Hvad er allergi?
Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogle
stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet
problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Blomsterstøv (pollen) fra
planternes hanblomster for eksempel. Det er jo ikke noget, som på nogen måde
skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunforsvar
nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal
bekæmpes.
Pludselig begynder
næsen at stoppe,
øjnene klør og tårerne løber. Det kan
svide i luftvejene, og du kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det
sig om noget, du har spist, kan svælget klø umanerligt meget.
Der findes ret mange forskellige typer allergi, vi oplever det
også forskelligt, men de fleste kan alligevel passes ind i tre kategorier:
-
kontaktallergier
-
levnedsmiddelallergi eller madallergi
-
luftvejsallergi
De fire vigtigste urostiftere i luften er
husstøvmider, pollen,
kæledyrenes hudskæl
og hår og sporer fra skimmelsvampe i naturen.
De forskellige allergiske sygdomme bliver desværre mere
almindelige. Antallet af mennesker med
høfeber er faktisk
steget til det dobbelte siden 1966 og udgør nu hele 10-20 procent af
befolkningen. Høfeber skyldes dog ikke altid allergi, mange mennesker lider af
ikke-allergisk helårsrhinit, som dog behandles på samme måde som høfeber.
Astma bronchiale, allergisk og ikke-allergisk astma er
også blevet mere og mere udbredt.
Grundene til dette er mange og komplekse, men man ved med
sikkerhed, at børn, som bliver udsat for
passiv rygning fra deres forældre,
har en dobbelt så stor risiko for at udvikle astma og astmatisk bronkitis.
|
Hvad sker der, når man bliver overfølsom over for
noget?
Overfølsomhed (type 1 allergi) indebærer, at man reagerer
anderledes på proteinstoffer, end andre mennesker gør.
Kroppen danner pludselig modgift (antistof) rettet specifikt mod stoffer, som
andre mennesker godt kan tåle. Den rigtige allergi er defineret som en type 1
reaktion, hvor der altid dannes de såkaldte IgE-antistoffer.
Udsættes man som allergiker for et af disse protein-stoffer,
kaldet
allergener, går kroppens immunforsvar
i kampberedskab:
-
Hvide blodlegemer laver en modgift
(IgE-antistof) mod allergenet.
-
Antistoffet sætter sig fast på overfladen af kroppens
allergiceller.
-
Nu er kroppen klar til at svare igen, når man næste gang
udsættes for allergenet. Denne proces kaldes sensibilisering.
|
Hvad er overfølsomhedsreaktionen?
Selve overfølsomhedsreaktionen kommer frem hver gang, man
udsættes for allergenet.
-
Allergenet binder sig til antistofferne på allergicellernes
overflade.
-
Denne sammenkobling medfører, at allergicellernes små lagre
(granula) af de stoffer (blandt andet histamin), der fremkalder selve
reaktionen, frigives til organismen.
-
Afhængig af hvor stor en portion og hvor på kroppen man
udsættes for allergen, udløses en eller flere af overfølsomhedssygdomme for
eksempel
høfeber,
astma eller
nældefeber.
|
Hvordan virker histamin?
-
Histaminet udvider blodkarrene, så slimhinderne hæver op, fordi
væske siver ud i vævet.
-
Det stimulerer også de slimproducerende kirtler i for eksempel
næse- og luftveje (næsen løber).
-
Sammen med histaminet frigives stoffer, der får muskulaturen i
luftvejene til at trække sig sammen, så luftvejene forsnævres, og man får
problemer med at ånde ud. Man får et
astma-anfald. Histaminet er også
årsag til de reaktioner, der giver den ubehagelige kløe.
|
Hvad er allergener?
Forskellige bitte små mikroskopiske
proteinstoffer, som provokerer allergikere til at frembringe modgift
(antistoffer).
De almindeligste stoffer som frembringer allergi er:
-
pollen fra ukrudt, græssorter, blomster og træer
-
husstøvmider
-
pelsdyr (for eksempel hund og
kat)
-
mug og skimmelsvampe.
-
fødevarer såsom æg,
mælk, peanuts og
nødder – primært hos mindre børn.
|
Er der andre ting, der kan fremprovokere anfald?
Ja, allergikere har meget følsomme slimhinder, der irriteres af
en mængde forskellige stoffer:
-
tobaksrøg
-
forurening, stegeos,
-
parfume, stærke lugte
og så videre
Alle disse kan ting kan fremkalde og forværre en
overfølsomheds-reaktion.
Især er
passiv rygning, som
alt for mange børn udsættes for, alvorlig.
|
Hvad er kontaktoverfølsomhed?
Kontaktoverfølsomhed er en anden type overfølsomhedsreaktion.
Det mest kendte er overfølsomhed mod
nikkel i forskellige
metallegeringer, som lynlåse i tøjet, smykker og den slags.
Det er også en overreaktion fra kroppens immunforsvar, som kan
opstå, når det pågældende stof kommer i kontakt med huden.
Det kan vise sig ved kløe, udslet og små blærer.
Det bedste, man kan gøre, er at undgå at udsætte sin hud for
stoffet. Lad for eksempel være med at bruge dit armbånd, hvis det er det, der
generer dig.
|
Er overfølsomhed hyppigt?
Op mod 25 procent af alle danskere har, eller har haft, en eller flere former for
overfølsomhed. Tallet er stigende, uden at vi har en endelig forklaring på
hvorfor.
Tilbøjeligheden til at udvikle overfølsomhed er arvelig. Lider
den ene eller begge vordende forældre eller den nærmeste familie af
overfølsomhed, er det derfor en god idé at tage en snak med lægen om, hvilke
forholdsregler man kan træffe for at mindske risikoen for, at ens børn udvikler
overfølsomhed.
Det vigtigste du kan gøre, er at undlade at ryge i samme lokale
som dine børn
|
Hvordan kan lægen stille diagnosen overfølsomhed?
Det er ofte nok at fortælle lægen, hvornår, hvor og hvordan man
får symptomer. Herefter kan denne tilrettelægge et udredningsprogram, der
blandt andet omfatter
hudprøver og forskellige
blodprøver og ved mistanke om
astma desuden en række udåndingsforsøg.
|
Hvordan behandler man overfølsomhedssygdomme?
Der er mange ting, man selv kan gøre for at lindre sine
symptomer. Du kan læse mere under de forskellige sygdomme.
Først og fremmest må man forsøge at undgå det, som man ikke kan
tåle. Man kan jo ikke helt undgå den friske luft fuld af pollen i sommertiden,
men man kan alligevel gøre mange ting. Læs mere om
høfeber.
Den medicinske behandling kan afhjælpe mange af de ubehagelige
symptomer, så man stort set kan leve et normalt liv.
Med såkaldt
immunterapi (også kaldet
hyposensibilisering) kan man, ved hjælp af indsprøjtninger, hos de fleste nedsætte overfølsomheden, og i nogle
få tilfælde kan man endog helbrede den. Processen kan vare flere år og der findes ikke indsprøjtninger mod alle slags allergi
Der er kommet tabletter på markedet, som mindsker kroppens
overfølsomhed ved
græspollenallergi.
Man skal kun starte behandlingen, hvis man har fået stillet diagnosen
græspollenallergi. Tabletterne skal tages hver dag i 3 år.
|
|
Hjerterytmeforstyrrelser 
