Hvad er allergi?
Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogen
stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet
problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Blomsterstøv (pollen) fra
planternes hanblomster for eksempel. Det er jo ikke noget, som på nogen måde
skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunforsvar
nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal
bekæmpes.
Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne
løber. Det kan svide i luftvejene, og du kan også få besvær med at trække
vejret. Drejer det sig om noget, du har spist, kan svælget klø umanerligt
meget.
Der findes ret mange forskellige typer allergi, vi oplever det
også forskelligt, men de fleste kan alligevel passes ind i tre kategorier:
-
kontaktallergier
-
levnedsmiddelallergi eller madallergi
-
luftvejsallergi
De fire vigtigste urostiftere i luften er husstøvmider, pollen,
kæledyrenes hudskæl og hår og sporer fra skimmelsvampe i naturen.
De forskellige allergiske sygdomme bliver desværre mere
almindelige. Antallet af mennesker med høfeber er faktisk steget til det
dobbelte siden 1966 og udgør nu hele 10-20 procent af befolkningen. Høfeber
skyldes dog ikke altid allergi, mange mennesker lider af ikke-allergisk
helårsrhinit, som dog behandles på samme måde som høfeber.
Astma bronchiale, allergisk og ikke-allergisk astma er
også blevet mere og mere udbredt.
Grundene til dette er mange og komplekse, men man ved med
sikkerhed, at børn, som bliver udsat for passiv rygning fra deres forældre, har
en dobbelt så stor risiko for at udvikle astma og astmatisk bronkitis. De har
også en større risiko for at udvikle de andre
overfølsomhedssygdomme.
|
Hvad sker der, når man bliver overfølsom over for
noget?
Overfølsomhed (type 1 allergi) indebærer, at man reagerer
anderledes på naturligt forekommende proteinstoffer, end andre mennesker gør.
Kroppen danner pludselig modgift (antistof) rettet specifikt mod stoffer, som
andre mennesker godt kan tåle. Den rigtige allergi er defineret som en type 1
reaktion, hvor der altid dannes de såkaldte IgE-antistoffer.
Udsættes man som allergiker for et af disse protein-stoffer,
kaldet
allergener, går kroppens immunforsvar
i kampberedskab:
-
Hvide blodlegemer (B-lymfocyter) laver en modgift
(IgE-antistof) mod allergenet.
-
Antistoffet sætter sig fast på overfladen af kroppens
allergiceller.
-
Nu er kroppen klar til at svare igen, når man næste gang
udsættes for allergenet. Denne proces kaldes sensibilisering.
|
Hvad er overfølsomhedsreaktionen?
Selve overfølsomhedsreaktionen kommer frem hver gang, man
udsættes for allergenet.
-
Allergenet binder sig til antistofferne på allergicellernes
overflade.
-
Denne sammenkobling medfører, at allergicellernes små lagre
(granula) af de stoffer (blandt andet histamin), der fremkalder selve
reaktionen, frigives til organismen.
-
Afhængig af hvor stor en portion og hvor på kroppen man
udsættes for allergen, udløses en eller flere af overfølsomhedssygdomme for
eksempel
høfeber,
astma eller
nældefeber.
|
Hvordan virker histamin?
-
Histaminet udvider blodkarrene, så slimhinderne hæver op, fordi
væske siver ud i vævet.
-
Det stimulerer også de slimproducerende kirtler i for eksempel
næse- og luftveje (næsen løber).
-
Sammen med histaminet frigives stoffer, der får muskulaturen i
luftvejene til at trække sig sammen, så luftvejene forsnævres, og man får
problemer med at ånde ud. Man får et astma-anfald. Histaminet er også årsag til
de reaktioner, der giver den ubehagelige kløe.
|
Hvad er allergener?
Forskellige bitte små mikroskopiske naturligt forekommende
proteinstoffer, som provokerer allergikere til at frembringe modgift
(antistoffer).
De almindeligste stoffer som frembringer allergi er:
-
pollen fra ukrudt, græsser, blomster og træer
-
mug og skimmelsvampe.
-
husstøvmider
-
pelsdyr (for eksempel hund og
kat)
-
fødevarer såsom æg, mælk, peanuts og nødder – primært hos
mindre børn.
|
Er der andre ting, der kan fremprovokere anfald?
Ja, allergikere har meget følsomme slimhinder, der irriteres af
en mængde forskellige stoffer:
-
tobaksrøg
-
forurening, stegeos,
-
parfume, stærke lugte og så videre
Alle disse kan ting kan fremkalde og forværre en
overfølsomheds-reaktion.
Især den passive rygning, som alt for mange børn udsættes for,
er alvorlig. Faktisk har børn en fordoblet risiko for at udvikle en
overfølsomhedssygdom, hvis bare en af forældrene ryger.
|
Hvad er kontaktoverfølsomhed?
Kontakt overfølsomhed er som sagt i virkeligheden ikke en
allergi, men en anden type overfølsomhedsreaktion.
Det mest kendte er overfølsomhed mod nikkel i forskellige
metallegeringer, som lynlåse i tøjet, smykker og den slags.
Det er også en overreaktion fra kroppens immunforsvar, som kan
opstå, når det pågældende stof kommer i kontakt med huden.
Det kan vise sig ved kløe, udslet og små blærer.
Det bedste, man kan gøre, er at undgå at udsætte sin hud for
stoffet. Lad for eksempel være med at bruge dit armbånd, hvis det er det, der
generer dig.
|
Er overfølsomhed hyppigt?
25 procent af alle danskere har en eller flere former for
overfølsomhed. Tallet er stigende, uden at vi har en endelig forklaring på
hvorfor.
Tilbøjeligheden til at udvikle overfølsomhed er arvelig. Lider
den ene eller begge vordende forældre eller den nærmeste familie af
overfølsomhed, er det derfor en god idé at tage en snak med lægen om, hvilke
forholdsregler man kan træffe for at mindske risikoen for, at ens børn udvikler
overfølsomhed.
Det vigtigste du kan gøre, er at undlade at ryge i samme lokale
som dine børn
|
Hvordan kan lægen stille diagnosen overfølsomhed?
Det er ofte nok at fortælle lægen, hvornår, hvor og hvordan man
får symptomer. Herefter kan denne tilrettelægge et udredningsprogram, der
blandt andet omfatter
hudprøver og forskellige
blodprøver og ved mistanke om
astma desuden en række udåndingsforsøg.
|
Hvordan behandler man overfølsomhedssygdomme?
Der er mange ting, man selv kan gøre for at lindre sine
symptomer. Du kan læse mere under de forskellige sygdomme.
Først og fremmest må man forsøge at undgå det, som man ikke kan
tåle. Man kan jo ikke helt undgå den friske luft fuld af pollen i sommertiden,
men man kan alligevel gøre mange ting. Læs mere om
høfeber.
Den medicinske behandling kan afhjælpe mange af de ubehagelige
symptomer, så man stort set kan leve et normalt liv.
Med såkaldt
immunterapi (også kaldet
hyposensibilisering) kan man hos de fleste nedsætte overfølsomheden, og i nogle
få tilfælde kan man endog helbrede den. Processen kan vare flere år, men er som
regel yderst effektiv.
Der er kommet tabletter på markedet til at mindske kroppens
overfølsomhed ved græspollenallergi. Man skal kun starte behandling, hvis man
har fået stillet diagnosen græspollen-allergi. Man tager en tablet om dagen i
16 uger, før græspollensæsonen begynder, og i hele sæsonen. Det vil sige, at
man skal begynde behandlingen i februar og fortsætte, indtil sæsonen stopper i
juli. De fleste oplever allergiproblemer, når de tager tabletterne såsom kløen
og krilren i halsen, ørekløe eller nældefeber. Det er håbet, at man efter 3 – 5
sæsoners behandling kan forebygge høfeber i de kommende sæsoner, eller i hvert
fald mindske symptomerne. Sammenlignet med klassisk
immunterapi (hyposensibilisering) er
tabletbehandlingen tilsyneladende ikke helt så effektiv.
|
|
Euthyrox tabletter - ændret... 
