kirurgi

Hvad er nyresten?

Sten i urinvejene er meget almindelige. Op til 10 procent af alle mænd og halvt så mange kvinder får på et tidspunkt i livet symptomer fra nyresten. Årsagen er, at urin indeholder store mængder affaldsstoffer, som er svære at holde i opløsning i urinen. Hvis affaldsstofferne ikke holdes i opløsning, samles de og udfældes som sten. Som regel drejer det sig om små sten, men man kan se sten, der udfylder hele hulrummet i en nyre.

Hvordan opleves det at have urinvejssten?

Nyresten er tit uden symptomer og opdages tilfældigt. Det typiske er dog smerter, som især kommer, når en sten passerer fra nyren til blæren. Det er voldsomme smerter, som begynder i nyreregionen og stråler mod skridtet. Patienten har klart behov for akut smertestillende medicin og vil næsten altid søge læge.

Nyresten følges ofte af blod i urinen, måske i så små mængder at det kun opdages ved undersøgelse af urinen.

Måske opdages nyresten helt tilfældigt i forbindelse med en røntgen- eller ultralydundersøgelse i en anden forbindelse.

Som nævnt vil patienter med tilbagevendende urinvejsinfektioner ofte vise sig at have sten i urinvejene. Hos disse patienter bliver stenene først opdaget, når man undersøger urinvejene. Imidlertid er det hovedreglen, at man ikke komme infektionerne til livs, før stenene er væk.

Annonce

    Smerter

    Opstår ret pludseligt og som regel voldsomt i den ene side af ryggen. De kan stråle frem i maven og ned til lysken, eller de kan føles som smertejag ned til skridtet. Smerterne kommer i ture, de såkaldte 'nyrekolikker'. Nyrestensanfald kan være så smertefulde, at det er umuligt at holde sig i ro. Smerterne ledsages ofte af kvalme og opkastning. Det kan også give smerter, når nyrestenene passerer gennem urinlederen.


    Blødning

    Blødning i urinvejene skyldes, at nyrestenene laver små rifter i slimhinden i nyrebækkenet eller urinlederen. Så kommer der blod i urinen. Det er ikke altid så meget, at man selv kan se det, men en undersøgelse af urinen hos lægen kan afsløre det.


    Infektioner i urinvejene

    Infektioner, som kommer igen, kan være det eneste tegn på nyresten. Er stenene nået ned i blæren, kan det give gentagne blærebetændelser.

Nyrestenens passage ud gennem urinrøret mærkes enten slet ikke eller måske som et kortvarigt smertejag, når man tisser.

Er nyrestenen en halv centimeter i omkreds eller mindre, vil anfaldet som regel være forbi efter nogle timer, når sten eller grus kommer ud med urinen. Hvis stenen sætter sig fast på vej ud, kan det dog strække sig over flere dage.

Hvorfor får man nyresten?

Hos flertallet af patienter kan man ikke påvise en årsag til stendannelsen. Man leder efter, om der er medfødte eller erhvervede årsager til abnorm udskillelse af en række stoffer (for eksempel calcium, oxalat eller en såkaldt aminosyre, cystein), om der er infektion, hvordan nyrerne og urinvejenes anatomi er og endelig, om nyrerne fungerer normalt. Sådanne undersøgelser vil kunne forklare årsagen til nyrestensdannelsen hos omkring 20-30 procent af patienterne.

Hvad kan man selv gøre?

  • Hvis man får et nyrestensanfald, har man brug for lægehjælp for at lindre smerterne.

  • Det kan være af interesse for lægen, at se den sten eller det grus, der kommer ud med urinen. Det kan være svært at fange, men man kan prøve ved at tisse gennem en sigte eller et kaffefilter.

  • Det er et gammelt – og hårdnakket – råd, at man skal drikke rigeligt (og derved skabe et "vandstød"). Dette princip er nu forladt, og man skal ikke drikke mere end sædvanligt, specielt ikke hvis/når man får en pille af typen gigtmedicin, da denne medicin udover at smertelindre også nedsætter urinproduktionen.

Hvordan behandles nyresten?

I første omgang skal smerterne lindres. Man bruger de såkaldte gigtmidler som indsprøjtning, tablet eller stikpille. Det kan dog blive nødvendigt med stærkere midler som morfinpræparater.

Sten mindre end fem-seks millimeter vil oftest selv passere blæren. Man afventer derfor, om patienten bliver smertefri inden for få dage. Hvis en røntgenundersøgelse viser, at der en sten mindre end 6 mm i urinlederen, kan man fremme afgangen af stenen ved at behandle med et middel, man ellers kun bruger til at afhjælpe vandladningsbevsær med hos mænd. Denne medicin får urinlederen til at slappe af, så stenen lettere passerer. Hvis smerterne er langvarige, særligt intens og/eller hvis der støder feber til, skal patienten indlægges akut til videre behandling.

På et sygehus undersøges nyrerne med en CT scanning – oftest uden kontrast. Denne undersøgelse viser, hvor mange sten der er, hvor store den eller de er, og om urinpassagen fra nyren til blæren er hæmmet. Ud fra disse oplysninger afgøres det, hvordan den videre behandling skal være.

Den videre behandling kan blandt andet bestå i, at der indføres midlertidige katetre i urinvejen enten gennem huden og ind i nyren - den såkaldte nefrostomi - eller indlægges et dræn mellem nyre og blære - det såkaldte JJ-kateter.

Der kan udføres kikkertoperation gennem urinrør og blære ind i urinlederen. Ved store nyresten kan det være nødvendigt at indføre en kikkert gennem et lille hul i huden direkte ind i nyrebækkenet. Derimod udføres åbne operationer stort set aldrig mere på moderne urinvejskirurgiske afdelinger.

Hvis stenene i nyren er relativt små og ikke kræver akut indgriben, kan man søge at knuse stenene ved hjælp af en nyrestensknuser. Dette er en maskine, der sender trykbølger mod stenene, som derved knuses i så små stykker, at de kan passere af sig selv. Mens de ovennævnte operationer kræver fuld bedøvelse, kan nyrestensknusning gøres ambulant.

Kan nyresten forebygges?

Som nævnt kan man påvise en udløsende årsag hos en del nyrestenspatienter og behandle. Nogle patienter kan have gavn at spise nogle tabletter, som tilfører dem saltet af citronsyre. En sådan behandling vil være livslang. Uanset behandling bør enhver, der har haft en nyresten, vænne sig til at drikke så meget, at de hver dag kommer af med 2 liter urin.

Behandling med diæt er stort set forladt. Da flertallet af nyresten indeholder kalk (calcium) og mange indeholder oxalat, har man tidligere lagt vægt på at undgå fødeemner med stort indhold af disse stoffer. Calcium findes blandt andet i mælk og oxalat i for eksempel rabarber og spinat.

Imidlertid kan man ikke helt undvære disse stoffer i kosten. Yderligere véd man, at hvis man får for lidt calcium i kosten, optager man mere oxalat end ellers. Så alt i alt vil det store flertal leve, som de altid har gjort, og blot skulle sørge for at drikke tilstrækkeligt.

Udsigt for fremtiden

Der er stor chance for, at et nyrestensanfald kommer igen efter nogle år. Nyren tager ikke skade, men mange må trods behandling affinde sig med et liv med tilbagevendende anfald.

Original tekst af Per Grinsted, speciallæge i almen medicin og Poul Christian Frimodt-Møller, overlæge, speciallæge i urologi og kirurgi

Sidst opdateret: 24.07.2013










Medicin som kan anvendes:

Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon

Svage smertestillende og feberdæmpende midler

Stærke smertestillende midler med morfin

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark