 | |
|
Mange kvinder ved for lidt om hjertekarsygdomme og
forebyggelse. Kvinder får problemer med hjertet senere end mænd, men deres
symptomer er mere diffuse. Hver tredje kvinde dør af en hjertekarsygdom, så
derfor er det som kvinde vigtigt at kende symptomerne, så man kan bedre sine
overlevelseschancer. Her får du to eksperters svar på de 10 vigtigste spørgsmål
om kvinder og hjertekarsygdom.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
|
Hvorfor får kvinder hjertekarsygdom?
Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: De
fleste risikofaktorer har begge køn tilfælles. Nogle risikofaktorer ser dog ud
til at være lidt farligere for kvinder som for eksempel
rygning og
sukkersyge. Det handler meget om
livsstil, så også
forhøjet kolesterol, fysisk
inaktivitet, usund kost og
overvægt har stor betydning.
Arvelighed har dog også en del at skulle have sagt, ligesom andre faktorer, som
man selv har mindre indflydelse på som for eksempel
forhøjet blodtryk. Hertil kommer
psykiske og sociale faktorer – undersøgelser har vist, at uddannelsesniveau og
arbejdsmæssige belastninger samt
depression øger risikoen for
hjertekarsygdom. Når kvinder får
hjertekarsygdom, har de ikke så gode
chancer for at overleve som mænd.
|
Hvad vil det sige at have en hjertekarsygdom?
Svar fra hjertespecialist Eva Prescott:
Hjertekarsygdom er en
åreforsnævring, som kan sætte sig i
alle pulsårer, men som især rammer hjertet, hjernen og blodforsyningen til
benene.
Åreforsnævringen opstår fordi
kolesterol aflejrer sig i pulsårerne. Symptomerne fra hjertet er
hjertekrampe (angina pectoris) eller
blodprop i hjertet. Fra hjernen er det forbigående eller vedvarende lammelser
eller tale- og synsforstyrrelser, og fra benene oplever man smerter, når man
går (claudicatio intermittens) og dårlig sårheling. Kvinders symptomer kan være
sværere at opdage end mænds, fordi de er lidt mere diffuse.
Meget tyder dog på, at det ikke er den eneste forklaring, men om
det skyldes, at der er forskel i selve sygdommen, eller om det er
smertereceptorer eller måden, man opfatter symptomerne på, der er forskellige,
ved vi ikke. Det kan godt være forskelle i sygdommen, fordi ældre kvinder
oftere har mindre blodpropper, som ikke giver helt så voldsomme symptomer. Man
kan heller ikke udelukke, at der er forskel på, hvordan sygdommen opleves – for
eksempel har personer med
diabetes færre symptomer end folk
uden
diabetes.
|
Hvilken indflydelse har psyken på hjertekarsygdom hos kvinder?
Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: Når man
er mere eller mindre trist eller
deprimeret, har man ikke overskud til
at ændre sin livsstil og leve sundt. Man har sværere ved at
holde op med at ryge, orker ikke at lægge sine
kostvaner om og har ikke energi til at dyrke motion. Man har måske også mindre
overskud til at følge lægens råd om at tage sin medicin. Alt dette betyder, at
ens risiko for
hjertekarsygdom ikke bliver så lav,
som den kunne blive. Det kan være en naturlig forklaring på, at depression
fordobler risikoen for hjertekarsygdom.
Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der bliver ramt af
depression, og de fleste undersøgelser viser, at kvinder også oftere udvikler
depression i forbindelse med
blodprop i hjertet. Disse kvinder har
også større risiko for at få nye blodpropper eller dø af deres hjertekarsygdom.
Noget tyder på, at depressionen i sig selv giver en negativ påvirkning af
hjertesygdommen og blodets tendens til at danne blodpropper. Det har man kunnet
måle ved at sammenligne folk med og uden depression, både før og efter de har
fået konstateret hjertesygdom. Uanset hvad årsagen er, er det et problem, at vi
læger ikke er opmærksomme nok på disse kvinder, fordi de har en øget risiko og
en dårligere prognose, og derfor har de brug for en mere intensiv hjælp.
|
Hvorfor har kvinder dårligere chancer for at overleve end mænd?
|
|
Kvinders hjerter i tal
I 2005 døde 9.098 kvinder af en hjertekarsygdom – heraf var
8539 kvinder over 65 år, og 559 kvinder var under 65 år.
Til sammenligning døde 8.483 mænd af hjertekarsygdom i 2005.
Hvert 3. dødsfald blandt kvinder skyldes en hjertekarsygdom.
Kvinder rammes af hjertekarsygdom ca. 10 år senere end mænd.
Kilde: Hjerteforeningen
|
|
|
Svar fra hjertespecialist Eva Prescott: Det
kender vi ikke alle forklaringerne på. Fra internationale undersøgelser kan en
del af årsagen være, at kvinder måske bliver underbehandlet. Det ser ud til, at
kvinder ikke får en lige så intensiv opfølgning som mænd, de får ikke lige så
meget medicin, og lidt færre kvinder får lavet indgreb i form af
ballonudvidelse og
bypassoperation. Vi har ikke sikre tal, for at det også er sådan i Danmark. Her
har vi jo en tradition for, at kvinder lever som mænd og bliver syge som mænd,
så jeg tror, at vi nok er mere opmærksomme på, at kvinder også får
hjertesygdomme ligesom mænd her i Danmark i forhold til mange andre lande. Men
vi har ikke gode videnskabelige undersøgelser af forskellene i Danmark, og
heller ikke af, hvorfor det ser ud til, at kvinder har en dårligere prognose,
når de først har fået hjertesygdom. Nogle mener, at det er et problem, at
kvinders kranspulsåre er mindre end mænds, og at det kan gøre det vanskeligere
at lave for eksempel en ballonudvidelse og bypassoperation, og at det kan give
større risiko for komplikationer.
|
Er mænd mere udsatte for hjertekarsygdomme end kvinder?
Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen:
Hjertekarsygdomme er hyppigere hos mænd end hos kvinder i alle aldersgrupper.
Kvinder er relativt beskyttede mod hjertekarsygdomme indtil ca. 50 års alderen,
og først herefter begynder kvinder at udvikle hjertekarsygdomme. Deres
udvikling af disse sygdomme er generelt 8-10 år efter mænd. Hvorfor kvinder er
relativt beskyttede før menopausen, mener man skyldes en gunstig virkning af
østrogen på blandt andet blodkarrene og kolesteroltallet, så åreforkalkning
forhindres. Når østrogenproduktionen forsvinder ved menopausen, er karrene ikke
længere beskyttede mod åreforkalkningsprocessen.
|
Stiger risikoen for hjertekarsygdom med alderen?
Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen:Risikoen
for hjertekarsygdom stiger med alderen hos begge køn – det vil sige, at jo
ældre, man er, desto større risiko har man for at få både
blodprop i hjertet og
blodprop i hjernen. Her kommer den
senere udvikling kvinderne til gode, men da de lever 5-6 år længere end mænd,
er der samlet set flere kvinder, der dør af hjertekarsygdomme.
|
Hvilken betydning har stress?
Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen:Stress medfører en lang række påvirkninger af
kredsløbet med forøget adrenalin og cortisol (binyrebarkhormon), der igen fører
til højere puls, højere blodtryk, åreforkalkning, med mere. Herudover vil
stressede ofte have en mere usund levevis med
rygning, alkohol, underlødig kost,
søvnforstyrrelser og så videre, som forstærker den uheldige virkning.
|
Hjælper hormoner i overgangsalderen?
Svar fra hjertespecialist Eva Prescott:Når
kvinder går i
overgangsalderen, får mange så
generende symptomer, at de vælger at tage hormoner for at dæmpe symptomerne.
Man troede i lang tid, at disse hormoner også beskyttede mod hjertesygdom, men
store undersøgelser har nu vist, at det ikke er tilfældet, snarere tværtimod.
De kvinder, som fik hormoner, havde samlet set større risiko for brystkræft og
blodpropper i hjertet og hjernen. Det gjaldt især hos de ældre kvinder, men
samlet set anbefaler man ikke, at kvinder med risiko for hjertekarsygdom tager
hormonsubstitution. Hvis man har brug for hormoner i forbindelse med
overgangsalderen, bør man nok kun tage dem i en kortere årrække.
|
Hvad er jeres bedste råd til at undgå hjertekarsygdom som kvinde?
Svar fra hjertespecialist Eva Prescott:Jamen,
det tror jeg, de fleste ved. Lev sundt – spis
sund mad,
dyrk motion, lad være med at ryge og hold vægten
normal. Og sørg for at have det godt, så du har et godt humør det meste af
tiden, har en god kontakt til familie og venner, et netværk at læne dig opad og
undgå for meget stress. Det er ikke alt sammen, man selv er herre over.
Hjertekarsygdomme vender også den ’tunge ende nedad’, sådan at forstå, at jo
kortere uddannelse, og jo lavere man er placeret i samfundshierarkiet, desto
højere er ens risiko. I disse år ser vi jo en stigende forskel i livsstil
mellem rig og fattig, og det afspejler sig i risikoen for at få hjertesygdom.
Men der er som nævnt meget, man selv kan gøre for at få et sundt hjerte.
Svar fra hjertespecialist Jytte Jensen: Undgå
rygning, stress og overvægt! Dyrk motion! Spis fedtfattigt, varieret og masser
af frugt! Og start i dag! Det gælder uanset alder.
|
Kend dine symptomer
Fælles for både mænd og kvinder er trykkende smerter i brystet,
ofte med udstråling til venstre arm. Symptomerne opstår typisk ved fysisk
anstrengelse eller i kulde. Smerterne aftager ved hvile. Hos kvinderne kan
symptomerne være mindre typiske. Kvinder kan have nogle af følgende
symptomer
-
Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige
trykken i brystet.
-
Strammende fornemmelse om brystet, der føles som en stram bh.
-
Smerter i mellemgulvet.
-
Hjertebanken.
-
Svimmelhed.
-
Koldsved.
-
Kvalme.
-
Smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i
nakke og kæbe.
-
Usædvanlig mathedsfølelse.
-
Søvnforstyrrelser.
-
Følelse af slaphed, især i armene.
-
Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft
i maven.
-
En følelse af, at noget er rivende galt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.12.2007
|
| |
|
Hjerterytmeforstyrrelser 
